Film som analyse-, dialog- og kommunikationsredskab – eksempel fra Gudenåen

Hvorfor film?

Som forskere, arkitekter, planlæggere bruger vi filmiske undersøgelser for at indfange sanselige kvaliteter ved landskaberne og for at fremdrage sanselige samspil mellem syn, bevægelse og lyd.

Bevægelse mens der filmes, og oplevet bevægelse via de bevægelige billeder i redigeringsprocessen og ved senere fremvisninger, er omdrejningspunkt for oplevede kropslige og følelsesmæssige indvirkninger af de sensoriske samspil i den filmiske proces og det filmiske materiale. Det hænger sammen med, at dronefilmninger og dronefilm giver overblik over større områders strukturer og samtidig giver mulighed for 1. persons oplevelse af nærhed, idet dronen mimer menneskets oplevelse gennem bevægelse. Det opleves som om, man er i det landskab dronen bevæger sig i. Filmning i 1. persons øjenhøjde kan forstærke mikrosansning, og når de to filmformer kobles, styrker det en udvidet mulighed for oplevelse af nærhed.

Følelsespåvirkninger styrker muligheden for at andre perspektiver og stemmer kan komme i spil, og at mennesker forbinder sig med landskaber og dermed drager omsorg for dem. Film kan gennem montager af forskellige filmiske, visuelle og tekstbårne informationer udfolde komplekse steder og sanselige samspil, rejse spørgsmål og vise, hvordan nye landskaber kan se ud, for eksempel nye vådområder, fremtidige sumpskove, fortsat inddæmning og nye rekreative muligheder.

Gudenådalen Pilotfilm er brugt og undersøgt på denne måde i projektet, og den viser derfor på en og samme gang, hvordan en sådan film kan arbejdes med og se ud.

Hvordan er filmen lavet?

Området ved Randers er undersøgt igennem film og lydoptagelser. Der er filmet med droner, digitalkamera og mobiltelefoner samt optaget lyd i de landskaber, hvorfra dronerne blev sendt op. Materialet er efterfølgende bearbejdet til en samlet film, der dels er udarbejdet som et redskab i landskabsanalysen og helhedsplanens implementering i Gudenådalen, dels som et bidrag til en bredere undersøgelse, diskussion og udvikling af filmmediets muligheder i arbejdet med klimatilpasning og planlægning.

I takt med, at pilotprojektets andre kortlægninger er blevet fortaget, er filmen klippet sammen til at rumme information om typer af arealanvendelse, forekomst af planter, kvaliteten af vandet, terrænets betydning ved højere vandstand, tidligere gendannelser af vådområder samt spørgsmål til nye strategiske udpegninger og mulige nye landskabstyper.

Filmen er løbende redigeret, og visninger internt i pilotprojektets forskergruppe samt eksternt for embedsfolk og politikere, har bidraget til en bred dialog om hvilke perspektiver, der er vigtige at trække frem. Dette gør, at nye perspektiver på, hvad landskabet kan udvikles til, er diskuteret blandt flere. Det gælder ikke bare nye historier, men også nye perspektiver på aktuelle kulturarvs-, miljø-, biodiversitets-, landbrugs- og klimahensyn.

Hvad peger filmen på?

Størstedelen af området mellem Langå og Randers by har historisk været drænet. I dag er dele af ådalen reetableret som vådområder, men området rummer fortsat marker med landbrugsproduktion og dræning. Nogle af disse er relativt vandlidende arealer, som måske potentielt kunne reetableres som vådområder i fremtiden.

Den aktuelle film fortæller gennem tre kapitler om:

1. de våde enge,
2. det drænede land og
3. vandets rum og om menneskets syn på åen og ådalen gennem tiden som til for mennesket og/eller også som havende en værdi i sig selv.

Kapitel 1

De våde enge viser, hvor reetableringer af tre vådområder, Væth Enge, Hornbæk Enge og Vorup Enge, gennem de sidste 20 år har styrket naturmiljø og rekreativ benyttelse af stor værdi og kvalitet for mennesker og dyre- og planteliv. Kapitlet viser, at den nuværende vegetation som dueurt, pil og tagrør indikerer, at vandet er meget næringsrigt, trods genopretning af vådområderne fra 2003-2006. De tidligere genopretninger illustreres gennem en bevægelig montage af historiske kort.

Kapitel 2

Det drænede land viser via droneoptagelser overlejret med historiske kort to tidligere holme, Værum Ø og Haslund Ø, som åens vekslende slyngninger og dræning har skabt. Kapitlet fortæller om den historiske dræning af disse lavbundsarealer med landbrugsudnyttelse for øje og anviser muligheder i nye klimatiltag, bl.a. udtagning af lavbundsarealer til vådområder, der kan imødegå oversvømmelser, tilbageholde CO₂ og potentielt styrke biodiversiteten.

Igennem montager af tekst, kort, visuelt materiale og fremtidsscenarier udtrykker afsnittet, hvordan tiltag med våde enge og rekreative stier og broer over de gennembrudte diger kunne tage sig ud. Via montagerne af historiske kort, tilføjelse af tekst, bl.a. plantearter og fremtidsscenarier styrker filmen forståelsen af, at ændringer af landskabet og (gen)skabelsen af vådområder er en menneske-sted (natur)-relation indskrevet i dette landskabsområdes historie.

Kapitel 3

Vandets rum fokuserer på vandets kvaliteter for opnåelse af større biologisk kvalitet, der styrker biodiversitet samtidig med, at vandets betydning for menneskers brug og tætte kontakt med vandet kan styrke forankring i og kobling til naturen, som er større end den enkelte. Rekreativ brug, som andet end motion og kondital, rummer derfor også muligheder for styrkelse af menneskers indlejring i verden. Ro og fordybelse i tæt kontakt med vådområder rummer muligheder for (gen)opdagelse af naturens og landskabers betydning, som kan understøtte nye omsorgsfulde tiltag.

Erfaringer gennem filmarbejdet

Gennem filmens bevægelige billeder styrkes både makro (stor-skala) nærsansning, mikro nærsansninger, og derigennem oplevelse og forståelse af, hvordan nye vådområder kan være et relevant tiltag på strækningen fra Langå til Randers by. Filmen kan dermed både bruges forslagsstillende og som indgang til at åbne dialogen mellem flere, hvor den glider mellem strategi og mulig fremtid.

I den filmiske bearbejdningsproces, hvor flere er sammen om at redigere filmoptagelser, kan sensoriske erfaringer og erkendelser af landskabers indvirkning på mennesker og andre arter deles mellem flere. Herved opstår der nye billeder, nye forståelser, nye erkendelser. En sådan både filmisk overlejring og dialog understøtter tilblivelsen af nye historier og nye perspektiver på aktuelle økologiske udfordringer i bred forstand. Sensoriske indvirkninger og omsorg som fælles ståsted for praksisbaseret aktionsforskning og samskabelse i spørgsmål om klimatilpasning træder i front gennem det filmiske arbejde.

Se og læs mere:
Andersen, E., Larsen, K.C., Løffler, L., Munck Petersen, R. & Pørksen, K. (2023): Gudenådalen Pilotfilm: Film som analyse-, dialog- og kommunikationsredskab i pilotprojekt Gudenådalen. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.

Andersen, E., Andersen, P.S., Folvig, S., Jensen, M., Jessen, M.J., Larsen, K.C., Løffler, L., Munck Petersen, R., & Vejre, H. (2023): Landskabsanalyse for Gudenådalen: Pilotprojekt i forbindelse med Helhedsplan for Gudenåen. IGN Rapport marts 2023. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.

IGN-forskere bruger dronefilmning som eksperimentelt forskningsværktøj

Videnblad nr.: 09.02-04
Forfattere: Leah Løffler og Rikke Munck Petersen