Innovativ plankultur – Københavns Universitet

Dato: 20-09-2011 | Videnblad nr. 09.00-03 Emne: Generelt

Innovativ plankultur

Med en innovativ plankultur vil kommunerne have lettere ved at møde nye udfordringer. Kulturen skal være samarbejdende, tværfaglig og proaktiv.

Logoet for projekt INNOVATIV PLANKULTUR kan tolkes, som at deltagerne ønsker at få skabt en sammenhæng mellem nye erkendelser og handlinger i praksis.

Logoet for projekt INNOVATIV PLANKULTUR kan tolkes, som at deltagerne ønsker at få skabt en sammenhæng mellem nye erkendelser og handlinger i praksis.

Et nyt forsknings- og udviklingsprojekt antager, at kommunerne vil have lettere ved at møde de nye udfordringer i planlægningen, hvis de udvikler en mere innovativ plankultur.

En innovativ plankultur består af mindst tre elementer:

  • Samarbejde: fordi det offentlige ikke kan løse de komplekse planlægningsopgaver alene, men må gøre det i samarbejde med samfundets øvrige aktører: virksomheder, organisationer og borgere
  • Tværfaglighed: fordi komplekse problemer kræver mange typer af ekspertviden for at få de mest effektive og kvalitativt bedst mulige løsninger
  • Proaktivitet: fordi en kompleks og hastigt forandrende udvikling kræver en udfarende og problemløsende planlægning.

PLAN09

Ideen med Plan 09 var at bistå kommunerne med at udvikle plankulturen. Det var særligt aktuelt i 2006-09 pga. de store omvæltninger – forårsaget af kommunalreformen og tilhørende ændringer af plansystemet. Men også i forhold til det store behov for en generel fornyelse af plankulturen.

Læs evt. mere på www.plan09.dk 

En plankultur kommer til udtryk i strukturer og regler, normer og værdier, rutiner og praksis i hverdagen i de kommunale forvaltninger. Skal en plankultur ændres, handler det ikke kun om at udvikle nye værktøjer og metoder, men også om at skabe ændringer i de grundlæggende forståelser af god og dårlig planlægning og i den daglige praksis. Det sker ikke fra dag til dag, men over længere tid. Og det sker sjældent af sig selv, men skal hjælpes på vej.

Syv kommuner og Trekantsområdet vil fra 2011 arbejde med en ændring af deres plankultur i et samarbejde med Skov og Landskab, KL, Byplanlaboratoriet og Bascon A/S. Projektet støttes delvist af Realdania og bygger på PLAN09 erfaringer.

»Omverdnen« om plankulturen

Kommunerne inviterede politikere, embedsmænd, borgere, og repræsentanter fra virksomheder og organisationer, der har været involveret i planopgaver, til at komme med deres mening om den kommunale plankultur. Undersøgelsen var internetbaseret og ikke repræsentativ i forhold til befolkningssammensætningen, da hensigten var at spørge personer med konkrete erfaringer med kommunal planlægning. 285 svarede på internetundersøgelsen. Svarene beskrev de væsentligste barrierer og drivkræfter for at udvikle en samarbejdende plankultur. Det har givet inspiration til og pejlemærker for, hvor der især skal sættes ind i kommunerne.

Barrierer, der hæmmer en innovativ plankultur

De følgende fire barrierer træder tydeligt frem:

  • Svært at skabe samarbejde med mange aktører: Der er mange konfliktende interesser og særinteresser i fysisk planlægning. Der mangler kompetencer til at håndtere konflikter og til at udvikle fælles interesser og konsensus. Det var alle deltagergrupperne enige om. Kommunen er ikke kun selv en interessent i planlægningen, men skal også kunne mediere mellem de forskellige interesser.
  • Der mangler klar politisk ledelse og prioritering, mener især planlæggere, men også politikere. Hvis planlæggerne skal være proaktive, efterspørges en tættere relation og dialog mellem planlæggere og politikere, så der udvikles fælles fodslag og opbakning fra politikere og administrative ledere til planlæggere.
  • En fagligt fastlåst og indadvendt plankultur, nævnes af alle -også de deltagende planlæggere - som en vigtig barriere. Ord som nej-sigere, regulerings- og myndighedskultur går igen, sammen med udsagn om planlæggere som bremseklods og bevaringsorienterede frem for udviklingsorienterede. Manglende tillid og respekt for andres viden og faglighed og en tung "vi-plejer" kultur bruges også som beskrivelser.
  • Sektoropdelinger og manglende koordinering på tværs af kommunen er den sidste barriere, som alle grupper nævner. Et system med fagforvaltninger understøtter ikke tværfagligt samarbejde – tværtimod. Silo-tænkning internt i den kommunale forvaltning betyder, at det er de eksterne aktører, der selv skal sørge for koordinationer på tværs i en planlægningsopgave.

Sådan fremmer man en innovativ plankultur

  • En bred og åben inddragelse af eksterne aktører fra starten i planlægningen: formelle høringer og borgermøder er slet ikke nok til at fremme en innovativ plankultur. Inddragelsen skal være meget bredere, og den skal være planlagt, organiseret og processtyret. Desuden skal man tage afsæt i konkrete problemer ude i "virkeligheden".
  • Overordnet politiske ledelse skal skabe fælles retning. Der skal skabes relation mellem de mange planer og politikker så der fx tænkes sundhed ind i planstrategien og fysisk planlægning ind i sundhedspolitikken. Der skal koordineres på tværs af fagforvaltninger og skabes tværgående relationer og projekter. Der skal være ledelsesmæssig opbakning til den innovative planlægning.
  • Der skal skabes motivation og åben kommunikation. Her får vi nogle budskaber om, hvordan det svære samarbejde kan gøres til et mere konstruktivt samarbejde: Det skal gøres tydeligt i samarbejdet, hvilket udbytte man får ved at deltage, der skal være fremdrift og resultater i sigte, der skal arbejdes med at udvikle fælles mål i et fællesskab. Og deltagerne skal have indflydelse og kunne se deres indflydelse.

Dette billede af barrierrer og drivkræfter peger på, at selvom man internt i de kommunale forvaltninger mener, at man er godt på vej i den rigtige retning, er der stadig et stykke vej at gå, før man i "omverdenen" – hos kommunernes samarbejdspartnere får et billede af en plankultur, der er samarbejdende, tværfaglig og proaktiv.

De syv kommuner og Trekantsområdet arbejder bevidst på at overkomme nogle af disse barrierer gennem forskellige typer af konkrete samarbejdsprojekter med eksterne aktører. Der arbejdes både med at få flyttet på nogle af de grundlæggende normer, på at få værdier for god og dårlig planlægning og på at få skabt ændringer i den konkrete hverdagspraksis. Med andre ord på at få skabt en sammenhæng mellem nye erkendelser og handlinger i praksis.

Pres fra omverdnen.

Pres fra omverdnen.

Projektets deltagere

Skov og Landskab, KL, Byplanlaboratoriet og Bascon A/S

Syv kommuner: Roskilde, Svendborg, Lolland, Skanderborg, Frederikshavn, Randers og Skive, samt trekantsområdet som er Vejle, Fredericia og Kolding kommuner.  



Videnblad nr.: 09.00-03
Forfattere: Karina Sehested og Dorthe Hedensted Lund