Kommunal klimatilpasning: Samarbejde og interessentinddragelse

Klimatilpasning bør tænkes på tværs

Kommunerne spiller som planlægningsmyndighed en central rolle i at udmønte de klimamål, politikere har vedtaget internationalt, nationalt og lokalt, og skal være med til at skabe konkrete og varige forandringer. Det kræver, at kommunerne samarbejder på tværs og med en lang række interessenter, såvel lodsejere som organisationer, virksomheder og borgere.

I projektet Klimatilpasning på tværs (2020-2021) har Region Hovedstaden, kommunerne i hovedstadsregionen, forsyningsselskaber, styrelser, organisationer og forskningsinstitutioner inkl. IGN derfor arbejdet sammen om at undersøge samarbejde og interessentinddragelse i forbindelse med klimatilpasning.

Projektet har bragt kommunerne i regionen tættere på hinanden gennem workshops, morgenmøder og dialogseminarer. Arbejdet har ført til ny viden om formaliserede samarbejder og sammenfattet erfaringer med inddragelse af interessenter. Det er afsæt for en række anbefalinger til det videre arbejde, som vi her giver et indblik i.

Samarbejdet skal formaliseres

For at blive klogere på hvordan samarbejde om klimatilpasning kan optimeres, analyserede vi en række eksisterende samarbejder inden for landskab, vand og klima, bl.a. Limfjordsrådet, Strandparken I/S og Gudenåkomitéen. Fokus var på at forstå, hvordan samarbejdet er bygget op, og hvordan succesfuldt samarbejde etableres og opretholdes – også når det drejer som om komplekse forhold, hvor der er store forandringer i spil, mange berørte interessenter, og fagpersoner og politikere på tværs af kommunegrænser skal samarbejde.

Tre vigtige parametre

Analyserne peger på, at de bedste samarbejder er formaliseret grundigt fra start, og at der i den proces bl.a. er taget stilling til beslutningsstrukturen, organiseringen og finansieringen af samarbejdet:

Beslutningsstruktur

Beslutningsstrukturen skal sikre, at samarbejdet har den fornødne beslutningskompetence, sådan at de medlemmer, partnerne har placeret i samarbejdets ledende organ, har mandat til at træffe beslutninger ind i samarbejdet. Det opnås ifølge analyserne bedst ved, at partnernes repræsentanter er placeret på højt niveau i egen organisation, fx administrative chefer, udvalgsformænd eller borgmestre.

Organisering

Organiseringen af samarbejdet omfatter bl.a., at der etableres et effektivt og fagligt stærkt sekretariat, som kan varetage den daglige drift. Ligeledes er det essentielt, at der i samarbejdet etableres en tydelig fordeling af roller mellem politikere og embedsfolk, og at den respekteres. Så er det lettere at skelne klart mellem politiske beslutninger og tekniske beslutninger, og det bidrager til at sikre hurtige og konsekvente beslutninger i samarbejdet.

Finansiering

Finansieringen af samarbejdet handler om at sikre en tilstrækkelig og stabil finansiering. Det bidrager til at sikre kontinuitet i samarbejdet, herunder at kunne aflønne medarbejdere i samarbejdets sekretariat.

Interessentinddragelse en udfordring

Kommunerne arbejder også med at inddrage borgere, organisationer og virksomheder for at sikre synergi mellem myndighedernes og borgernes mål. Gennem interessentinddragelse kan myndighederne få indsigt i lokale borgeres forhold, mobilisere lokale kræfter til at bidrage til et projekt og sikre forankring og politisk legitimitet for projekttiltagene. Borgere, der involverer sig, får information om de kommende tiltag og mulighed for at påvirke beslutninger.

Mange kommuner arbejder målrettet med inddragelse i natur-, landskabs- og klimaprojekter. På trods af gode takter fremhæver kommunerne, at interessentinddragelse er en udfordring. Det skyldes bl.a., at det er tids- og ressourcekrævende og kan lede til uoverensstemmelser, både mellem borgere og myndigheder og borgere imellem. Derfor er det vigtigt, at disse udfordringer gøres op i forhold til de gevinster, interessentinddragelse har. En central gevinst er, at projekter og løsninger som oftest er nemmere at gennemføre, når der gennem en inddragelsesproces er skabt bred opbakning. Samtidig har projekterne et større potentielle for at blive varige og succesfulde.

Best practice kort fortalt

Kommunerne i Region Hovedstaden anerkender med andre ord, at interessentinddragelse i klimatilpasningsprojekter er vigtig og kender til de positive effekter af inddragelsen. Spørgsmålet om ”hvorfor inddragelse” er således ikke udfordringen, men i højere grad ”hvordan inddragelse”. Et bud på, hvordan man arbejder videre med inddragelse er beskrevet som ”best practice” for interessentinddragelse:

• Skabe ejerskab gennem tidlig inddragelse
• Skabe fælles forståelse
• Sikre rettidig formidling
• Skabe overskuelighed
• Skabe rummelighed
• Agere metodebevidst i alle projektets faser

Det særlige ved klimatilpasningsprojekter

Som udgangspunkt er interessentinddragelse alment gældende for alle offentlige tiltag og projekter. Den internationale litteratur fremhæver dog, at klimatilpasningsprojekter er særlige og derfor kræver noget særligt. Forskerne Hügel og Davies (2020) peger på fire hovederkendelser, kommuner bør forholde sig til, når processer for inddragelse i klimatilpasningsprojekter planlægges:

• Kompleksiteten er høj, bl.a. som følge af de mange fagligheder, som skal i spil, fx forhold om vandføring, terræn, jordbundsforhold og ejerskab.
• Konkurrerende dagsordener opstår, fordi klimatilpasningsprojekter typisk berører mange forskellige borgere. Dermed vil mange holdninger til projektet ofte åbenbares i inddragelsesprocessen.
• Skalaafhængige værdier handler om, at klimatilpasningsprojekter i mange tilfælde opererer på forskellige skalatrin fra små opmagasineringsbassiner til hele vandløb eller kyststrækninger, hvilket afkræver forskellig opmærksomhed fra de involverede.
• Generationslangt sigte: De forandringer, der foreslås i klimatilpasningsprojekter, vil ofte påvirke langt ind i fremtiden. Det fordrer, at fremtidige generationers behov vurderes i relation til projektets effekter.

På den baggrund bliver det særligt vigtigt, at man fra starten af et klimatilpasningsprojekt skaber klarhed over det overordnede formål med interessentinddragelsen, hvor grænserne for inddragelse går, og hvad man forventer at få ud af inddragelsen.

Anbefalinger for samarbejde og inddragelse

Kommunerne vil i de kommende år skulle igangsætte og implementere klimatilpasningsprojekter i stor stil for at afbøde negative effekter af klimaforandringerne og som konsekvens af ønskerne om en grøn omstilling af samfundet. Der er kort sagt masser af samarbejde forude.

I samarbejde mellem kommuner anbefales det især at fokusere på at sikre tilstrækkelig allokering af ressourcer, at være opmærksom på, at samarbejdet vil kræve ændringer af mindset blandt partnere, og at etablering af en slagkraftig organisation er afgørende for, at samarbejdet lykkes.

Hvad angår interessentinddragelse, så anbefales det at være opmærksom på at sikre tidlig inddragelse af interessenter herunder afklaring af formålet med inddragelsen, og at en fælles drøftelse af ”best practice” for interessentinddragelse er en god måde at starte et klimatilpasningsprojekt op på.

Læs mere:
Modeller for kommunale samarbejder inden for landskab, vand og klima – Analyse og anbefalinger / L. Horn-Petersen & H. Vejre / IGN Rapport, oktober 2021 / Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.

Interessentinddragelse i kommunal klimatilpasning – Kortlægning af interesser og metoder / P.S. Andersen, L. Horn-Petersen, O. Fryd & H. Vejre / IGN Rapport, oktober 2021 / Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.

Public participation, engagement, and climate change adaptation: A review of the research literature / S. Hügel & A.R. Davies / 2020. Wiley Interdisciplinary Reviews: Climate Change, 11(4), e645.

Videnblad nr.: 08.02-19
Forfattere: Peter Stubkjær Andersen og Henrik Vejre

© Copyright. Eftertryk ikke tilladt