Storbykonkurrence i Danmark og Sverige – Københavns Universitet

Dato: 20-06-2014 | Videnblad nr. 05.02-08 Emne: Internationalt plansamarbejde

Storbykonkurrence i Danmark og Sverige

I dag konkurrerer byer om at tiltrække en arbejdsdygtig befolkning, uddannelsesinstitutioner og virksomheder. Konkurrencen er skærpet gennem de seneste mange år og har resulteret i, at byer bruger anseelige summer på at markedsføre sig selv. Men bidrager sådanne tiltag reelt til at flytte folk eller investeringer fra et område til et andet? Svaret er et delvist ja.

Storbykonkurrence i Danmark og Sverige. Foto: Inger Ulrich

Byer bruger i stigende grad ressourcer på at brande sig for derigennem at tiltrække investeringer og højtuddannede tilflyttere – f.eks. København som cykelby. Foto: Inger Ulrich

Flere af de største byer har held med at brande sig, mens disse typer af initiativer har langt mindre effekt i de små og mellemstore byer. Alle størrelser af byer bruger i stigende grad ressourcer på at brande sig for derigennem at tiltrække investeringer og højtuddannede tilflyttere. København som cykelby, Aarhus som kulturens by og Stockholm som Skandinaviens Hovedstad. Alt sammen forsøg på at rette opmærksomheden mod den gode fortælling om byen, som i sidste ende skal tiltrække investeringer og tilflyttere til netop København frem for Stockholm - eller Aarhus frem for Aalborg. Aarhus og Malmø er to byer, der aktivt bruger planlægning som et middel til at sikre byens position i den nationale og internationale konkurrence. Selv om politiske tiltag kan ændre en bys renommé som eksempelvis i Malmø, er det også vigtigt at have for øje, at det regionale hierarki er af central betydning for konkurrenceevnen. Malmø bliver aldrig en reel konkurrent til Stockholm, Aarhus bliver aldrig en reel trussel for København.

Andel af ansatte i Aarhus, som arbejder i Skejby, efter brancher

Figur 1: Andel af ansatte i Aarhus, som arbejder i Skejby, efter brancher. Kilde: CVR 2011.

Meget af den data, der ligger til grund for teoriudvikling om storbykonkurrence, er født ud af nordamerikanske studier. I Danmark og Sverige er de regionale og urbane hierarkier væsentligt forskellige fra de nordamerikanske, hvilket betyder at disse teorier oftest ikke holder, når vi kigger på Danmark eller Europa. De skandinaviske lande er eksempelvis karakteriseret ved, at der kun er én decideret storby (hovedstaden), et par regionale centre (de næststørste byer), derefter en lang række mellemstore byer og endelig de mindre byer.

Udviklingen i Malmøs arbejdsmarked.


Figur 2: Udviklingen i Malmøs arbejdsmarked. Kilde: Statistiska Centralbyrån 2011



I Nordamerika er der væsentligt flere store byer at vælge i mellem i forhold til bosætning og investeringer. Derfor bliver konkurrencevilkårene mellem byerne mere udtalt i Nordamerika. Har man som vidensvirksomhed behov for at lokalisere sig i et område, hvor der både er et stort udbud af højt kvalificeret arbejdskraft og adgang til universiteter eller andre vidensinstitutioner, er udbuddet relativt smalt i en skandinavisk kontekst. Det gør, at København og Stockholm har en dominerende position i deres nationale hierarkier.
 
Vender vi blikket mod den nationale konkurrence, er det tydeligt at se, at København og Stockholm har en unik position i den nationale arbejdsdeling. Det er her, den højeste koncentration af højt uddannet arbejdskraft er pga. det store udbud af jobmuligheder. Det er her, den lovgivende og hovedparten af den administrative magt er lokaliseret. Det er desuden her, de vidensintensive virksomheder, der er de primære katalysatorer for økonomisk vækst, er lokaliseret. Kigger vi på det næste lag af byer i de nationale regionale hierarkier, finder vi nogle lidt andre mønstre. Her har byerne ofte et par ligestillede konkurrenter, eksempelvis Malmø, Gøteborg og Uppsala i Sverige - og Aarhus, Aalborg og Odense i Danmark. Disse byer forsøger på den ene side at positionere sig i forhold til deres nationale hovedstad, og på den anden side konkurrerer de internt. F.eks. har Aarhus og Malmø formuleret nogle meget klare strategier for, hvordan de skal positionere sig i den nationale og internationale konkurrence.

Aarhus som videns- og uddannelsesby

Som Danmarks anden største by har Aarhus en central placering i det danske regionalhierarki. Byen har et stort universitet og dertil hørende universitetshospital. Derfor har Aarhus haft et godt udgangspunkt i forhold til at omstille sig til videnssamfundet med dertil hørende erhvervsstruktur. Aarhus sigter mod at blive mere konkurrencedygtig ved at støtte virksomheder og institutioner i den vidensbaserede økonomi. Et vigtig led i strategien er erhvervsområdet Skejby, hvor kommunen er aktiv medspiller i etableringen af en klynge for videnstunge erhverv. Dette gøres med afsæt i allerede tilstedeværende offentlige og private vidensvirksomheder, bl.a. Universitetshospitalet, Vestas og Rambøll.

Malmøs tranformation mod en post-industriel by

Modsat Aarhus har Malmø haft langt større udfordringer med skiftet fra industrisamfund til vidensintensiv produktion. Siden midten af 1990’erne har man i Malmø arbejdet målrettet med at ændre byens økonomiske situation. Man har kortlagt byens svagheder og styrker og på den baggrund formuleret en strategiplan, Malmö 2015, som har fokuseret på at transformere erhvervsstrukturen, øge uddannelsesniveauet og forbedre boligudbuddet. Midlerne har været et nyt universitet, ombygningen af den gamle skibsværftsgrund, Øresundsbroen, en ny jernbanetunnel gennem byens centrum samt store byfornyelsesprojekter og udvikling af nye boligområder. Alt sammen har ændret byens image radikalt og gjort den attraktiv for den yngre befolkning i Sverige.

Referencer:
Florida, R. (2002) The Rise of The Creative Class. New York: Basic Books.
Glaeser, E. (2012) Triumph of the City. London: Pan Books
Nilsson, S. (2006) Malmö 2015. År 1996 presenterade Malmö stad en framtidsvision för 2015. Nu har vi hunnit halvvägs.
Sydsvenskan, 16-17 Februar 2006, Malmö.
Olsson, M. (2002) Stad och identitet - Malmö, i Europæiske byer i en global æra – byidentiteter og regional udvikling, S. Riesto,ed. Miljøministeriets Landsplanafdeling, pp. 74-79.
Andersen, K. V., Bugge, M.M., Hansen, H.K., Isaksen, A. og Raunio, M. (2010): One Size Fits All? Applying the Creative Class thesis onto a Nordic Context. European Planning Studies 18(10); 1591-1609.



Videnblad nr.: 05.02-08
Forfattere: Høgni Kalsø Hansen og Christian Fertner