Dato: 25-08-2016 | Videnblad nr. 05.02-14 Emne: Internationalt plansamarbejde

De bynære landbrugsområder (1) Byrandsundersøgelsen 2014

I ’Byrandsundersøgelsen 2014’ undersøges udviklingen i otte bynære områder i hovedstadsregionen, med fokus på ændringer i landbrug, arealanvendelse, landskab, andet erhverv og rekreativt brug siden 2004.

Figur 1. Placeringen af caseområder, med angivelse af afstanden til København som koncentriske cirkler om byen.
Figur 1. Placeringen af caseområder, med angivelse af afstanden til København som koncentriske cirkler om byen.

Undersøgelsen er en opfølgning på tilsvarende undersøgelser foretaget hvert 10. år siden 1984. Dataindsamlingsdesignet muliggør, at udviklingen både beskrives ved simple oversigter for hver undersøgelse, og ved at følge en kohorte af ejendomme og ejere, der har deltaget i alle undersøgelserne.

Kernen i undersøgelsen er interview med ejere af 168 landbrugsejendomme i caseområderne omkring Ganløse, Solrød Strand, Kirke Hyllinge, Vejby, Asminderød, Tune, Smørumnedre og Sengeløse i efteråret 2014 (se Figur 1). I alt blev 157 personer interviewet om landbrugsdrift og anden anvendelse af deres ejendom-(me), svarende til en deltagelse på 79 %. Interviewene blev gennemført som strukturerede spørgeskema interview, og blev udfyldt af intervieweren under besøget. Undersøgelsen tager udgangspunkt i lodsejere, fordi information om lodsejere og jordbruget er af afgørende betydning for at belyse dynamikken i områderne. Som udgangspunkt blev ejere af landbrugsejendomme på 2 hektar og derover udvalgt til undersøgelse. 

I opgørelse og beskrivelse af data skelnes der mellem nordlige (Ganløse, Vejby og Asminderød), sydlige (Solrød Strand, Kirke Hyllinge og Tune) og centrale områder (Smørumnedre og Sengeløse), for at illustrere trends og tendenser og belyse udviklingen ud fra et lidt større datagrundlag end hvis områderne behandles enkeltvis.

Udviklingen i bebygget areal

Overordnet viser undersøgelsen, at der er et fortsat pres fra byudvikling på de arealer som grænser direkte op til byen. Presset varierer imellem de undersøgte områder. Arealer konverteret fra landbrugsanvendelse til anden form for arealanvendelse (bebyggelse, beboelse og by) findes i seneste periode først og fremmest i Asminderød, Kirke Hyllinge og Smørum Nedre, og afspejler en større aktivitet, vækst og dynamik i de lokale bymiljøer end tidligere.

Kohorte
En kohorte er inden for statistik en gruppe respondenter med fælles karakteristika, der følges over en bestemt periode. For eksempel kan studerende følges fra den ene uddannelse, til den anden uddannelse og senere ud i erhvervslivet eller man kan se på helbredsudviklingen i en eller flere populationer. Nogle gange er der løbende ’follow-up’, hvor deltagerne bliver målt/vejet/adspurgt. 

Studieformen tager udgangspunkt i en kildepopulation, dvs. den kohorte, der er kilden til de observerede observationer igennem opfølgningstiden. Informationer indsamles fx via spørgeskemaer og målinger. Kilde: Wikipedia

Ændringer i landmandstyper og drift

Forandringer i lodsejernes karakteristik, i form af landmandstype, har bekræftet de tendenser, der har været fremherskende nationalt gennem hele perioden, nemlig at der er færre fuldtidslandmænd og deltidslandmænd tilbage, og et øget antal hobbylandmænd, pensionister og beboere, der betragter sig som bosiddende på landet eller driver en virksomhed på ejendommen, uden en egentlig tilknytning til jordbrugserhvervet.

Ændringer i arealanvendelse viser for en stor dels vedkommende, at der fortsat er meget jord, som indgår i omdriftsarealet. Andel af til- og bortforpagtninger illustrerer dels, at store områder inden for undersøgelsesområdet bortforpagtes (41 pct.). Samtidig tegnes et billede af, at arealer i og udenfor området tilforpagtes af få større landmænd, hvoraf nogle ejer ejendom i områderne. To steder, i Tune og Smørumnedre, har rekreativ arealanvendelse i form af golfbaner dog lagt beslag på 15-20 pct. af jorden.

Antal husdyrhold er på et meget lavt niveau i de undersøgte bynære områder, og der er en overvægt af hobby- eller fritidsorienteret dyrehold i form af heste, fedekvæg, får og høns. Foto: Anne Gravsholt Busck.
Antal husdyrhold er på et meget lavt niveau i de undersøgte bynære områder, og der er en overvægt af hobby- eller fritidsorienteret dyrehold i form af heste, fedekvæg, får og høns. Foto: Anne Gravsholt Busck.

Dette Videnblad fortsættes i Videnblad nr 05.02-15.


Kilder:
Kyndesen, Mike Brian Johannsen; Vesterager, Jens Peter; Busck, Anne Gravsholt; Primdahl, Jørgen; Vejre, Henrik; Kristensen, Lone Søderkvist; Kristensen, Søren Bech Pilgaard; Richardt, Ann-Sofie; Præstholm, Søren; Fertner, Christian; Winther, Lars; Ogstrup, Susanne; Nissen, Anne Louise. 2016. Bynære landbrugsområder i Hovedstadsregionen 2014 - Udvikling i landbrug, landskab og bebyggelse 1984-2014. Arbejdsrapport. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet. 

Ogstrup, S., og Primdahl, J.1996. Bynære landbrugsområder i hovedstadsregionen 1994. Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Copenhagen.

Primdahl, J., Busck, A.G., and Lindemann. C. Bynære landbrugsområder i Hovedstadsregionen 2004: udvikling i landbrug, landskab og bebyggelse 1984-2004. (Peri-urban agricultural areas in Greater Copenhagen 2004). Forest & Landscape Research, vol. 37, Center for Skov, Landskab og Planlægning, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Copenhagen.

Pape, J., Primdahl, J., 1985. Bynære landbrugsområder (Peri-urban agriculture). Working paper. Hovedstadsrådet, København.


Videnblad nr.: 05.02-14
Forfattere: Se sidepanel

© Copyright. Eftertryk ikke tilladt