Dato: 14-12-2011 | Videnblad nr. 09.04-27 Emne: Landskabsvurdering

Identifikation af social kapital

Som supplement til Landskabskaraktermetoden

Landskabsstrukturens sammenhæng med funktionen og kobling til den sociale kapital er et overset aspekt i helhedsplanlægning. Ved at tilføje samfundsmæssige aspekter til landskabskaraktermetoden (LKM), forbedres anvendelsen og derved grundlaget for helhedsplanlægning.

Der er to muligheder for den fremtidige udvikling på Reersø: enten kan de eksisterende kvaliteter og strukturer søges bevaret uden relation til funktionen. Eller de nuværende kvaliteter og den sociale kapital kan understøtte bestræbelserne på at få tidssvarende funktioner til at udfylde de historiske rammer.

Figur 1. Der er to muligheder for den fremtidige udvikling på Reersø: enten kan de eksisterende kvaliteter og strukturer søges bevaret uden relation til funktionen. Eller de nuværende kvaliteter og den sociale kapital kan understøtte bestræbelserne på at få tidssvarende funktioner til at udfylde de historiske rammer.

Dette Videnblad beskriver, at meget kan vindes ved at inddrage viden om sammenhængen mellem struktur og arealanvendelse. Endvidere beskrives det, hvordan indsigt i den lokale sociale kapital med fordel kan inddrages i planlægningsarbejdet. Planlægning, der retter sig mod arealanvendelse og udnyttelse af landskabet i almindelighed, er særligt afhængig af den sociale kapital. Med den sociale kapital henvises til et lokalsamfunds samlede sociale ressourcer, som skabes gennem varige netværk (efter Bourdieu, 1986). Således vil det lokale fællesskab, som ressource og drivkraft, have afgørende betydning for den efterfølgende realisering af en plan eller beslutning.

Reersø – en halvø i yderområdet

Reersø er en halvø i Storebælt, kun forbundet til Sjællands vestkyst af en smal tange. De tætliggende bindingsværksgårde er aldrig blevet udflyttet og landsbyen har derfor bevaret sin karakteristiske atmosfære. Samtidig er det åbne land stort set ubebygget. Denne fremtoning danner baggrund for Reersøs udpegning som kulturmiljø. Den oprindelige landsby har stadig direkte forbindelse med det åbne land, da byudviklingen primært er sket langs kysten frem for ind mod øens midte.

Funktion og struktur i landskabet

En landskabskarakterkortlægning af Reersø gav et billede af et unikt og stabilt område, med begrænset bymæssig udvikling og en skarp afgrænsning mellem by og opdyrket land. Trods den skarpe grænse, er sammenhængen mellem landsbyens gårde og det omgivende landbrugslandskab med strukturdannende markskel meget markant. Således fortæller landskabet i dag om en tid, hvor Reersøs identitet var direkte betinget af den landbrugsmæssige funktion.

Beboerinterview

Aktørerne i fremtidens landskab udgøres af beboerne og jordejerne. Derfor blev interview og mental maps anvendt til at afdække udviklingsperspektiverne, som de opfattes blandt et udvalg af disse personer. Ved at interviewe beboere på Reersø, blev det bl.a. afdækket, hvem der udøver de landbrugsmæssige funktioner. Samtidig blev det vist, at en af de helt store udfordringer for Reersø er, at de aktører, der i dag er afgørende for landskabets struktur, kan tælles på én hånd, og at ingen af dem tror på en økonomisk bæredygtig videreførelse af landbruget i dets nuværende form. Alligevel anses landbrugsdriften, og det deraf skabte landskab som et væsentligt grundlag for lokalsamfundets identitet. Der er altså bevidsthed om de landskabelige strukturers betydning for Reersø som velbeboet og besøgt lokalitet. De interviewede så dog ikke umiddelbart sammenhængen mellem den værdsatte uforstyrrede udsigt på den ene side og landskabets afhængighed af, at være drevet som landbrug på den anden.

Landbrugsfunktionens betydning for hvordan landskabet opfattes, er med andre ord undervurderet blandt de fleste beboere, dvs. hos dem der besidder den sociale kapital.

I tillæg til disse iagttagelser viste interviewene, at der var en række sociale grupperinger på halvøen. Én gruppe beboere identificerer sig med den traditionelle livsform, som netop har været medvirkende til at skabe de landskabsstrukturer og -udtryk, som er værdsat på halvøen. En anden gruppe er tilflytterne. De benytter i høj grad de eksisterende strukturer, som er en forudsætning for Reersøs attraktion som bosætningsområde. Tilflytterne er typisk beskæftiget i helt andre sektorer, eksempelvis som kunstnere på Reersø eller i erhverv uden for halvøen. De eksisterende strukturer og den særlige ånd på stedet er vigtig for tilflytterne, herunder som inspiration for den kreative gruppe. På tværs af grupperingerne nyder alle altså godt af øens kvaliteter, som der derfor er en fælles interesse i at bevare.

Et mental map er et tegnet kort, der udtrykker en personlig tolk-ning af et landskab og er ikke nødvendigvis geografisk korrekt. Når en person tegner og fortæl-ler om sit hverdagslandskab, udtrykkes de elementer, lokalite-ter og aktiviteter, som han eller hun tillægger værdi i de omgiven-de fysiske rammer (Efter Lynch 1960 & Lynch 1973).

Mental maps

De tegnede mental maps afslørede vidt forskellige opfattelser og forhold til det nære landskab (se Videnblad 9.4-26). Eksempelvis tegnede en kunstner et abstrakt landskab med oplevelser, mens landmanden omhyggeligt tegnede, hvilke marker han selv driver og hvordan forholdene er netop dér. Det samme fysiske landskab tillægges således forskellig værdi alt efter anvendelse.

Sammenhæng mellem landskabets identitet og funktion

For bare en generation siden var landbrug det dominerende erhverv på halvøen og harmonerede således med områdets fremherskende strukturer og den lokale stedsidentitet. De eksisterende landskabsstrukturer er i høj grad skabt gennem landsbrugets påvirkning af naturgrundlaget. Med tiden er der er opstået et skel mellem den traditionelle landboidentitet og landsbyens nutidige funktion som bosted uden tilknytning til landbrugserhvervet.

Ved kortlægning med LKM forholder man sig til et områdes stabilitet og historiske udvikling, men uden at håndtere de tilknyttede sociale aspekter. På Reersø er landbruget trængt af de manglende muligheder for at udvide. Hvis landbruget forsvinder, må strukturerne forventes at ændre sig. De lokale netværk og den sociale kapital er tæt knyttet til kvaliteterne ved landbrugslandskabet i form af den karakteristiske landsby og de åbne områder. For at Reersø fortsat skal være et prioriteret levested og attraktivt besøgsmål for turister, må denne sammenhæng og problematik ikke overses i planlægningen.

Reersø står på tærsklen til at blive et postmoderne landbrugslandskab, hvor strukturen bevares løsrevet fra den oprindelige funktion. Om Reersøs autenticitet fortsat kan opretholdes, afhænger ikke mindst af fremtidens beboere og deres brug og visioner for området. Helhedsplanlægning med inddragelse af sociale aspekter, og ikke mindst en identificeret social kapital, kan indgå i vurderingen af en realistisk og hensigtsmæssig udviklingsplan.

Umiddelbart er der to mulige retninger for den fremtidige udvikling: enten kan de eksisterende kvaliteter og strukturer søges bevaret uden relation til funktionen, hvorved landskabet og landsbyen opretholdes i en kunstig status quo. Alternativt må man overveje, hvordan de nuværende kvaliteter og den sociale kapital kan udvikles og understøtte bestræbelserne på at få tidssvarende funktioner til at udfylde de historiske strukturelle rammer, med risiko for en (nænsom) forandring af landskabets og landsbyens funktion og struktur.

Kilder:
Bourdieu P. (1986): The Forms of Capital i Handbook of Theory and Research for the Sociology of Education, London, Greenwood Press
Lynch, K (1960): The image of the city. Massachusetts Institute of Technology, Cambridge
Lynch, K (1973): Looking at the vineyard. Vineyard Open Land Foundation, VOLF
Pedersen, J. L., Jensen, L. H., Bryndum, N. E., Hansen, S. V. & Agerskov, S. B. (2010): Helhedsplan for Reersø – Udvikling og bevaring af et kulturmiljø, Skov & Landskab, LIFE-KU. Temaopgave i Landskabsforvaltning.



Videnblad nr.: 09.04-27
Forfattere: Silas Bülow Agerskov, Sarah Vestergaard Hansen, Lone Hamborg Jensen, Jens Ljungmann Pedersen og Jens Peter Vesterager

© Copyright. Eftertryk ikke tilladt