Dato: 15-01-2013 | Videnblad nr. 05.01-03 Emne: Regional udvikling

Talenternes geografi

Den ulige geografiske vækst og fordeling af økonomisk aktivitet kan genfindes i talenternes geografi.

Brugen af talent er i høj grad et urbant fænomen, men flere studier peger på, at det ikke kun er byens herlighedsværdier, som talenterne tiltrækkes af, men i høj grad muligheden for beskæftigelse på store brede arbejdsmarkeder, som giver specialisterne flere mulige job at vælge imellem.

Brugen af talent er i høj grad et urbant fænomen, men flere studier peger på, at det ikke kun er byens herlighedsværdier, som talenterne tiltrækkes af, men i høj grad muligheden for beskæftigelse på store brede arbejdsmarkeder, som giver specialisterne flere mulige job at vælge imellem.

Gini-koefficient
Gini-koefficienten er et mål for graden af ulighed i en fordeling, fx indkomstfordelingen. I en helt lige fordeling, hvor alle indkomstmodtagere har samme indkomst, er Gini-koefficienten nul. Jo mere ulige fordelingen er, jo større vil Gini-koefficienten være, maksimalt 1 (hvor al valuta ejes af en person).

Gini-koefficienten er opkaldt efter den italienske statistiker Corrado Gini, der publicerede sin idé i artiklen Variabilità e mutabilità i 1912.

Lorenz diagrammet i Figur 1 er en grafisk afbildning af uligheden i fordelingen i et samfund. Diagrammet gengiver den kumulative procentvise andel i relation til ligelige fordelte andel. Normalt anvendes denne type af diagrammer til at vise uligheden i f.eks. indkomster, men i dette tilfælde anvender vi den til at vise den ulighed, der er fordelingen i talentmassen mellem de danske kommuner (gamle). Som nævnt ovenfor anvender vi i denne artikel beskæftigede med lang videregående uddannelse som en ækvivalent til talent, hvilket forskning i Skandinavien har vist, giver et retvisende billede af virkeligheden.

Figur 1 viser en tydelig ulige fordeling af talent i forhold til den samlede masse af beskæftigede. Den viser dermed at talentmassen har en tendens til at koncentrere sig i bestemte kommuner. For ikke kun at give et øjebliksbillede er der plottet to kurver i diagrammet. En for 1993 og en for 2006. Dermed fremkommer et mere dynamisk billede af udviklingen i fordelingen af talentmassen i Danmark. Som det kan ses af figuren, ændres arealet under den linie, der angiver den lige fordeling af talent, arealet er større i 2006 end 1993 (dvs., gini-koeficienten stiger).

Figur 1. Figuren viser en tydelig ulige fordeling af talent i forhold til den samlede masse af beskæftigede. Den viser dermed at talentmassen har en tendens til at koncentrere sig i bestemte kommuner.

Figur 1. Figuren viser en tydelig ulige fordeling af talent i forhold til den samlede masse af beskæftigede. Den viser dermed at talentmassen har en tendens til at koncentrere sig i bestemte kommuner.

Det er en klar indikation af, at uligheden øges i forhold til talent. Med andre ord viser ovenstående Lorenz-diagram, at der er en ulige fordeling i talentmassen i Danmark og nok så væsentligt, at denne ulighed er stigende. Dette er interessant, da der er en klar sammenhæng mellem væksten i talent og den generelle beskæftigelsesvækst i danske kommuner.

Figur 2 viser, hvor brugen af talenter i Danmark er lokaliseret fordelt på gamle kommuner (beskæftigelse efter arbejdssted). Det er tydeligt, at dette i høj grad er koncentreret omkring de større byområder i Danmark med endog meget stor koncentration i især Københavns centrale dele og nordlige kommuner, mens især Århus dominerer i den Østjyske byregion. Talenterne har således en stærk urban lokalisering, hvilket bliver bekræftet i tabel 1.

Figur 2. Figuren viser hvor brugen af talenter er lokaliseret i Danmark fordelt på inddelingen af kommunerne fra før 2007.

Figur 2. Figuren viser hvor brugen af talenter er lokaliseret i Danmark fordelt på inddelingen af kommunerne fra før 2007.

Tabel 1 viser andelen af talent af de beskæftigede i de to dominerende byregioner i Danmark samt i resten af Danmark. Tabellen understreger talenternes urbane lokalisering i Danmark. I byregion København er mere end hver tiende beskæftigede at betegne som et talent i 2006, mens det i byregion Østjylland kun ca. er hver tyvende beskæftigede, som er at betegne som talent. Resten af Danmark uden for to største byområder er andelen af talent mere beskeden. Ligeledes kan det iagttages, at andelen af talent har været markant voksende siden 1993.

Byregion
København

Byregion
Østjylland

Danmark uden for
byregionerne

Danmark

Talent 1993

6,8    

3,7

2,7

4,4

Talent 2006

11,4

5,8

4,3

7,1

Brugen af talent er således i høj grad et urbant fænomen, men flere studier peger på, at det ikke kun er byens herlighedsværdier, som talenterne tiltrækkes af, men i høj grad muligheden for beskæftigelse på store brede arbejdsmarkeder, som giver specialisterne flere mulige job at vælge imellem. I og med at vi i fremtiden kan forvente, at talenternes geografi bliver af større betydning for den regionale konkurrenceevne, og i takt med at økonomien bliver mere og mere vidensbaseret, er det vigtig at få en forståelse af de dynamikker, som kendetegner talenterne i vidensøkonomien, således at udkantsområder og byregioner i højere grad kan tilpasse deres udviklingsstrategier efter den nye økonomisk geografiske dagsorden. Denne geografi er ikke kun et dansk fænomen, men kan observeres i en lang række europæiske lande.

Dette og foregående Videnblad 5.1.2 er baseret på igangværende forskning omkring talent og regional udvikling.

Kilder:
Hansen, H. K. and Winther, L. (2012) The Urban Turn. Cities, talent and knowledge in Denmark. Aarhus University Press, Aarhus.



Videnblad nr.: 05.01-03
Forfattere: Høgni Kalsø Hansen og Lars Winther

© Copyright. Eftertryk ikke tilladt