Volante II: seks casestudier af landbrugsejendomme i Europa – Københavns Universitet

Dato: 12-11-2015 | Videnblad nr. 05.02-11 Emne: Internationalt plansamarbejde

Volante II: seks casestudier af landbrugsejendomme i Europa

Der er en stor diversitet imellem områderne i Europa, men generelt er der tale om, at  der sker en ekstensivering af landbrugsdriften, mens øget erhvervsmæssig aktivitet på ejendommene udgør en ny udfordring for fremtidig planlægning. 

Figur 1. Caseområdet set i Volante sammenhæng

I regi af Volante projektet er der gennemført casestudier af lodsejeres præferencer og af hvordan forskellige drivkræfter påvirker landskabsudvikling og anden erhvervsaktivitet på landbrugsejendomme i 6 ’hotspots’ i Europa. Drivkræfter omfatter såvel politikker og forvaltning i både lokal og EU-skala, samt lokale lodsejeres motiver og bedriftsstruktur. 

I en spørgeskemaundersøgelse med 437 respondenter fordelt på seks studieområder i Europa, er motiver og aktiviteter i forhold til forandringer af landskaber og arealanvendelse mellem 2002 og 2012 analyseret. Undersøgelsen omfatter: Roskilde kommune i Danmark, Reichraming kommune i Østrig, Stăncuţa og Răteşti kommuner i det sydlige Rumænien, de Ægæiske øer (Lesvos) i Grækenland, Portofino regional park i det nordvestlige Italien og Heerde kommune i Holland (se figur 1). 

Områderne er karakteriseret ved at det traditionelle landbrug er under pres, enten som følge af intensivering af andre arealanvendelser (f.eks.. urbanisering), eller ekstensivering eller opgivelse af landbrugsdriften. Områderne repræsenterer en mosaik der spænder fra det bynære, intensive landbrug til ekstensivt landbrug i yderområderne. Alle områderne er præget af dynamik og transformation pga. forskellige drivkræfter f.eks. turisme, bosætning, fraflytning, mv. 

Undersøgelsen i Volante-projektet omfatter: Roskilde kommune i Danmark, Reichraming kommune i Østrig, Stăncuţa og Răteşti kommuner i det sydlige Rumænien, de Ægæiske øer (Lesvos) i Grækenland, Portofino regional park i det nordvestlige Italien og Heerde kommune i Holland

Landskabsforandringer

Undersøgelsen viste at ca. en tredjedel af alle adspurgte lodsejere havde været involveret i landskabs-, eller arealanvendelsesændringer mellem 2002 og 2012. Der var stor variation imellem de enkelte områder, men alle steder deltog flere lodsejere i ekstensiverende end i intensiverende tiltag.  Arealerne omfattet af ekstensivering var større end arealet omfattet af intensivering. Fuldtidslandmænd var ansvarlige for de største forandringer, både hvad angår ekstensiveringstiltag og nyetablering af forskellige landskabselementer, f.eks. hegn og skov.  

Et enkelt studium viste, at landskabsændringer hovedsageligt var motiveret af ønsket om at forbedre ejendommens kvalitet, mens anerkendelse blandt lokale, eller i sociale netværk, havde mindst betydning for beslutninger om landskabsændringer.  Generelt vurderes det dog, at få lodsejere har været  engageret i landskabsforandringer på ejendomsniveau indenfor de seneste 10 år, og derfor  ikke har bidraget til større forandringer eller forbedringer til gavn for natur og landskab. På den baggrund vurderes de nuværende politikker ikke at være tilstrækkelige til at motivere til store landskabsmæssige forandringer. 

Anden erhvervsaktivitet på landbrugsejendomme 

En anden trend er, at en stigende andel af lodsejerne enten har supplerende indkomst fra arbejde udenfor bedriften, eller har etableret anden erhvervsmæssig aktivitet end landbrug på ejendommene. Dette resulterer i, at lodsejeren responderer på andre politiske signaler og anden lovgivning end tidligere. Undersøgelsen viser, at der er 22 procent af alle ejendomme, der har oplyst om anden erhvervsmæssig aktivitet på ejendommene. Aktiviteterne omfatter salg af landbrugsprodukter, bondegårdsferie, rideskole og ridefaciliteter, og udlejning af tomme bygninger til andre enten som lager eller produktionssted. 

Umiddelbart er det mest bygningerne, der bruges til andre aktiviteter og i mindre grad de omkringliggende arealer. Det er især lodsejere, der definere sig selv som deltidslandmænd eller som ikke-landmænd, der huser aktiviteter, og i langt mindre grad hobby-landmanden. Det viste sig desuden, at der var en større andel ejendomme med aktiviteter i de periurbane områder. Dette er sandsynligvis begrundet i nærhed til et marked og forretningsmuligheder. Anden erhvervsmæssig aktivitet kan være med til at sikre de rurale områders eksistens og aktivitet, mens der i de bynære områder kan vise sig behov for en bedre eller mere rigid planlægning for at beskytte områderne mod forandringer.

Konklusion

Alt i alt viser undersøgelserne en stor diversitet imellem områderne i Europa, men generelt er der tale om områder, hvor der sker en ekstensivering af landbrugsdriften, mens øget erhvervsmæssig aktivitet på ejendommene udgør en ny udfordring for fremtidig planlægning.

Kilder

Rapporter tilgængelige på www.volante-project.eu

Kristensen, S.B.P. (2015): Land owner involvement in landscape activities, VOLANTE Factsheet P4a www.volante-project.eu

Kristensen, S.B.P. (2015): Land owner involvement in other gainful activities, VOLANTE Factsheet P4b www.volante-project.eu

Kristensen, S.B.P. Busck, A.G. V der Sluis, T., Gaube, V. (In press) Patterns and drivers of farm-level land use change in selected European rural landscapes, Land Use Policy.