Dato: 18-06-2018 | Videnblad nr. 04.00-16 Emne: Generelt

Fugle som bevoksningsudviklere

Fugles spredning af frø, bær og nødder kan bruges til at fremme den naturlige tilgroning i bynære skove og andre steder, hvor man etablerer eller forynger skov med fokus på naturværdier og naturoplevelser. Et ph.d.-projekt på IGN undersøger, hvordan man med få tiltag kan understøtte den naturlige tilgroningsproces og samtidig skabe oplevelses- og naturværdi.


Med en naturnær tilgang til etablering af rekreativ skov udnyttes de naturlige succes­sionsprocesser. Det kan bl.a. ske ved at stimulere fuglespredning af træer og buske. Metoderne er mindre ressourcekrævende end traditionel skovrejsning. Der er mere fokus på proces og variation fremfor traditionel skovstruktur. Illustrationen viser forskellige eksempler på elementer, der kan danne grundlag for spredning af vedplanter og samtidig skabe rum i tilgroningens unge fase.


Med en naturnær tilgang til etablering af rekreativ skov udnyttes de naturlige succes­sionsprocesser. Det kan bl.a. ske ved at stimulere fuglespredning af træer og buske. Metoderne er mindre ressourcekrævende end traditionel skovrejsning. Der er mere fokus på proces og variation fremfor traditionel skovstruktur. Illustrationen viser forskellige eksempler på elementer, der kan danne grundlag for spredning af vedplanter og samtidig skabe rum i tilgroningens unge fase. (Klik på tegningen for større visning)

Skovrejsning udgør det største – og også et af de vigtigste – udlæg af nye arealer, hvor naturen i varierende grad kan tilgodeses, og biodiversiteten kan få lov til at udvikle sig på egne præmisser. Målet med skovrejsningen er typisk flersidigt, og forskellige måder at etablere skov på kan kombineres for at tilgodese forskellige behov og skabe variation indenfor et skovrejsningsareal. Den naturlige successionsproces er én af metoderne, man kan udnytte, når man etablerer og udvikler skovarealer og naturprægede bevoksninger. Men områder, der er udlagt til naturlig tilgroning, er ofte længe om at gro til. Der kan være langt til gammel løvskov eller andre naturlige frøkilder. Mange opfatter desuden processen som rodet, og arealet kan virke ‘glemt’. Fuglespredning kan være med til at fremskynde tilgroningsprocessen og øge områdets oplevelsesværdi.

Hidtidige erfaringer

Fugles spredning af frø, bær og nødder spiller allerede en rolle i naturlig foryngelse af eksisterende skove. I Revier Massow, et stort skovdistrikt i Tyskland, har man bevidst udnyttet fuglespredningen som et vigtigt element i arbejdet med at udvikle mere blandede og naturlige bevoksninger. I Naturstyrelsen Himmerland bygger man videre på erfaringerne fra Tyskland og har bl.a. installeret foderbrætter i tre plantager.

Udenlandske naturgenopretningsforsøg viser, at målrettede tiltag også kan understøtte og fremskynde naturlig tilgroning på skovrejsningsarealer. Etablering af rastepladser til fugle og plantning af ‘skovøer’ som spredningspunkter for ny vegetation er således velafprøvet i troperne som led i genopretningen af ryddet regnskov. I tempereret klima er metoderne mindre brugt, men i New Jersey, USA, har man haft succes med at udvikle bevoksninger ved at opsætte fuglepæle og plante større og mindre grupper af træer og buske, som tiltrækker fugle. Fuglene klatter og taber frø, nødder og bær og fremskynder derved tilgroningen. Forsøgene er blandt andet etableret i Fresh Kills Landfill, et ca. 900 hektar rekreativt område på Staten Island i New York.

Rastepladser tiltrækker fugle og faciliterer derved den naturlige tilgroningsproces. Her har bl.a. tjørn etableret sig omkring gamle telefonpæle (Elmelund skov, Odense). Foto: Nané Køllgaard Pedersen

 Rastepladser tiltrækker fugle og faciliterer derved den naturlige tilgroningsproces. Her har bl.a. tjørn etableret sig omkring gamle telefonpæle (Elmelund skov, Odense).
Foto: Nané Køllgaard Pedersen

Forsøg i Naturstyrelsens nye skove

I Danmark er der endnu ikke forsket i metoderne. For at supplere den eksisterende viden undersøger Nané Køllgaard Pedersen derfor som led i sit ph.d.-projekt, hvordan skovgæster og professionelle oplever områder med naturlig tilgroning i processen frem mod den egentlige skov. Det sker i to af Naturstyrelsens skovrejsningsprojekter.

I foråret 2018 afprøves naturnære skovrejsningsmetoder på i alt ca. 9 hektar i to af Naturstyrelsens skovrejsninger; Himmerig skov ved Hinnerup og Oksbøl skov på Als. Der plantes spredte grupper af træer og buske (skovøer) og etableres rastepladser for fugle. Visse steder sås desuden en frøblanding af hjemmehørende urtevegetation. Urterne skal hindre eller forsinke etableringen af græsser og det højstaude-samfund, som ofte er med til at hindre vedplanter i at etablere sig.

Formålet med etablering af fugle­rastepladser, udsåning af urtevegetation og plantning af skovøer er flersidigt:

  • at udvikle mindre ressourcekrævende metoder til at etablere rekreative skove og bevoksninger
  • at påvirke tilgroningsprocessen, så der hurtigere opnås skovlignende karakter
  • at skabe større variation ved at plante grupper af træer og bær-, frugt- og nøddebærende buske som tidlige frøkilder for fuglespredningen
  • at synliggøre fugles rolle i den naturlige tilgroningsproces med etablering af rastepladser i form af pæle, sten, kvasbunker og foderbrætter
  • at skabe rumlig variation på de åbne arealer med grupper af træer og buske
  • at formidle, at området er under naturlig udvikling mod skov

Fourageringspræferencer – fuglespredning af vedplanter

Fuglenes rolle

Skovrejsningsarealer er som oftest åbne, tidligere dyrkede marker. Derfor vil arealer, der udlægges til naturlig tilgroning, som udgangspunkt kunne tiltrække agerlandets fugle. De vil nyde godt af det insekt- og planteliv, der udvikler sig i området. Våde lavninger kan tiltrække viber og andre fugle, som er trængt i det omgivende landbrugsland. Men de vigtige spredere af vedplanter er drosler, finker, mejser, irisker, siskener, silkehaler og kragefugle. Især skovskaden er en vigtig spreder af eg, fordi den glemmer gemte depoter af agern. I tabellen ses de vigtigste frø-, bær- og nøddeædende fugles foretrukne fødekilder.

Der er et stort element af tilfældighed i den naturlige tilgroningsproces. Men ved at sammensætte skov­øer med træer og buske, der foretrækkes af fugle, er der potentiale for større variation i bevoksningsstrukturen og et rigere fugleliv. Samtidig kan foderbrætter og fuglerastepladser være med til at formidle fuglenes rolle i frøspredningen såvel som hele hensigten med tilgroningsarealers ’vildhed’ som en del af unge skovrejsningsområders natur- og oplevelsesmæssige varia­tion.


Videnblad nr.: 04.00-16
Forfattere: Nané Køllgaard Pedersen og Anders Busse Nielsen

© Copyright. Eftertryk ikke tilladt