Interviews og mental maps – Københavns Universitet

Dato: 21-11-2011 | Videnblad nr. 09.04-26 Emne: Landskabsvurdering

Interviews og mental maps

Som supplement til Landskabskaraktermetoden

Med udgangspunkt i arbejdet med en helhedsplan for Reersøs udvikling, beskrives erfaringer med en kombination af landskabskaraktermetoden, interviews og mental maps.

Figur 1. Kort over Reersø inddelt i landskabskarakterområder

Figur 1. Kort over Reersø inddelt i landskabskarakterområder

Interviews med beboere kan, som supplement til landskabskaraktermetoden (LKM), bidrage til en dybere forståelse af lokalsamfundets værdier i form af visioner og drivkræfter. Samtidig klarlægges eventuelle lokale forhold, som kan modarbejde planlægningsarbejdet. På den baggrund kan planlægningsarbejdet målrettes allerede i planlægningsfasen, og sandsynligheden for planens realisering øges. Et ’mental map’ bidrager til at konkretisere den interviewedes oplevelser, handlinger og erfaringer i såvel det fysiske som det oplevede landskab.

Reersø – en case

Reersø er en halvø i den sydlige del af Kalundborg Kommune og udpeget som kulturmiljø. Området er karakteriseret ved en skarp bygrænse mod det ubebyggede åbne land, en række gamle bevaringsværdige gårde og et særegent landsbymiljø. Gårdene ligger samlet i landsbyen, som de gjorde det i alle landsbyer før udskiftningerne i 1800-tallet. Herved adskiller området sig fra resten af kommunen og dette særpræg reflekteres i lokalbefolkningens bevidsthed og selvopfattelse som øboere.

Landbrugslandskabet og den velbevarede landsby afspejler tidligere tiders funktion og spiller en vigtig rolle for området som prioriteret levested, på trods af at kun enkelte er beskæftigede i landbrugserhvervet i dag. Befolkningen anno 2010 består af bl.a. pensionister, pendlere, enkelte landmænd, børnefamilier, kunstnere og erhvervsdrivende, hvoraf langt størstedelen er tilflyttere.

Som grundlag for udarbejdelsen af en helhedsplan blev landskabskaraktermetoden (LKM) og kvalitative interview, herunder en mental map-øvelse, brugt til undersøgelse af landskabet og lokalområdet.

Karakterområder som grundlag 

LKM blev brugt til at give en beskrivende karakteristik af landskabet. Ved analyse og inddeling i karakterområder opnås et grundigt kendskab til arealanvendelsen, naturgrundlaget og i dette tilfælde den historiske udvikling. Kortlægningen mundede ud i de syv karakterområder, der ses på figur 1. Den tætte sammenhæng mellem naturgrundlaget og den aktuelle arealanvendelse er et udpræget karaktertræk for alle syv områder. Det visuelle udtryk præges af det varierede terræn, der skifter mellem lavtliggende engarealer og opdyrkede morænebakker, hvorfra der er udsigt til havet på flere sider.

Hvorfor interview?

Formålet med at gennemføre interview var at få inddraget beboernes erfaringer og ønsker i størst muligt omfang i arbejdet med området. Beboersammensætningen på Reersø blev undersøgt og førte til en repræsentativ udvælgelse af interviewpersoner. Gennem interviewene blev andre sociale forhold klarlagt. For eksempel viste det sig at beboernes forskellige visioner og ønsker kan knyttes til sociale grupperinger. Samtidig viste der sig også et fælles ønske om etablering af et mindre skovområde, som altså gik på tværs af de sociale grupperinger.

Figur 2a og b. Eksemplificerede mental maps, hvor a viser en landmands matrikelbundne landskab og b en kunstners mere abstrakte mentale landskab.

Figur 2a og b. Eksemplificerede mental maps, hvor a viser en landmands matrikelbundne landskab og b en kunstners mere abstrakte mentale landskab.

Et mental map er et tegnet kort, der udtrykker en personlig tolkning af et landskab og er ikke nødvendigvis geografisk korrekt. Når en person tegner og fortæller om sit hverdagslandskab, udtrykkes de elementer, lokaliteter og aktiviteter, som han eller hun tillægger værdi i de omgivende fysiske rammer (Efter Lynch 1960 & Lynch 1973).

Resultat af mental maps

De personer som indgik i interviewene blev bedt om at tegne deres lokale landskab, sætte navn på specifikke elementer og beskrive deres relative placering, uden at gøre brug af geografiske kort eller anden information. Resultaterne var meget forskelligartede, fordi mental maps udtrykker den interviewedes personlige tolkning af de fysiske rammer: såvel det oplevede landskab som den fysiske lokalisering af oplevelsen.

Som det ses af eksemplet på et mental map i figur 2, blev der både tegnet egentlige knudepunkter og landemærker, såsom købmanden, havnen og kirken.

Også de rekreative aktiviteter i det åbne land blev indtegnet. Et element der mod forventning viste sig ikke at have stor betydning for beboerne, var de mange op til 65 meter høje radiomaster, som er placeret på halvøens vestlige del. Disse blev ikke tegnet på nogen af kortene. De udarbejdede mental maps understreger især de kvaliteter, som skal holdes i hævd: samspillet mellem det åbne landskab og kystnærheden i form af udsigter, samt byens særpræg og karakter. Kvaliteter som alle er knyttet til en fortsat landbrugsmæssig anvendelse af arealerne.

Metoder i samspil 

LKM giver en øjeblikskarakterisering af natur- og landskabsforholdene. En sådan viden udgør et godt grundlag for planlægning udført af fagfolk, men ikke nødvendigvis for planlægning, der stemmer overens med lokalbefolkningens ønsker. Interview komplementerer den objektive information, som opnås gennem LKM med en fremstilling af lokalområdets sociale kapital. Samtidig kan interview medvirke til at forklare, hvilken udvikling området har undergået og hvorfor og ikke mindst, hvordan denne udvikling opfattes lokalt. Denne information kan indgå som et vigtigt led i forståelsen af, hvad området kan bære eller egner sig til.

Brug af mental maps bidrager til planlæggerens forståelse af aktiviteter i lokalområdet. Det belyser, hvem der bruger hvilke områder og hvad der tillægges størst værdi. Ved at tegne aktiveres en anderledes tankegang, der bidrager til større indlevelse i resten af interviewet og bringer uventede emner frem.

Erfaringerne fra Reersø viser at ved at kombinere LKM, interview og mental maps, afdækkes ikke blot nuværende egenskaber og karakterer, men også landskabets udviklings- og/eller bevaringspotentialer på baggrund af både fysiske og sociale rammer. Desuden medvirker borgerinddragelse til bedre forankring af analysen i lokalsamfundet og derved til mere kvalificeret planlægning. Konkret sås et lokalsamfund med sociale grupperinger og forskellige tanker om det fremtidige landskab. Den indsamlede viden påpeger således flere barrierer og potentialer, som ikke tydeliggøres ved brug af LKM alene.

Kilder

Lynch, K (1960):The image of the city. Massachusetts Institute of Technology, Cambridge.
Lynch, K (1973): Looking at the vineyard, Vineyard Open Land Foundation, VOLF.
Pedersen, J. L., Jensen, L. H., Bryndum, N. E., Hansen, S. V. & Agerskov, S. B. (2010): Helhedsplan for Reersø – Udvikling og bevaring af et kulturmiljø, Skov & Landskab, LIFE-KU. Temaopgave i Landskabsforvaltning.



Videnblad nr.: 09.04-26
Forfattere: Silas Bülow Agerskov, Sarah Vestergaard Hansen, Lone Hamborg Jensen, Jens Ljungmann Pedersen og Jens Peter Vesterager