dNmark – forskningsalliance med fokus på kvælstof

Forskningsalliancen dNmark har fokus på kvælstof inden for mange forskellige områder.

Alliancen er sammensat af forskere fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet og repræsentanter eksempelvis fra landbrugets organisationer, fødevareproduktionen, gødningsindustrien, kommuner og styrelser.

Gennem arbejdet med en lang række projekter ønsker alliancen at bidrage med bæredygtige løsninger for miljøet og fødevareproduktio­nen, både i forhold til udnyttelsen og reguleringen af kvælstof.

Som det fremgår af figur 1, beskæftiger alliancen sig både med viden vedrørende den konkrete land­brugs­drift på landbrugsejendommen og i landskabet, samtidig med at den har fokus på for eksempel affaldshåndtering, luftforurening, bio­diversitet, fødevarer og sundhed. Arbejdet i Forskningsalliancen startede i 2013 og kører frem til 2017.

Figur 1. Alliancen dNmark beskæftiger sig både med viden vedrørende den konkrete landbrugsdrift på landbrugsejendommen og i landskabet, men har også fokus på for eksempel affaldshåndtering, luftforurening, biodiversitet og sundhed. Illustration fra dNmark.org

Nye løsninger og muligheder på vandoplandsniveau

I forskningspakke 2 er der fokus på landbrugslandskabet. Et af målene er at undersøge status for den nuværende kvælstofudledning i seks undersøgelsesområder i Danmark; Jammerbugt, Aalborg, Skive, Varde, Odsherred og Kalundborg kommuner. Områderne er afgrænsede vandoplande, som har forskellige karakteristika i forhold til jordbund, topografi, vandindhold, kvælstofretention og landbrugsdrift.

Gennem involvering af landmænd, grønne organisationer, kommunale myndigheder og almindelige borgere, afholder alliancen flere runder af lokale workshops. De har til formål at finde lokale scenarier for fremtiden med fokus på nye løsninger for håndteringen af kvælstof til gavn for både miljøet og de lokale fødevareproducenter. Det er centralt, at de involveredes viden om specifikke lokale forhold, eksempelvis lokalisering af dræn eller jordbundsforhold, inddrages i de scenarier, der udvikles.

En del af de løsninger, som undersøges i de seks områder, er relateret til kvælstofreguleringen. Der er fra flere sider fremsat forslag om at gå fra en generel regulering til en målrettet regulering. Det er de tanker, der også er indlejret i den nye ”Landbrugspakke”. Det betyder, at en regulering med fastsatte generelle normer for kvælstofinput (som ligger under det økonomisk optimale niveau) afløses af en regulering, hvor der tages hensyn til de områdespecifikke forhold, herunder især kvælstofretentionen.

Her søges at komme frem til løsninger, hvor landmændene på de mere robuste landbrugsjorde tilfører mere kvælstof, samtidig med at de mere følsomme landbrugsarealer ændres til driftsformer, hvor der gødskes mindre. En forudsætning for at det kan gennemføres med succes er dog, at man lokalt kan blive enige om, hvilke arealer der er hhv. robuste og følsomme.

Fremtidig kvælstofforvaltning

På de lokale workshops undersøger dNmark-alliancen også øvrige scenarier og løsninger, eksempelvis fuld omlægning til økologisk drift, samdrift af arealer, flere vådområder i landskaber og muslingefarme. Tanken er at de scenarier og løsningsforslag, der kommer frem i de lokale workshops, kan være med til at give gennemarbejdede lokale inputs til en fremtidig kvælstofforvaltning.

Lokale kræfter, kommunale eller nationale myndigheder vil efterfølgende kunne tage forslagene med og afsøge mulighederne for at implementere forslagene, således at lovgivningen overholdes, eksempelvis i forhold til Nitratdirektivet og Vandrammedirektivet.

Scenarier og løsningsforslag, der kommer frem i lokale workshops, kan være med til at give gennemarbejdede lokale inputs til en fremtidig kvælstofforvaltning. Foto: inger ulrich

Udvikling af GIS-baseret værktøj til håndtering af kvælstof

Som del af forskningspakke 2 udvikler dNmark-alliancen en landskabsmodel, som skal bruges af workshopdeltagerne i undersøgelsesområderne.

Modellen indgår som et GIS-baseret værktøj, som i første omgang kan bruges til at illustrere ændringer på driften af landbrugsarealet i de foreslåede scenarier og beregne hvilke kvælstofmæssige konsekvenser, scenarierne måtte have. Ud­vask­ningsberegningerne er baseret på den empiriske kvælstofmodel NLES-4, udviklet på Aarhus Universitet. 

Med det nye værktøj får lokale aktører mulighed for at regne med på kvælstofmodeller, som ellers tidligere var forbeholdt universitets forskere. Dette, sammen med de involverende workshops, skulle gerne være med til at sikre, at de mulige løsninger, der kommer frem, bliver bæredygtige, ikke bare miljømæssigt og økonomisk men også socialt i form at stærk lokal opbakning til at gennemføre løsningerne.

Kilder:
Miljømålsloven (LBK nr. 932 af 24/09/2009).
Dalgaard, T., Hansen, B., Hasler, B., Hertel, O., Hutchings, N.J., Jacobsen, B.H., Jensen, L.S., Kronvang, B., Olesen, J.E., Schjørring, J.K., Kristensen, I.S., Graversgaard, M., Termansen, M., Vejre, H., 2014: Policies for agricultural nitrogen management – trends, challenges and prospects for improved efficiency in Denmark. Environmental Research Letter 9 (16pp).
dNmark research alliance, 2013: Nye idéer til bæredygtig anvendelse af kvælstof. Ellermann, T., Fenger, J., Hertel, O., Markager, S., Tybirk, K., Bak, J.L., 2007: Luftbåren kvælstofforurening. Danmarks Miljøundersøgelser.

Videnblad nr.: 08.02-10
Forfattere: Hélène Draux og Peter Stubkjær Andersen