Borgerinddragelse i den rekreative planlægning II – Københavns Universitet

Dato: 01-06-2008 | Videnblad nr. 08.01-14 Emne: Offentlighed og kommunikation

Borgerinddragelse i den rekreative planlægning II

Kortlægning af færdsel

I planlægningen af nærrekreative områder er viden om borgernes konkrete færdsel af stor værdi. Interviewundersøgelser har tidligere afdækket skovgæsters ruter gennem skoven, og borgerens færdsel kan testes ved at udstyre dem med GPS-udstyr, der viser deres ruter. Dette Videnblad giver et bud på et enkelt og relativ billigt alternativ.

Figur 1: Fordeling af passager i Vaserne og ønsker til nye stier. De ønskede stier er markeret med sort.

Figur 1: Fordeling af passager i Vaserne og ønsker til nye stier. De ønskede stier er markeret med sort.

I en spørgeskemaundersøgelse af borgernes nærrekreative adfærd i Søllerød Naturpark og Vaserne (se Videnblad 8.1-13), blev der også udsendt kort over områderne. Her kunne de adspurgte for det første indtegne deres foretrukne rute, og for det andet kunne de indtegne forslag til nye ruter. Vi har testet om denne metode kan bruges til at afklare borgernes konkrete færdsel.

Geografisk fordeling af besøgende

Knap 200 personer indtegnede deres foretrukne rute for hvert område, og der kom forslag til nye ruter fra i alt godt 30 personer. De oplyste ruter blev digitaliseret, og kort der aggregerer alle ruterne kunne fremstilles, således at stierne fremstår  efter deres omfang af brug. Kortene på Figur 1 og 2 viser således intensiteten af den nærrekreative brug udtrykt som antal passager på en given sti-strækning. De to områder fremstår her ganske forskelligt.

I Vaserne ses det, at alle stier i det centrale moseområde bruges nærmest lige intensivt. Dette skyldes det ufremkommelige terræn i øvrigt, det relativt begrænsede udbud af stier og den store befolkning i oplandet. Den østlige del, der udgøres af skræntskovene i Frederikslund  kov, er også intensivt besøgt, på nær den del der ligger øst for jernbanen. Dette skyldes givetvis de mange andre oplagte udflugtsmål for den del af befolkningen, der bor langs den østlige kant.

I Søllerød Naturpark viser der sig et meget mere broget billede. Det sydlige skovområde og det nordlige åbne land er intenst besøgt. Med det større udbud af stier er trafikken på den enkelte sti mindre end i Vaserne. Søllerød Naturpark bærer imidlertid præg af, at det nordlige og det sydlige område er dårligt forbundne. Stort set al trafi k går ad hovedaksen i områdets vestlige kant, med meget sparsom trafi k i områdets centrale del. Funktionelt er der således nærmest tale om to adskilte naturområder.

Kortenes anvendelighed

Figur 2: Fordeling af passager i Søllerød Naturpark og ønsker til nye stier. De ønskede stier er markeret med sort.

Figur 2: Fordeling af passager i Søllerød Naturpark og ønsker til nye stier. De ønskede stier er markeret med sort.

Det er muligt på en konstruktiv måde at kortlægge befolkningens detaljerede færdsel i et område, og det er i noget omfang muligt at indhente ideer til forbedringer af områderne. De nye forslag afspejler navnlig, at der er mangel på stier i Vaserne, og at Søllerød Naturparks forskellige dele er dårligt forbundet, og at der mangler alternativer til den stærkt trafikerede øst-vest-gående landevej.

Det relativt lave antal borgere, der har konkrete forslag til nye stier, kan tolkes forskelligt. Umiddelbart kan det udlægges som en udbredt tilfredshed med de eksisterende sti-faciliteter. Det bestyrkes af, at 91 pct. af brugerne i Søllerød Naturpark mener, at der er et tilpas antal stier, mens tallet for Vaserne er 76 pct. Desuden mener 80 pct. og 75 pct. af brugerne i henholdsvis Søllerød Naturpark og Vaserne, at der er gode muligheder for at foretage rundture af forskellig længde.

Der er imidlertid sikkert også en vis tøven over for at komme med konkrete  forslag til nye stier. De forslag, der alligevel er fremsat, tyder på et ønske om bedre nord-syd forbindelser og alternativer til de store offentlige veje i Søllerød naturpark. I Vaserne er der et generelt ønske om flere stier, og i særdeleshed en mulighed for at gå langs Furesø i hele naturområdets udstrækning.

Undersøgelsens væsentligste resultat er dog, at befolkningens færdsel i et rekreativt område på en relativ simpel og billig måde, kan undersøges ganske detaljeret. Alternativerne med interviews på stedet eller udlån af GPS-udstyr anses for væsentligt dyrere og teknisk krævende, hvis antallet af markerede ture skal op på et dækkende niveau. Undersøgelser af denne art vil kunne give de forvaltende myndigheder meget værdifulde oplysninger om de rekreative områders brug. Disse oplysninger kan indgå på lige fod med andre forhold i den samlede afvejning af naturområders fremtidige udvikling og forvaltning.

Kilde

Anna Tauby Baroudy (2007): Friluftsliv, Forvaltning & Fremtid i Søllerød Naturpark og Vaserne. Speciale i Landskabsforvaltning ved Skov & Landskab, Københavns Universitet.



Videnblad nr.: 08.01-14
Forfattere: Anna Tauby Baroudy, Henrik Vejre, Frank Søndergaard Jensen og Hans Skov Petersen