Dato: 04-03-2016 | Videnblad nr. 08.02-09 Emne: Offentlighed og kommunikation

Fremtidens kvælstofudnyttelse

Det er et mål at reducere kvælstoftabet til vandmiljøet yderligere, hvis Danmark skal leve op til anvisninger fra Nitratdirektivet og Vandrammedirektivet. Ligeledes er det et mål at sikre, at landbruget i Danmark er konkurrencedygtigt og rentabelt. Hvis enderne skal nå sammen, så der opnås forbedringer både for miljøet og fødevareproduktionen, kræver det, at nye løsningsmodeller bliver udforsket og afprøvet.

Lovgivningsmæssigt er der fastsat specifikke rammer for anvendelsen og reguleringen af kvælstof. Til grund for den nuværende danske regulering ligger EU’s Nitratdirektiv og EU’s Vandrammedirektiv. Foto: Bibi Plum

Lovgivningsmæssigt er der fastsat specifikke rammer for anvendelsen og reguleringen af kvælstof. Til grund for den nuværende danske regulering ligger EU’s Nitratdirektiv og EU’s Vandrammedirektiv. Foto: Bibi Plum

Kvælstof er en vigtig ressource for landbruget i fødevareproduktionen. Samtidig giver udledning af kvælstof til omkringliggende naturarealer og vandområder anledning til en række miljø- og sundhedsproblemer.

For lidt kvælstof reducerer landbrugets udbytte, samtidig med at for meget kvælstof har en negativ påvirkning på miljøkvaliteten. Kvælstof er således både et vitalt plantenæringsstof og et potentielt miljøskadeligt stof.

Kvælstof er atmosfærens hovedbestanddel (78 %), hvor den findes i den frie form N2. Denne form for kvælstof indgår som udgangspunkt ikke i biologiske processer. Frit kvælstof kan dog omdannes til såkaldt reaktivt kvælstof (NR) via både biologiske agenter og gennem industriel fremstilling af kvælstofgødning.

Det reaktive kvælstof indgår i kvælstofkredsløbet som forskellige kemiske stoffer, eksempelvis nitrater, kvælstofoxider og ammoniak.

Kvælstofregulering – europæiske og dansk lovgrundlag

Lovgivningsmæssigt er der fastsat specifikke rammer for anvendelse og reguleringe af kvælstof. Til grund for den nuværende danske regulering ligger bl.a. EU’s Nitratdirektiv og EU’s Vandrammedirektiv.

Nitratdirektivet sigter mod at beskytte vand mod forurening af nitrater som bl.a. stammer fra landbruget og er implementeret i Danmark i en række love og bekendtgørelser.

Vandrammedirektivet fastlægger de overordnede rammer for beskyttelse af vandløb og søer, overgangsvande, kystvande og grundvand i alle EU-lande og er implementeret i Danmark i Miljømålsloven.

Siden 1980’erne er der iværksat en række initiativer med det formål at leve op til de to direktivers anvisninger: En generel kvælstofregulering med opbevaringskrav for husdyrgødning, gødningsnormer, harmonikrav for udbringning af husdyrgødning, krav om efterafgrøder samt brug af andre såkaldte kvælstofvirkemidler.

Desuden er en række vandmiljøplaner (I, II, III) gennemført nationalt, og i disse år bliver vandplaner for de danske vandområder implementeret.

Nitratdirektivet sigter mod at beskytte vand mod forurening af nitrater. Vandrammedirektivet fastlægger de overordnede rammer for beskyttelsen af vandløb og søer, overgangsvande, kystvande og grundvand i alle EU-lande. Foto: Inger Ulrich

Nitratdirektivet sigter mod at beskytte vand mod forurening af nitrater. Vandrammedirektivet fastlægger de overordnede rammer for beskyttelsen af vandløb og søer, overgangsvande, kystvande og grundvand i alle EU-lande. Foto: Inger Ulrich

Nye løsningsmodeller

Regulering af landbrugets brug af kvælstof er blevet grundigt diskuteret i flere årtier. På den ene side er der gennem de sidste 30 år opnået væsentlige forbedringer af eksempelvis udledningen til vandmiljøet i Danmark. Kvælstoftabet fra landbruget er reduceret med godt 50 % siden 1983. Dette kan i høj grad tilskrives implementeringen af Nitratdirektivet og Vandrammedirektivet.  På den anden siden ønskes fra de fleste aktører i landbrugserhvervet mere kvælstof til de afgrøder, der dyrkes på markerne samt en større (dereguleret) frihed til selv at bestemme, hvorledes kvælstofhåndteringen på landbrugsbedriften foregår.

Det er et mål at reducere kvælstoftabet til vandmiljøet yderligere, hvis Danmark skal leve op til anvisninger fra Nitratdirektivet og Vandrammedirektivet. Ligeledes er det et mål at sikre, at landbruget i Danmark er konkurrencedygtigt og rentabelt. Hvis enderne skal nå sammen, så der opnås forbedringer både for miljøet og fødevareproduktionen, kræver det, at nye løsningsmodeller bliver udforsket og afprøvet.


Kilder:
Miljømålsloven (LBK nr. 932 af 24/09/2009).
Dalgaard, T., Hansen, B., Hasler, B., Hertel, O., Hutchings, N.J., Jacobsen, B.H., Jensen, L.S., Kronvang, B., Olesen, J.E., Schjørring, J.K., Kristensen, I.S., Graversgaard, M., Termansen, M., Vejre, H., 2014: Policies for agricultural nitrogen management – trends, challenges and prospects for improved efficiency in Denmark. Environmental Research Letter 9 (16pp).
dNmark research alliance, 2013: Nye idéer til bæredygtig anvendelse af kvælstof. Ellermann, T., Fenger, J., Hertel, O., Markager, S., Tybirk, K., Bak, J.L., 2007: Luftbåren kvælstofforurening. Danmarks Miljøundersøgelser.


Videnblad nr.: 08.02-09
Forfattere: Hélène Draux og Peter Stubkjær Andersen

© Copyright. Eftertryk ikke tilladt