Vand i historiske haveanlæg som inspiration til LAR

Historisk set har vand været et centralt strukturerende element i haveanlæg. Vandet er blevet ført ind i haven til vanding, men vandets æstetiske værdi er samtidig udnyttet som omdrejningspunkt for havens udformning. Gennem LAR-projekter (lokal afledning af regnvand) arbejdes der i stigende grad med vand i det bebyggede miljø. Derfor er det værd at undersøge, om vi kan lære af den måde, hvorpå man har arbejdet med vand i historiske haveanlæg.

Her præsenteres fire historiske haveanlæg, der afspejler forskellige metoder til håndtering af vand i haver og parker. Derefter diskuteres, hvordan anlæggenes funktion eller karakter vil kunne overføres til nutidig LAR-praksis.

Vand i fire historiske haver

Villa Lante (Italien, anlagt ca. 1566) ligger på en bjergskråning, hvilket har givet gode betingelser for at udnytte vandets naturlige strømning og arbejde med vand, der falder, springer, bruser og risler gennem anlægget. Vandet er det bærende arkitektoniske element i haven og har en stor oplevelsesværdi. Sanseindtrykkene fra bjergbække i området er bevaret og forstærket i haven. Vandet får lov at antage mange former og har en legende karakter. Flere steder i haven er der arbejdet med at holde vandet hævet ift. terrænet. Det ses blandt andet ved en trappe, hvor vandet er indbygget i håndlisten og ved et bord af sten med en hævet rende. Renden i bordet har fungeret som vinkøler.

Bord med vandrende i Villa Lante, Italien. Foto: Rasmus Dragenberg

Patio de los Naranjos (Spanien, anlagt ca. 1597) er inspireret af det spanske landskabs vandingsanlæg og appelsinplantager. Orangegården er anlagt med kanaler, der forsyner træerne med vand. Omkring træerne er vandrenderne udvidet, så de danner en skål, hvor vandet kan samle sig og sive ned til rodnettet. Belægningen er marmorsten. Renden har en teknisk funktion, men bidrager samtidig med en stor æstetisk værdi i kraft af materialevalget og den fine detaljeringsgrad i belægningen.

Vandingssystem til træer i Patio de los Naranjos, Spanien. Foto: Rasmus Dragenberg

Vaux-le-Vicomte (Frankrig, anlagt ca. 1650) består primært af store vandflader suppleret med skovpartier og græsflader. Vandet er et centralt strukturerende element, og de store rolige vandspejl er en åbenlys værdi for haven. De fleste vandspejl ligger i cirka samme niveau som det omkringliggende terræn, og bassinets kant er minimeret, så vandspejlet visuelt får en så stor udstrækning som muligt. En høj kant spejles i vandet, og ville få bassinet til at virke mindre. Vaux-le-Vicomtes bassiner kan også inspirere til, hvordan arealerne omkring bassinerne kan terrasseres, så der skabes nogle flader mellem det permanente vandspejl og det maksimale vandspejl, der gør det muligt at komme tæt på vandet, når terrasserne ikke er oversvømmede.

Vandet spejler himlen i Vaux-le-Vicomte, Frankrig. Foto: Jacob Fischer

Rousham (England, anlagt ca. 1730) søger at ophæve grænsen mellem have og landskab ved at trække naturen ind i haven. Der arbejdes med åbne græsflader med udsigt ud over bakkelandskabet og massive træplantninger, som åbner sig op i lysninger. Vandet har en tilnærmet naturlig udformning som en slynget bæk og en skovsø. Renden fungerer som et ledende element. Den snor sig gennem et skovparti og leder besøgende frem til havens skyggefulde hjerte, som er et lille bassin i en lysning i skoven. Renden fremstår diskret og præcis og fremhæver kontrasterne ved at spejle lyset mellem trækronerne og trække lyset ned i den mørkeste del af skoven.

Stiliseret bæk i Rousham, England. Foto: Jacob Fischer

Relevans for LAR-anlæg

Alle fire haveanlæg kan give inspiration til tekniske løsninger som vanding af træer, magasinering af vand og udfordringer med terræn. Samtidig bidrager de med stærke arkitektoniske greb, der giver anlægget identitet, genkendelighed og sammenhæng. De fire haver sætter sanserne i spil med vandets stoflighed, form, lyde, solens glimt og spejling af himlen og trækronerne.

Uden teknologisk udstyr

Anlæggene er etableret uden teknologisk udstyr som f.eks. pumper. Haverne fungerer med simple tekniske løsninger som ind- og udløb, rør og naturlige strømningsgradienter. I nutidige LAR-projekter kan man som projekterende let forfalde til at vælge teknologiske løsninger på problemerne, men det er ofte dyrt og driftstungt. Man kan også risikere at ende med installationer, som fremstår klodsede og vanskelige at indpasse i omgivelserne. Hvis man planlægger grundigt fra starten, er mulighederne for at skabe nogle mere simple og lokalt tilpassede anlæg helt anderledes, end hvis det hele skal gøres på bagkant af alle de øvrige beslutninger.

Naturmaterialer

De fire anlæg er bygget i naturlige materialer, der patinerer smukt og holder i mange år. Mange af materialerne har en tekstur og farve, der kan skjule – og tåler – aflejring af sedimenter bedre end glatte, ensartede materialer som f.eks. beton. Naturmaterialer har en æstetisk værdi og lang holdbarhed, så selvom en betonrende er billigere at købe og anlægge, er det måske hverken den billigste eller bedste løsning ud fra en samlet livscyklusvurdering.

Tænkt ind fra starten

I de fire haver er vandet tænkt ind fra starten, modsat LAR-projekter, hvor vandet ofte skal indpasses i en allerede eksisterende bebyggelse. Derfor kan det være svært at få LAR-elementerne indarbejdet i anlægget som en fuldt integreret del af designkonceptet og organiseringen af arealet. Derudover er det vigtigt at huske, at der ikke altid er vand i render i LAR-anlæg. Derfor vil det være en fordel at udforme renderne, så der holdes vand tilbage på de steder, hvor det ønskes, eller at udforme dem, så de har en æstetisk værdi også uden vand. Et eksempel på det er renderne i Patio de los Naranjos.

Brug erfaringerne

Der er mange produkter på markedet, der søger at løse udfordringerne med øget vandmængde med teknologiske løsninger. Men som de historiske eksempler antyder, kan udfordringerne løses på en mere enkel og elegant måde og samtidig skabe merværdi for mennesker og natur, hvis man går til opgaven med en forståelse for helheden og den lokale kontekst. LAR-anlæg bør tilpasses den eksisterende topografi og indgå som en integreret del af arkitekturen og byrummet. Samtidigt er det vigtigt, at vandets rekreative værdi udnyttes og sætter sanserne i spil.

Videnblad nr.: 04.03-21
Forfattere: Freja Løgager Kunde, Marina Bergen Jensen og Ole Fryd