Overgangszonen – en pragmatisk designmetode for mere biodiversitet i byen

Tabet af arter går foruroligende stærkt og understreger betydningen af FNs mål om at afsætte 30 % af klodens areal til natur. Byer kan måske bidrage med et til to procentpoint af de 27,7 %, der mangler ifølge Biodiversitets-rådets Årsrapport 2022 for at Danmark når et naturareal på 30 %. Her præsenteres en tilgang til landskabsdesign, hvor en ”overgangszone” formidler rummet mellem kultur og natur og over tid svinder ind til fordel for naturen.

Etagebeplantning som habitat

Det er delvist muligt at genskabe visse tabte økosystemer i byen. Det drejer sig især om urteagtige plantesamfund som enge og overdrev, såkaldte blomsterenge, samt busk- og trædominerede samfund med etagebeplantning, der ligner naturskov og skovbryn, hvor biomassen er fordelt på flere lag. Forsøg hermed, især blomsterenge, er kendt i Danmark som ’Vild med vilje’, introduceret af firmaet Habitats, og ses også internationalt, f.eks. Edinburgh Living Landscapes. Trenden vidner om et nyt natursyn, hvor naturen har en egenværdi, der er værd at værne om, også i byen.

Et mellemrum i tid og sted

Overgangszonen er en designmetode til genskabelse af busk- og trædominerede habitater, som er mere komplekse end blomsterenge. Den kræver større faglig indsigt af landskabsarkitekten og stiller andre krav til ejeren af området, da habitattypen har behov for årtier i uforstyrrethed for at udvikle sig. Metoden inddeler arealet i naturzone, kulturzone og overgangszone, og består af tre trin, der danner grundlag for henholdsvis plantevalg, fysisk udformning af natur- og kulturzone samt udpegning af overgangszone.

Start med plantevalget

Plantevalget baseres på analyserne i Figur 1A og formidles via en beplantningsplan og en rydningsplan. I dette trin udpeges også letgenkendelige fuglearter og insekter knyttet til plantevalget (Figur 1B og 1C). Disse ”blikfangsarter” har til formål at knytte bånd til brugerne af kulturzonen og fastholde fokus på vigtigheden af naturzonen.

Figur 1: Designet baseres på analyser og valg: A) Baggrundsanalyser begrunder plantevalget; B) Blikfangsarter knyttet til området udvælges, f.eks. iris-sommerfuglen, der er knyttet til seljepil, nældens takvinge, der kan give brændenælde et nyt narrativ, og grønirisk og solsort som let genkendelige fugle; C) Med et værdidiagram (udsnit vist) kan vegetationens værdi hen over året for natur og brugere analyseres systematisk (klik på figuren for stor visning).

Kulturzone versus naturzone

Ved udformningen af arealet balanceres kulturzone og naturzone mod hinanden så et stort sammenhængende naturområde opnås og brugernes krav imødekommes. Naturzonen følger økologiske principper, herunder en lang kantzone (”krøllet kant”) og et ”gæsteprincip” for at minimere menneskelig forstyrrelse. Kulturzonen tilpasses primært efter brugernes ønsker, men med habitatmæssig sammenhæng med naturzonen. Overgangszonen udpeges som en buffer mellem natur- og kulturzone og skal på sigt blive en del af naturzonen – se Figur 2.

Illustration der viser udformning af areal og inddeling i zoner — Figur 2: Udformning af areal og inddeling i zoner: *Til venstre*) Beplantning, der skal bevares, udvælges først. Midt) Naturzonen (grøn) udpeges, samt områder, der skal terrænbearbejdes for større variation eller regnvandshåndtering (stiplet linje) og kulturzone som opholdspladser (grå) nær naturzonen udpeges. Til højre) Overgangszonen (gul) udvælges, og der tages også stilling til evt. forbindelsesstier (trædesten, bjælkestier) gennem naturzonen (grå prikker).

Overgangszonens karakteristika

Overgangszonen inkluderer indledningsvis nyplantede buske og træer og driftes på lige fod med kulturzonen. Med tiden reduceres driften, så overgangszonen gradvist bliver mere naturlig og integreret i naturzonen. Eksemplet i Figur 3, viser øverst opdeling af et område i natur-, kultur- og overgangszone, og nederst zonernes forventede udvikling i et 30-årigt perspektiv.

Figur 3: Eksempel fra 0,7 ha stor matrikel i Gentofte med kontorbygning og grønt område. A) Plantegning med naturzonen (grøn, 21 %), overgangszonen (gul, 19 %) og kulturzonen (grå, 60 %) med bygning, parkeringsplads, terrasser, stier og brugsplæner. Når overgangszonen fuldt ud bliver naturzone, vil ca. 40 % af matriklen være naturzone med etageret busk- og træhabitat (skovkarakter) med minimal forstyrrelse. B) Snit gennem beplantningen i etableringsåret. C) Samme snit gennem beplantningen, men efter 30 år. Overgangszonens blomstereng er nu blevet til krat.

På vej mod et nyt natursyn

Overgangszonen bevidstgør landskabsarkitekten om tiltag og beplantningselementer til gavn for mennesket og biodiversiteten. Zonerne er opdelt med forskellige driftsanvisninger. I figur 4 eksemplificeres ekstremerne med kulturzonens velholdte terrasse versus naturzonen i det fjerneste område, som kun kan tilgås via bjælkesti.

Illustration der viser nedsænket terrasse adskilt fra naturzone

Illustration der vise naturzone fra en bjælkesti — Figur 4: Eksemplet fra Gentofte viser kulturzonen (øverst) med en nedsænket terrasse adskilt fra naturzonen af overgangszonen, der i begyndelsen har karakter af en blomstereng. Nederst ses naturzonen fra en bjælkesti, der kun inviterer til kortvarige besøg.

Overgangszonen som et designværktøj er vurderet som relativt nemt at adoptere for praktiserende landskabsarkitekter. Det er en pragmatisk metode til at skabe den nødvendige plads, som skovlignende habitater kræver, både fysisk og mentalt for brugere og ejere af området. Ved at dele viden om hjemmehørende arter og ideer til etablering af etagebeplantninger med skovkarakter, der også ser godt ud, kan denne tilgang hurtigt spredes.

Metoden er udviklet af studerende Katrine Kerrn-Jespersen og August Smedegaard Vangstrup i samarbejde med landskabsarkitekt Niels Lützen og under vejledning af Marina Bergen Jensen.

Videnblad nr.: 04.00-17
Forfattere: Katrine Kerrn-Jespersen, August Smedegaard Vangstrup og Marina Bergen Jensen