Douglasgran: Frøkilder især til skovtræer på Plantevalg.dk – Københavns Universitet

Dato: 16-02-2009 | Videnblad nr. 03.07-03 Emne: Andre arter

Douglasgran: Frøkilder især til skovtræer på Plantevalg.dk

Douglasgran er meget klimafølsom, og det kan derfor have stor betydning at vælge den rette proveniens til udplantningen. Forædlingsprogrammer for douglasgran i Danmark sigter mod at forbedre stammeretheden og reducere antallet af tveger. Desuden er der lagt vægt på sent udspring for at begrænse risikoen for forårsfrostskader. Disse egenskaber er også værdifulde for douglasgran som prydtræ eller juletræ.

Figur 1. Eksempel på douglasgran med grov­grenethed og ringe stammerethed. Dette er til dels genetisk betinget. Plantevalg.dk gør det muligt at finde provenienser, som bl.a. giver afkom med god stammerethed. Foto: Jon Kehlet Hansen.

Figur 1. Eksempel på douglasgran med grov­grenethed og ringe stammerethed. Dette er til dels genetisk betinget. Plantevalg.dk gør det muligt at finde provenienser, som bl.a. giver afkom med god stammerethed. Foto: Jon Kehlet Hansen.

I Danmark plantes kun kysttypen af douglasgran (Pseudotsuga menziesii var. menziesii), da den har vist sig bedst egnet til danske forhold. De to indlandstyper har bedre frostresistens, men angribes af douglasiesprækkesvamp (Rhabdocline pseudotsuga), se Videnblad 3.7-2 og 5.6-17.

Et af de væsentligste problemer med douglasgran i Danmark er skader forårsaget af sen forårsfrost samt frostudtørring i forbindelse med barfrost i den sene vinter. For de sent ud­spring­ende provenienser kan der desuden være risiko for efterårsfrost pga. tilsvarende sen afmodning.

Risikoen vil være mest udbredt i de indre dele af landet, eller f.eks. i lavninger, hvor kulden samler sig, samt på kulturarealer med megen græs. Risikoen for frostskader kan reduceres ved at plante under en skærm af ældre træer og endelig ved valg af mere robuste frøkilder.

Frømateriale i Danmark

En stor del af de planter, der sælges i dag, kommer fra danske frøplantager eller kårede bevoksninger, og meget af dette materiale er afprøvet i forsøg. Det vil imidlertid også være muligt at få planter, som stammer direkte fra nordvestamerikanske frøkilder. Såkaldte popup-menuer i Plantevalg.dk giver mulighed for at få et hurtigt overblik over, hvad der karakteriserer de forskellige frøkilder (når der er viden om dette).

Frømaterialet, som beskrives på Plantevalg.dk, er udvalgt med henblik på vedproduktion, men flere af de inddragede egenskaber ville også være relevante for en eventuel brug som prydtræ. Dette gælder f.eks. frost­resistens, tvegehyppighed, grentykkelse og vækstkraft (figur 1). Derimod er der ingen information om resistens overfor de væsentligste skadevoldere, som kan influere på udseende og nålefasthed.

Proveniensvalg i USA

I det nordvestlige USA anvender jule­træsdyrkere i kystnære områder den grønne douglasgran, ofte materiale fra Britisk Columbia, f.eks. områder nær Nanaimo på Vancouver Island. Nanaimo er også nævnt i Plantevalg.dk blandt flere andre Vancouver Island frøkilder. Andet frømateriale, som er populære blandt dyrkere i USA, er de lidt nordligere Texada Island mellem Vancouver Island og fastlandet samt Powell River på kysten ud for Texada øen.

Nogle juletræsdyrkere foretrækker frømateriale fra Olympic Mt., f.eks. dem nær Lake Cushman, som ligger sydøst for nationalparken i bjergområdet. I Plantevalg.dk er der også nævnt flere frøkilder fra Olympic Mt. samt en del fra de vestlige Cascade bjerge. De sidstnævnte frøkilder vur­deres dog ikke at have særlige egenskaber blandt de nordvestamerikanske juletræsproducenter.

Juletræsdyrkere længere inde i landet bruger frøkilder, som oftest kaldes Rocky Mountain eller ’intermoun­tain’ typer, dvs. indlandstyper svarende til de blå eller grå douglasgran. Ovenstående oplysninger om USA er indhentet fra Chal Landgren, Oregon State University, Gary Chastagner, Washington State University, og Tompkins (2000).

Frøplantager

En klonfrøplantage (forkortet FP) består af podninger af såkaldte plus­træer udvalgt efter bestemte egenskaber. Plustræet kaldes en ortet og podningerne af plustræet rameter. Bestøvningen mellem rameterne af de udvalgte træer sikrer et afkom af høj kvalitet. En frøplantage kan også udgøres af afkom fra udvalgte træer. Den kaldes i så fald en frøplantefrøplantage. I kåringssystemet benævnes denne også med FP og et løbenummer. Almindelige bevoksninger, som er kåret til frøhøst benævnes med et F og et løbenummer.

Prioritering

Ved prioriteringen af provenienserne i Plantevalg.dk er der taget hensyn til, om en lokalitet ligger i et område med risiko for frost. Samtidig er der taget et vist hensyn til om en plantningslokalitet ligger i et område, hvor der generelt kan forventes høj eller lav vækst. Se tabellen.

Ud over ovennævnte frøkilder er der FP.232 (Frankrig), som er karakteriseret ved et forholdsvis senere udspring. Vækstmæssigt ligger den lavere end gruppen med F.421, F.488 samt F.424. Planteskoler har kritiseret proveniensen for at afmodne sent i efteråret og give en stor frekvens af træer med tveger. Endelig er der en række danske frøkilder, som ikke er afprøvet i større grad samt Vestamerikanske provenienser, der er prioriteret forholdsvist lavt, idet provenienser, der har stået i Danmark i en eller to generationer, sandsynligvis er bedre tilpasset det danske klima.

Områder med meget stor risiko for frost og generelt ringe vækstforhold 

 Prioriteret rækkefølge

Frostresistens

  Vækst

Stammekvalitet 

 FP.210 (Sorø)

Høj

  Lav

Høj

 FP.262 (Sønderskovgård)

Høj

  Lav 

Høj 

 F.421 (Langesø), F.424

 (Langesø), F.488 (Stendalen)

Middel 

  Høj   

Lav 

 FP.228 og FP.229

 (begge Gurre Vang)

Lav

  Middel

Høj

Områder med ringe risiko for frostskader og generelt ringe vækstforhold 

 Prioriteret rækkefølge

Vækst

Stammekvalitet

 Frostresistens 

 F.421 (Langesø), F.424 (Langesø),

 F.488 (Stendalen)

Høj

Lav

 Middel

 FP.228 og FP.229

 (begge Gurre Vang)

Middel

Høj 

 Lav 

 FP.210 (Sorø), FP.262

 (Sønderskovgård)

Lav 

Høj   

 Høj 

Områder med ringe risiko for frostskader og gode vækstforhold 

 Prioriteret rækkefølge

Stammekvalitet

 Vækst

Frostresistens

 FP.228 og FP.229

 (begge Gurre Vang)

Høj

 Middel

Lav

 FP.210 (Sorø), FP.262

 (Sønderskovgård)

Høj

 Lav 

Høj 

 F.488 (Stendalen),

 F.421 (Langesø), F.424 (Langesø)

Lav 

 Høj   

Middel 

Områder med nogen risiko for frostskader, men gode vækstforhold 

 Prioriteret rækkefølge

Frostresistens

 Stammekvalitet

Vækst 

 FP.210 (Sorø), FP.262

 (Sønderskovgård)

Høj

 Høj

 Lav

 FP.228 og FP.229

 (begge Gurre Vang)

Lav

 Høj 

 Middel 

 F.488 (Stendalen),

 F.421 (Langesø), F.424 (Langesø)

Middel 

 Lav   

 Høj 


Litteratur
Plantevalg: »Systembeskrivelse samt kriterier for anbefaling«.
Valg af frøkilder
Plantedirektoratet: NaturErhvervstyrelsen: Skovbrug »Herkomst­kontrol og kåring«.
Larsen, J. B., Møller I. S. 1997: Douglasgran – proveniensvariation, forædling og frøkildevalg. I: Larsen, J.B. (red.) Træarts- og proveniensvalget i et bæredygtigt skovbrug. Dansk Skovforenings Tidsskrift 82(1): 169-178.
Tomkins, D. 2000: Douglas-Fir. National Christmas Tree Association.



Videnblad nr.: 03.07-03
Forfattere: Jon Kehlet Hansen, Isabelle Skarvig og Iben M. Thomsen