Analyseværktøjet Stjernediagrammet – Københavns Universitet

Dato: 17-10-2013 | Videnblad nr. 09.00-12 Emne: Generelt

Analyseværktøjet Stjernediagrammet

Magtbaser og interessebaser

Stjernediagrammet er et værktøj, der kan bruges til at finde ud af, hvori nøgleinteressenternes magt og interesse består, og på hvilken måde disse kan påvirke ens projekt.

Figur 1. Et stjernediagram vist med eksempel. Det bruges til at afklare, hvad en nøgle-interessent ønsker at opnå (interessebasis), og hvordan nøgle-interessenten kan nå sine mål (magtbasis). Udarbejdes for hver nøgle-interessent, der er udpeget i magt-interessediagrammet.

Figur 1. Et stjernediagram vist med eksempel. Det bruges til at afklare, hvad en nøgle-interessent ønsker at opnå (interessebasis), og hvordan nøgle-interessenten kan nå sine mål (magtbasis). Udarbejdes for hver nøgle-interessent, der er udpeget i magt-interessediagrammet.

I Videnblad 9.0-11 (interessentanalyse II) blev magt-interessediagrammet gennemgået, hvor interessenter blev gruppereret i fire kvadranter afhængig af, hvor megen hhv. magt og interesse, de havde. Givet vi ved noget om en interessents interesse, hvordan vil denne så handle? Hvilke midler er til rådighed? Hvordan ser denne interessent projektet i forhold til sine egne forhåbninger?

Fokus i dette Videnblad er interessenterne i det øverste højre hjørne af magt-interessediagrammet. Dvs. de interessenter, der har størst mulighed for at påvirke (og blive påvirket) af ens projekt, de såkaldte spillere eller nøgleinteressenter. Det handler om at finde ud af, hvad disse spillere håber at opnå, og hvilke redskaber der er til rådighed for dem – hele tiden set i forhold til ens egen organisation/virksomhed/projekt.

Stjernediagrammet er et strategisk analyseværktøj, der kan bruges til at gennemgå nøgleinteressenter for at sige noget om deres mulige adfærd – og dermed, hvordan ens projekt skal forholde sig.

Stjernediagrammet – hvem kan udøve indflydelse?

Formålet med at lave et stjernediagram er at beskrive de kræfter, der kan øve indflydelse på ens projekt. Ved at lave et antal stjernediagrammer (Figur 1) – svarende til antallet af nøgleinteressenter – kan man få et overblik over, om der er noget fælles fodslag blandt disse og samtidig få viden om den måde, disse interessenter måtte reagere på eller forholde sig i forhold til ens projekt og om de kan give problemer eller bidrage med forslag.

Som det er tilfældet for en række af de teknikker, der præsenteres i denne serie Videnblade, får man ofte det bedste resultat i et gruppemiljø – fx nøglemedarbejdere/involverede afdelinger – hvor meninger og synspunkter kan deles og, ikke mindst, blive udfordret.

Udarbejdelse af et stjernediagram – i praksis

Man begynder med at skrive nøgle-interessentens navn i midten af papiret (foregår udarbejdelsen i en gruppe, kan et flipchart eller en elektronisk udgave være en ide, så alle kan se med).

Derefter laver man en brainstorm. Den kan starte med ens formodninger/egne opfattelser og kan i varierende grad være understøttet af tidligere oplevelser med pågældende interessent og erfaringer med tilsvarende processer. Den kan desuden være dokumenteret i større eller mindre grad.

Magtbasis

Man begynder med ’magtbasis’ (Figur 1) for at forstå, hvad det er, der giver interessenten indflydelse, og skriver disse forslag i bunden af papiret. Det kan typisk være økonomisk, politisk eller juridisk magt.

Dernæst undersøger man på baggrund af denne magtbasis, hvilke ’støttemekanismer’ pågældende interessent konkret kan have for ens projekt (hvad enten de er realiserede eller ej på nuværende tidspunkt) og skriver disse i venstre side.

Det kan typisk være politisk indflydelse på et eller flere niveauer (fx medlem af rådgivende eller besluttende organer som faglige råd og nævn, kommunale eller regionale råd), juridisk indflydelse (fx krævet høringspart eller klageret ifølge lovgivningen), råden over økonomiske midler eller mulighed for at øve indflydelse gennem medierne (fx avisannoncer, aktioner, der kommer i nyhederne på tv, web-baserede kampagner eller læserbreve).

Det drejer sig om helt konkret at se på, hvordan spilleren kan – eller kunne tænkes at – støtte ens ’projekt’, og dermed eventuelt hvordan pågældende part kan inddrages.

Herefter gøres det samme i højre side – blot med "modsat fortegn" – ved at komme med ideer til de ´sanktionsmuligheder´, interessenten har over for ens projekt ved at spørge: Hvordan kan ens projekt skades? Fx ved at nøgleinteressenten kan stemme imod projektet, udsætte beslutning, give afslag på ansøgninger, hindre opkøb og appellere kendelser. Eller bruge medierne som platform til at sprede et budskab, der går imod projektet, som kan bruges til at mobilisere andre (nøgle-)interessenter, eller få de strategiske rammesættere til at gå ind i sagen.

Interessebasis

Næste trin er at få styr på interessebasis, hvilket gøres på den øverste halvdel af papiret. Her forsøger man at finde frem til, hvad spilleren gerne vil opnå, dvs. hvilke interesser der ønskes tilgodeset. Det kan være økonomiske (fx job, indtjening, nye erhvervsmuligheder), miljømæssige (fx naturbeskyttelse, vand- eller luftforurening), planlægningsmæssige (udvidelse af erhvervsaktivitet, land-/byzoneændringer), sociale og kulturelle (fx landdistriktudvikling, rekreative, fastholdelse af traditioner) m.v.

Dernæst skriver man i venstre side de ´forhåbninger´, spilleren forventes at have – dvs. hvilken rolle nøgle-interessenten tillægger projektet med hensyn til at hjælpe med at indfri disse forhåbninger. Ser de fx en som en med- eller modspiller? Som en, der bidrager til at opfylde deres forhåbninger eller som en, der slider dem op?

På den modsatte side skriver man pågældende nøgleinteressents opfattelse af projektet og ens organisation eller person. Hvordan de fortolker ens opførsel? Ser de projektet som åbent eller lukket? Som et projekt/en organisation der indbyder til samarbejde og inddragelse eller til konkurrence og udelukkelse? Som troværdig eller utroværdig? Tillidsvækkende eller mistænksom? Ser de ens handlinger som gjort med overlæg eller som udtryk for tilfældigheder?

Stjernediagram – formodninger skal efterprøves

Det er vigtigt at forsøge på et senere tidspunkt at afprøve, om det reelt forholder sig sådan, som man er kommet frem til. Det kan enten ske ved at søge (yderligere) dokumentation, ved enten at kontakte pågældende interessent eller andre, der kender pågældende interessent for at sikre sig, at ens analyse ikke bunder i falske formodninger, stereotype formodninger eller manglende, dybdegående kendskab.

Desuden er det værd at huske på, at interesser og indflydelse ændrer sig over tid, især hvis der er tale om længerevarende projekter.

Kilder

Allen, R. 2009: Stakeholder analysis part 2. www.stakeholdermagazine.com January 2009, s. 33-36.



Videnblad nr.: 09.00-12
Forfattere: Christian Gamborg og Jens Emborg