Dato: 30-04-2014 | Videnblad nr. 09.00.15 Emne: Generelt

Nyt perspektiv - løs op for konflikten ved at omformulere den

Man kan få en konflikt ud af et dødvande ved at arbejde aktivt med at ændre ”rammerne”, dvs. modpartens og ens egne opfattelser, tolkninger og syn på situationen.

Figur 1. Det kan være vanskeligt at ændre den måde, man opfatter en situation på, og det kan være vanskeligt at overbevise andre om, at der er andre måder at se på eller fortolke en given sag – ser man ”sort på hvidt” eller ”hvidt på sort”?

Hvordan vi ser og omtaler en konflikt, har betydning for, hvordan den håndteres. Konflikt kan netop defineres som forskelle i opfattelsen af en situation.

En væsensforskellig opfattelse af en konfliktsituation kan være med til at forringe kommunikationen (og vice versa), optrappe en situation (se Videnblad 9..0-13) og i sidste ende øge risikoen for, at den går i hårdknude.

”Rammer” – fortolkning af situationen

Forståelses-rammer (på engelsk: frames) kan opfattes som etiketter, vi hæfter på situationer eller de ”briller”, vi ser og fortolker situationen med. De kan virke som en forenkling i en uoverskuelig situation. Og de er med til at skabe den mening, vi tillægger forskellige begivenheder (”Det er også din skyld”, ”typisk dig”).

Rammerne er med til at definere, hvad der er på spil, og fungerer som begrundelse for, at man indtager en given position. Ses en given situation fx som et samarbejde, der lige er kørt skævt og skal på sporet igen, eller ses den som en uløselig strid. I det lys fortolker vi de andre parters handlinger. Et væsentligt punkt er endvidere, at disse opfattelser langt hen af vejen virker selvforstærkende – og dermed er sværere at bryde op (Figur 1).

Boks 1. Grundlæggende principper for omformulering af konflikter (reframing)

Ikke blot et spil om ord
Hvordan emner og hensyn præsenteres er vigtigt og et forsøg på at låse op for parternes måde at tænke på
Selv (verbale) overfald rummer budskabet
I enhver præsentation af vigtige emner - selv når det sker på den mest fjendtlige eller negative måde - er der budskaber
Undgå unødig udglatning
Konstruktiv reframing handler om klarhed - ikke om udglatning. Faktisk vil en effektiv reframing ofte medføre, at konflikten fremstår mere alvorlig. Genstridige konflikter kan meget vel være dem, hvor parterne udtrykker sig vagt og tvetydigt.
Skal rumme partnernes egentlige behov
Reframing er selvsagt nødt til at afspejle de væsentligste behov eller interesser hos partnerne - og fange, hvor dybtliggende eller -følte disse er
Kræver engagement - i flere omgange
En vellykket reframing kræver engagement for at opnå ejerskab, og det kræver gentagne forsøg, der måske umærkeligt og gradvist ændrer opfattelse og holdning.

Forskellige slags rammer

Inden for konfliktlitteraturen arbejder man med forskellige rammetyper, bl.a.:

  • identitetsrammer – hvem er jeg/vi?
  • karakteriseringsrammer – hvem er de?
  • risikorammer – hvad opfattes som fare og skade?
  • magtrammer – hvordan ses magt? Fx som noget der er baseret på autoritet eller på ekspertise.
  • konfliktparadigmer – hvad skal der til for at komme videre? Fx flere ekspertundersøgelser, forhandling, afgørelse i retten, vold eller fx civil ulydighed.

Alle disse rammetyper bruger vi – oftest ubevidst – til at karakterisere de situationer og konflikter, vi oplever. Men det er faktisk muligt at arbejde mere aktivt med dem. Først forsøges det at klarlægge rammerne (opfattelser af sig selv, af de andre, af hvad konflikten drejer sig om, og hvilke muligheder der er for (for)handling eller klarlæggelse af dybe uenigheder). Dernæst kræver det en villighed af parterne til at forsøge at indgå i en fælles ”omlægning” (på engelsk: reframing) af deres grundlæggende opfattelser af situationen.

Reframing i flere niveauer ad flere omgange

Grundlæggende handler det om at være bevidst om sine egne formodninger, ”se på situationen med nye øjne” for derigennem at skabe mulighed for fremdrift – og ændring af (ubevidste) adfærdsmønstre. Reframing kan foregå på forskellige ”niveauer”: afgiftning, omdefinering, metaforer og konfliktparadigme.

Ofte er det nødvendigt at starte på det øverste niveau og så arbejde sig ned gennem (nogle af) niveauerne for at opnå ændringer, der skaber fremdrift. Man kan med fordel arbejde med de grundlæggende principper for reframing (boks 1) og de konkrete teknikker til at reframe, som er skitseret i boks 2.

Boks 2. Eksempler på konkrete reframing-teknikker

Ændre tidshorisont
En længere/kortere tidshorisont ændrer de muligheder, vi kan se i situationen
Ændre skala
Ved at ændre generelt til noget konkret, ændres ens perspektiv måske også
Ændre sammenhæng
Ændrer man sammenhængen, kan noget vanskeligt måske bliver lettere (fx fra ’ude’ til ’hjemme’)
Ændre betydning
Ved at ændre de ord, vi bruger om/i en given situation, kan vores opfattelse af den også ændres
Ændre spørgsmålsteknik
Ved at stille spørgsmål som: hvorfor, hvorfor ikke, hvad hvis nu, hvad skal der til for at det bliver mere retfærdigt - fokuserer man mere på problem-løsning.

Afgiftning – ændring af den verbale fremstilling

Formålet er at ændre fremstillingen af en bekymring, et forslag eller spørgsmål på en måde, så den grundlæggende interesse stadig fremgår, men uden positionering, bebrejdelser og beskyldninger. Konkret skal man forsøge at undgå værdiladet sprog – og i det hele taget ”holde sig på egen banehalvdel”.

Definition – omdefinering af ’sagen’

En begrebsmæssig ændring af ’sagens kerne’ kan være med til at skabe vejen for et gensidigt tilfredsstillende resultat. Denne ændring kan skabes ved at præsentere et emne som et fælles problem – hvor parternes grundlæggende behov og bekymringer indgår i den fælles formulering af ”kerne-problemet”, der kræver en fælles løsning.

Det indebærer at man flytter fokus fra en generel og principiel problemstilling til en mere specifik og konkret problemstilling – uden at de grundlæggende bekymringer og hensyn forsvinder, eller at problemstillingen omformuleres for generelt, så konkrete interesser (der måske er drivkraft i konflikten) fortaber sig.

Metaforer – ændring af måden, situationen ses på

Metaforer (billedsprog) cementerer ofte en bestemt opfattelse af konflikten eller fremkalder vidt forskellige fortolkninger hos de andre parter i konflikten. Hvis man kalder en konflikt for en krig eller for et sisyfosarbejde, vil metaforen bestyrke den negative opfattelse af situationen. Arbejdet med at finde nye fælles metaforer er tit en vanskelig proces, der kræver hjælp fra en uafhængig mægler.

Et ændret billedsprog signalerer, at man er villig til at ændre ens opfattelse af et problem eller situation. Ofte kommer sådanne omskrivninger ind i billedet, når der er tale om konflikter, der har rod i dybtliggende værdier eller fundamentale følelser, som det ellers er svært at sætte ord på.

Konfliktparadigme

Dette ændringsniveau handler om, hvordan man ser sig selv (identifikationsrammer), opfatter de andre (karakteriseringsrammer), og hvordan man skaber en ny fælles historie. Fx at man går fra at se sig selv som offer og den anden part som skurk til at se begge som udsatte for begivenheder uden for kontrol.
Det er lettere sagt end gjort og kræver, at parterne er villige til at lytte og til at skabe en ny mening, der afspejler begges opfattelser. Det kan bl.a. gøres gennem dialogprocesser med faste spilleregler.

Undgå at udvande emner

Man skal være opmærksom på, at man i sin iver efter at opnå fremskridt ved at reframe let kan komme til at manipulere. Fx ved at forsøge at fjerne parternes reelle følelser, ved at tale dem ud af deres bekymringer, nedtone konfliktens omfang eller ved at udvande emnerne til ukendelighed. Kunsten består i at bevare konflikten i al sin ’rigdom’, men at man samtidig forsøger at se på konflikten på en mere åben og håbefuld måde.

Kilder:
Mayer, B. 2000: The dynamics of conflict resolution. A practioner’s guide. San Francisco: Jossey-Bass, s. 119-140.


Videnblad nr.: 9.0-15
Forfattere: Christian Gamborg og Jens Emborg

© Copyright. Eftertryk ikke tilladt