Kortlægning af oplevelsesværdier ved Viborg og Møldrup

Plan09-projektet »De bynære landskaber i kommuneplanlægningen« prøver og tilpasser metoder, der kan forbedre planlægningen i forbindelse med byudvikling af de bynære landskaber. Projektet udføres af Viborg Kommune i samarbejde med COWI AS. Projektet inddrager kortlægnings- og analysemetoderne »Oplevelsesværdikortlægning« og »Landskabskaraktermetoden« (LKM), som begge er udviklet af Skov & Landskab. Dette Videnblad præsenterer baggrunden for projektet og de erfaringer, der er kommet ud af at kortlægge oplevelsesværdierne i bynære landskaber på lokal skala. Videnblad 9.4-15 ser nær­­mere på erfaringer med Landskabskaraktermetoden.

Figur 1. Figuren viser de 7 forskellige oplevelsesværdier, som defineres og udpeges i forbindelse med kortlægningen. De er inspireret af ROS-metoden (Recreation Opportunicy Spectrum), der er udviklet i USA og efterfølgende blevet forenklet og tilpasset danske forhold af Skov & Landskab.

Kort om projektet

Projektets formål var at udvikle en helhedsorienteret planlægningsform, der skulle kunne anvendes på tværs af by og land. Med Kommunalreformen gives nye muligheder for at sam­mentænke planlægningen på tværs af de traditionelle skel mellem by og land, hvilket kræver nye metoder. Projektet tager dermed afsæt i, at en stor del af plankompetencen for det åbne land er blevet overført til kommunerne.

Projektet beskæftiger sig med to case-områder. Det drejer sig dels om de bynære landskaber omkring Viborg by og dels om området omkring Møldrup, som er en mindre by nord for Viborg. Viborg blev valgt af flere grunde. Ikke mindst er her et presserende behov for nye arealer til byudvikling. Desuden er de bynære landskaber her komplekse og varierede, både med hensyn til landskabstyper og funktionalitet, hvilket stiller øgede krav til planlægningen. Møldrup by ligger derimod i et mere homogent landbrugslandskab, hvor naturgrundlaget såvel som arealanvendelsen er forholdsvist ensartet, og hvor planerne om en fremtidig byudvikling ikke har samme omfang som omkring Viborg.

Kortlægning af oplevelsesværdier

I projektet blev case-områdernes rekreative potentiale kortlagt. Dette skete ved hjælp af Metoden til Oplevelsesværdikortlægning. Metoden inddeler det rekreative oplevelsesspektrum i syv forskellige oplevelsesværdier: Skovfølelse, urørte og eventyrlige skovmiljøer, udsigt og åbent landskab, naturrigdom og landskabsformer, service og samvær, aktivitet og udfordring samt kulturhistorie (se Figur 1 og Videnblad 9.4-8). Den er baseret på GIS-analyser, der anvendes til at udpege indikatorer for hver af de 7 oplevelsesværdier. De kortlagte oplevelsesværdier blev efterfølgende samlet på et såkaldt »basiskort«, der viser de forskellige indikatorer for hver oplevelsesværdi. Disse basis-data omsættes i GIS ved hjælp af bestemte kriterier til et værdikort, som viser områder af »høj værdi« og »meget høj værdi« for den pågældende oplevelsesværdi.

Eksempel på oplevelsesværdikortlægning af »skovfølelse«.

Supplerende afstandsanalyser

Som supplement til oplevelsesværdikortlægningen blev der udarbejdet et kort over afstande til de nærrekreative områder. Denne afstandsanalyse blev udført som en GIS-analyse. Resultatet er et kort, der dels viser samtlige grønne områder i henholdsvis Møldrup og Viborg byer, dels viser afstanden til disse områder med afstandszoner på henholdsvis 300, 500 og 700 meter. Kortlægningen viser, hvilke boligområder der har længere end 700 m til et rekreativt område. Samtidigt indikerer den, hvor der er potentiale for at placere boligområder med nærhed til eksisterende grønne områder.

Problemer med datafremskaffelse

Det er forbundet med en del praktiske hindringer at fremskaffe de nødvendige data til GIS-analyserne. Metoden til Oplevelseskortlægning forudsætter, at mange forskellige data anvendes. En del af disse data fandtes allerede i kommunen og kunne anvendes direkte. Andre skulle skaffes fra andre myndigheder eller aktører. Atter andre data fandtes kun analogt i form af brochurer o.l. og skulle først digitaliseres, inden de kunne indgå i analyserne. Derfor blev denne del af kortlægningen mere tidskrævende end forventet. Det vil således være en stor fordel, hvis alle nødvendige data ligger samlet ét centralt sted og fx er tilgængelige via Internettet. En vigtig erfaring er, at det er nødvendigt at råde over en person med erfaring i både GIS-analyser og fremstilling af GIS-data på kort.

Problemerne med at fremskaffe data til kortlægning af oplevelsesværdier rummer en risiko for, at brugerne må gå på kompromis med det faglige indhold. Indsamlingen eller beregningen af data kræver enten megen tid eller nødvendiggør særlig fagkompetence. For eksempel kræver støjberegningerne eksakte data og beregningsmetoder. Støjkortlægningen har især betydning for kortlægningen af »urørte og eventyrlige« skovmiljøer, hvor menneskeskabt støj opfattes som specielt generende. Metoden er baseret på den statslige kortlægning af støj, som endnu ikke er landsdækkende. Mange steder kan støjkortlægningen kun gennemføres ved at anvende mere simple estimater af støjniveauet.

Tilpasset lokal skala

Projektet opererer på lokal skala, og det viste sig vanskeligt at fremskaffe data i den nødvendige detaljeringsgrad. For eksempel var det ikke muligt at få adgang til de nødvendige data for samtlige private skove inden for projektets tidsramme. Metodens anvendelse af skovkort til at bestemme træart og alder blev derfor forenklet ved at analysere luftfotos på et mere overordnet niveau. Den rekreative værdi blev bestemt ved bl.a. at vurdere andelen af nåletræsplantage kontra ældre løvskov og koble denne viden med lokal viden. Derudover blev en række af metodens kriterier tilpasset anvendelsen på lokal skala ved, at visse areal- og afstandskrav blev gjort mindre. Det har med andre ord været nødvendigt at tilpasse oplevelsesværdikortlægningen til de lokale forhold og data. Resultatet kan derfor afvige fra kortlægningen i andre områder i landet. Betydningen af dette er dog ikke stor. Dels tillader de anvendte metoder et vist fagligt spillerum, og dels er resultatet primært tiltænkt en lokal anvendelse.

Erfaringer er tilgængelige

Projektets formål var bl.a. at gøre de indsamlede erfaringer anvendelige for andre kommuner. Dette stiller både krav til dokumentationen af de anvendte metoder og af analyseresultaterne. Begge de anvendte metoder er veldokumenterede, og resultaterne fra projektet kan findes på Plan09’s hjemmeside.

Kilder:
Caspersen, O.H. & og Olafsson, A.S.(2006): Oplevelsesværdier og det grønne håndtryk. En metode til kortlægning og udvikling af friluftsoplevelser i Hovedstadsregionen. Center for Skov, Landskab og Planlægning, KVL. By- og Landskabsplanserien nr. 27.
Miljøministeriet (2007): Vejledning om landskabet i kommuneplanlægningen.
Viborg Kommune og COWI AS: Bynære landskaber i Viborg Kommune. Metodebeskrivelse og evaluering af oplevelsesværdikortlægning og landskabskarakterkortlægning ved Viborg og Møldrup (se Plan09)

Videnblad nr.: 09.04-14
Forfattere: Margit Bloch-Petersen, Birgitte Strunge og Ole Hjorth Caspersen