Dato: 09-06-2009 | Videnblad nr. 09.04-16 Emne: Landskabsvurdering

Kortlægning af oplevelsesværdier i Ringsted Kommune

Oplevelsesmuligheder i Ringsted Kommunes landskaber er blevet GIS-kortlagt. Tidsmæssigt har kortlægningen været omfattende, men den har vist sin anvendelighed i konkrete planopgaver. Kortlægningen vil på sigt forbedre grundlaget for helhedsplanlægning af landskab, natur, sundhed, friluftsliv og turisme.

Figur 1. Kortlægning af oplevelsesværdier anvendt til planlægning af nyt stiforløb.

Figur 1. Kortlægning af oplevelsesværdier anvendt til planlægning af nyt stiforløb.

GIS-kortlægningen er et samarbejde mellem Ringsted kommune og Københavns Universitet. Den indgår i et Ph.d.-projekt på Skov & Landskab, hvis fokus er at skabe et nyt og bedre plangrundlag for friluftsliv og turisme i kommunen. Det eksisterende plangrundlag har i nogen grad haft karakter af ad-hoc-planlægning, hvor kortbaserede informationer og viden indhentes for specifikke delområder målrettet forskellige enkelte planprojekter. Som eksempel kan nævnes konsekvensvurdering for friluftsliv i forbindelse med nye byudviklingsprojekter og udstykninger af erhvervsområder.

Målet med etablering af et nyt plangrundlag er dels at understøtte indhentningen af informationer til planprojekter, dels at skabe en oversigt over de rekreative oplevelsesmuligheder i kommunen. Et geografisk informationssystem (GIS) muliggør, at informationer for hele kommunen samles i en arbejdsgang, hvor de systematiseres, digitaliseres og visualiseres. Derved oparbejdes et samlet vidensgrundlag som bevirker, at det bliver muligt, at anvende hele kommunen som referencegrundlag i fremtidige detailprojekter. Denne arbejdsform forbedrer mulighederne for anvendelse af et ensartet planlægningsgrundlag i de enkelte delprojekter uanset deres beliggenhed i kommune. Derudover forbedrer det muligheden for planlægning på tværs af kommunegrænser.

Kan man kortlægge oplevelser i GIS?

Mange forhold har betydning for, hvordan vi vurderer og oplever de landskabelige oplevelseskvaliteter. Det er umuligt at kvantificere alles forventninger til givne friluftsoplevelser i individuelle kort, men der er planmæssige traditioner for anvendelse af et spektrum af forskellige oplevelsesklasser, som tilgodeser et alsidigt friluftsliv. Definitionen af dette spektrum er baseret på omfattende undersøgelser af præferencer, aktiviteter og motiver for friluftsliv (Videnblad 9.4-8 og 9.4-9).

GIS-baseret kortlægning af oplevelsesværdier blev i en dansk kontekst for første gang udført i et hovedstadsregionalt perspektiv af Caspersen & Olafsson (2006). I dette Videnblad beskrives erfaringerne med GIS-kortlægning på kommunalt niveau, og der gives eksempler på kortlægningens praktiske anvendelighed i den kommunale planlægning.

Hele kommunen kortlagt

Kortlægningens sigte er at synliggøre det eksisterende oplevelsesmæssige potentiale i natur og landskabet. Potentialet visualiseres ved at forskellige landskabelige attributter samles i tematiske kort.

I kortlægningen for Ringsted indgår ca. 60 forskellige GIS-temaer. Kortlægningen udnytter eksisterende landsdækkende, regionale og kommunale geodatabaser. Derudover suppleres kortlægningen med digitalisering af friluftsfaciliteter og enkelte nye analyser af fx udsigtsforhold. I alt er der anvendt omkring 20 forskellige datakilder. De forskellige GIS-temaer kategoriseres i syv tematiske kort over friluftsoplevelsesklasserne: Urørte og vilde skovmiljøer; Skovfølelse; Udsigt, vand og åbent landskab; Naturrigdom og landskabsformer; Kulturhistorie; Aktivitet og udfordring (stier og ruter) samt Service og samvær (punkt faciliteter).

Derudover er der udarbejdet et tematisk kort over forstyrrelser, bl.a. kortlægning af trafikstøjsniveauer som kan degradere værdien af de forskellige oplevelsesmuligheder. Forstyrrelseskortlægningen har specielt relevans i forbindelse med udpegningen af urørte og vilde naturoplevelser i kommunen.

I en kommunal kortlægning af friluftsliv, er det væsentligt at tage forbehold for de administrative grænser, da mange kommunegrænser gennemskærer naturområder som vådområder, ådale og skove, der potentielt byder på mange naturoplevelser. I kortlægningen af Ringsted er derfor anvendt en 2 km bred zone udenfor kommunegrænsen i et forsøg på at indfange sammenhænge på tværs af den administrative grænse.

Anvendelsen af kortlægningen til planlægning af lokal sti

Kortlægningen af oplevelsesværdierne i Ringsted kommune er bl.a. blevet anvendt i forbindelse med planlægningen af en ny nær-rekreativ sti i og omkring Kværkeby Mose. Kortlægningen tjener her forskellige formål. Dels blev den anvendt som baggrundsmateriale til en ansøgning om LAG-midler (landdistriktsmidler i regi af Ringsteds Lokale Aktions Gruppe). Dels vil kortlægningen senere blive anvendt i forbindelse med anlæggelsen af stien og i den efterfølgende formidling (udarbejdelse af turfolder). Stien er skitseret på Figur 1. Den forbinder småbyerne Vigersted og Kværkeby med det nærliggende naturområde Kværkeby Mose og Høed Skov. De otte små kort viser skrivebordskortlægningen af de rekreative oplevelsesmuligheder i området. Kortene blev efterfølgende anvendt til at udvikle en række forskellige oplevelsesmuligheder i forbindelse med det nye sti-forløb.

Kortlægningen skærpede opmærksomheden mod såvel eksisterende rekreative faciliteter som potentielle naturoplevelser, fx i form af udsigtspunkter, muligheder for søudsigt og skovmoser med et urørt og vildt udtryk. Også løvskovsarealer med karakter af søjlehaller og en rig kulturhistorie omkring en nærliggende herregård blev synliggjort ved kortlægningen.

Kortlægningen bevirkede også, at det i en tidlig fase var muligt at fokusere på det oplevelsesmæssige potentiale i tilknytning til tilgængelighed og adgang. Kommunens planlæggere kunne således anvende skrivebordskortlægningen som grundlag for den videre detailplanlægning i felten, herunder den endelige planlægning af stiforløb, lokaliteter for mærkning mv.

Kortlægningen i Kommuneplan 2009-2020

Oplevelsesværdikortlægningen indgår i Ringsteds nye kommuneplan i afsnittet Ferie og Fritid. Der er ikke udarbejdet decideret retningslinjer med udgangspunkt i kortlægningen, men arbejdet er fremhævet i visionsdelen og i redegørelsen. De syv tematiske oplevelsesklasser beskrives og kortlægningens potentiale, som grundlag for flere forskellige planopgaver, er skitseret.

Fremtidig anvendelsen af kortlægningen i kommunen

Formidlingsmæssigt har kortlægningen et stort potentiale. På sigt vil den blive et centralt element for kommunens friluftskort. Internt i kommunens tekniske forvaltning overvejes det i øjeblikket, hvorvidt kortlægningen skal gøres tilgængelig via netGIS til brug i den daglige planlægning. Kortlægningen vil desuden blive inddraget i arbejdet med en opdatering af kommunens stiplan fra 2002. Derudover forventes kortlægningen inddraget i arbejdet med kommende planer og strategier, så som en grøn struktur plan.

Kortlægningen bidrager også til grundlaget for helhedsplanlægning, idet dens detaljeringsgrad på effektiv vis synliggør friluftsmæssige interesser for den daglige administration. Den er derfor værdifuld i den fremadrettede planlægning.

Konklusion

Arbejdet med kortlægningen af hele kommunen er omfattende og kræver en relativ stor arbejdsbyrde på kort sigt. Men kortlægningen er foretaget for hele kommunen i én arbejdsgang. Som eksemplet med den lokale nær-rekreative sti illustrerer, vil kortlægningen kunne bidrage væsentligt til den indledende informationsindsamling i forbindelse med kommende kommunale planprojekter. Erfaringerne fra projektet viser, at den øgende viden om landskabets muligheder for friluftsliv kan bygge bro mellem den fysiske planlægning og planlægningen for landskab, natur, sundhed, undervisning og kultur og fritid.

Kilde:
Caspersen, O.H. & Olafsson, A.S. (2006): Oplevelsesværdier og det grønne håndtryk. En metode til kortlægning og udvikling af friluftsoplevelser i Hovedstadsregionen. Center for Skov, Landskab og Planlægning, KVL. By- og Landskabsplanserien nr. 27.



Videnblad nr.: 09.04-16
Forfattere: Anton Stahl Olafsson, Sol Strømbo Hansen og Ole Hjorth Caspersen

© Copyright. Eftertryk ikke tilladt