Landskabskarakterkortlægning i praksis I

Figur 1: Landskabskarakterområder i Ringsted Kommune.

I flere år har der været store byudviklingsinteresser i Ringsted Kommune. Inddragelse af nye arealer til byudvikling kræver fokus på landskabet for at sikre, at ændringer og udvikling sker med hensyn til landskabelige værdier. Derfor har forvaltningen igangsat en analyse af kommunens landskaber.

Hvorfor netop landskabskarakterkortlægning?

Landskabsanalyser kan udføres med baggrund i mange forskellige tilgange. Ringsted Kommune besluttede at kortlægge og vurdere landskaber i Ringsted Kommune ved brug af landskabskaraktermetoden. Flere forskellige overvejelser ligger til grund for denne beslutning. Forvaltningen anvender metoden fordi: 1. den anbefales af staten, 2. det er den sidst opdaterede metode indenfor landskabsanalyse, 3. den anvendes både nationalt og internationalt, 4. den kan anvendes på flere niveauer – både i den overordnede planlægning samt som videngrundlag i enkeltsagsbehandling og 5. der fandtes i forvaltningen en medarbejder med tidligere erfaring med metoden.

Implementering af kortlægningen i kommuneplanen

Metoden anvendes, som den beskrives i vejledningen om "landskabet i planlægningen". Med landskabskaraktermetoden er kommunens landskaber inddelt i 10 landskabskarakterområder, som det fremgår af Figur 1. Områderne har hver deres landskabelige karakter – altså hver deres unikke kombination af natur- og kulturgrundlag, historisk oprindelse samt rumlig visuelle fremtræden. I 3 af 10 landskabskarakterområder er landskabet desuden underinddelt i 3 kategorier, hvor der er udvalgt strategiske mål og retningslinjer for en fremtidig udvikling. Af ressourcemæssige årsager har forvaltningen valgt "kun" at udarbejde landskabsstrategier for disse tre områder. I første omgang har forvaltningen altså koncentreret sig om de tre landskabskarakterområder, hvor der har været byudviklingsinteresser – eller andre projekter i hvilken forbindelse landskabsstrategierne kunne være relevante. På sigt er det forvaltningens ambition, at der skal udarbejdes landskabsstrategier for alle 10 landskabskarakterområder.

Da kun 3 af 10 landskabskarakterområder er målsat, varetager kommunen endnu ikke fuldt ud de landskabelige interesser, jævnfør Planloven, via landskabsanalysens resultater. Dette gøres i stedet via retningslinjer og udpegninger af blandt andet "beskyttelsesområder", "landskabsområder" og "større uforstyrrede landskaber" – udarbejdet i sin tid af Vestsjællands Amt. Kommunen har dog valgt at præsentere landskabsanalysens nuværende resultater i kommuneplan 2009-2020 for på den måde at tilkendegive, at arbejdet med landskabsanalysen pågår. I kommuneplan 2009 – 2020 tilkendegives desuden, at man ønsker at færdiggøre analysen i planperioden, og at varetagelsen af de landskabelige interesser revideres, når landskabsanalysen er afsluttet. På sigt vil landskabsanalysens resultater således anvendes til at varetage landskabshensyn i kommuneplanlægningen, jævnfør Planloven. Men allerede nu anvendes analysen som videngrundlag for kommunens åben land planlægning og sagsbehandling. I det følgende beskrives, hvordan kortlægningen anvendes som videngrundlag i vindmølleplanlægning. Videnblad 9.4-20 beskriver metodens anvendelse i sammenhæng med byudvikling og enkeltsagsbehandling.

Kortlægningen som videngrundlag – vindmøller

Ringsted Kommune ønsker at fremme vedvarende energi, herunder vindmøller. Derfor har kommunen fået udarbejdet en analyse af, hvor der kan placeres store vindmøller i Ringsted. Analysen er udarbejdet som en screening i forhold til de væsentligste begrænsende lov- og planmæssige bindinger, herunder "større uforstyrrede landskaber" samt andre landskabelige hensyn. Med henvisningen til landskabsanalysens resultater kunne forvaltningen ret hurtigt sortere et vist antal områder fra, fordi de af landskabelige hensyn ønskes friholdt fra vindmøller. Ved screeningsprocessen blev antallet af vindmølleområder således reduceret væsentligt blandt andet med henvisning til landskabelige forhold. Det drejede sig blandt andet konkret om kommunens nordlige småbakkede dødislandskaber, som forvaltningen vurderede som uegnede til opstilling af store vindmøller på grund af landskabets generelt lille skala (se foto). Screeningsprocessen og vindmølleanalysen ligger til grund for udpegning af vindmølleområder i kommuneplan 2009-2020 og for kommuneplanens retningslinjer for opstilling af vindmøller.

Indsigt til Ringsted By fra fremtidigt byudviklingsområde ved Torpet.

Metodiske overvejelser og anbefalinger

Til trods for den udførlige og detaljerede vejledning om landskabet i kommuneplanlægningen er det en udfordring at kortlægge landskabskarakteren. Det er forvaltningens oplevelse, at det kan gøres lettere ved at gøre sig følgende overvejelser fra start af:

Det er vigtigt at udarbejde kortlægningen i et samarbejde og forankre kortlægningen i en projektorganisation. Ved at udføre kortlægningen i praksis oparbejdes en dybere indsigt i landskabelige forhold og dermed et bredt ejerskab til resultatet i hele forvaltningen. Desuden trækkes på forskellige faglige kompetencer undervejs, og analysen bliver nemmere at anvende for alle relevante sagsbehandlere samt mere overkommelig at opdatere på sigt.

Karakterkortlægning er en omfattende og tidskrævende analyse. For eksempel har det været tidskrævende at fremskaffe de nødvendige data til GIS-analyserne. GIS teknisk stilles visse krav til digitalisering, visualisering og formidling. Det er derfor vigtigt at inddrage GIS-kyndige medarbejdere i processen for at minimere tidsforbruget i GIS-analyserne.

Det er en udfordring at drage grænser i landskabet. Det er derfor vigtigt, at grænsedragningen systematiseres og illustreres for at tydeliggøre de bagvedliggende prioriteringer. Dette vil igen gøre analysen mere anvendelig i enkeltsagsbehandlingen, hvor blandt andet grænsedragningen altid vil blive debatteret.

Feltanalysen gav forvaltningen et dilemma mellem et ønske om at udføre den grundigt og tilbundsgående, men samtidig indenfor en vis tidsramme. Et kompromis kunne være at skøjte lidt lettere hen over feltanalysen i forbindelse med inddelingen af landskabet i landskabskarakterområder. I en efterfølgende anvendelse af karakterkortlægningen i enkeltsagsbehandlingen kan man så detaljere den yderligere.

Konklusion

Landskabskarakterkortlægning er omfattende og tidskrævende, men rummer samtidig mange muligheder for varetagelse af de landskabelige interesser i kommuneplanlægningen, på sigt som et særskilt landskabeligt tema i kommuneplanen. Allerede nu kan metoden danne grundlag for anden sektorplanlægning så som af vindmøller. Det er vores håb, at de oplistede anbefalinger vil kunne være med til at lette arbejdet med fremtidige kommunale landskabskarakterkortlægninger.

Videnblad nr.: 09.04-19
Forfattere: Sol Strømbo Hansen, Anton Stahl Olafsson og Ole Hjorth Caspersen