Dato: 27-05-2015 | Videnblad nr. 06.08-03 Emne: Bynatur

Ekstensiv pleje kan skabe mere biodiversitet i byens vejrabatter

Vejrabatter med en mere varieret vegetationsstruktur og plantesammensætning har højere biologisk værdi end rabatter, hvor vegetationen er mere ensartet. Det viser en undersøgelse af seks vejrabatter i Københavns og Frederiksberg kommuner, foretaget af to landskabsarkitektstuderende. De bruger forekomsten af invertebrater (bl.a. biller, edderkopper og sommerfugle) og urtevegetation som målestok.

Til venstre: Dalgas Boulevard – Rabatten ligger midt i en moderat trafikeret vej med en anlagt sti i midten. Vegetationen bliver slået én gang ugentlig uden opsamling af afklip. Biodiversitetsindeks 0,0. I midten: Enghavevej – Rabatten er beliggende midt i en stærkt trafikeret vej. Vegetationen slås 8-12 gange i sæsonen uden opsamling af afklip. Biodiversitetsindeks 0,55. Til højre: Hulgårdsvej – Den smalle rabat ligger langs en stærkt trafikeret vej. Vegetationen slås 8-12 gange i sæsonen uden opsamling af afklip. Biodiversitetsindeks 0,63.

Til venstre: Dalgas Boulevard – Rabatten ligger midt i en moderat trafikeret vej med en anlagt sti i midten. Vegetationen bliver slået én gang ugentlig uden opsamling af afklip. Biodiversitetsindeks 0,0.
I midten: Enghavevej – Rabatten er beliggende midt i en stærkt trafikeret vej. Vegetationen slås 8-12 gange i sæsonen uden opsamling af afklip. Biodiversitetsindeks 0,55.
Til højre: Hulgårdsvej – Den smalle rabat ligger langs en stærkt trafikeret vej. Vegetationen slås 8-12 gange i sæsonen uden opsamling af afklip. Biodiversitetsindeks 0,63.

Vejrabatter regnes ofte ikke for en del af byens grønne områder, selv om de faktisk udgør en betydelig del af det samlede grønne areal og har potentiale til at understøtte biodiversiteten.

I Københavns Kommune varierer plejen af vejrabatterne mellem otte årlige slåninger fra midten af april til tidlig november og to årlige slåninger tidligt i juni og september med bortskaffelse af afklip. Sidstnævnte form for pleje er den mest brugte, hvilket udspringer af Københavns Kommunes strategi for at fremme biologisk mangfoldighed (Københavns Kommune, 2011). Denne form for pleje kan dog ikke altid opretholdes. Ofte foretages ekstra slåninger af hensyn til trafiksikkerheden og for at forhindre akkumulering af affald (Københavns Kommune, 2015). I Frederiksberg Kommune slår man generelt vejrabatterne hver uge uden bortskaffelse af afklip (Frederiksberg Kommune, 2015).

Hyppige slåninger uden fjernelse af afklip fremmer en ensartet vegetation, som i byen oftest er til fordel for græsser og få andre konkurrencestærke arter. De hyppige slåninger begrænser muligheden for en varieret vegetationsstruktur, som ellers er vigtig for byens talrigeste dyregruppe – invertebraterne, der bl.a. omfatter biller, edderkopper og sommerfugle. En variereret plantesammensætning og struktur skaber nemlig flere levesteder for invertebraterne. De bidrager med vigtige økosystemtjenester såsom bestøvning, understøttelse af byens fødekæder samt æstetiske og rekreative værdier.

Til venstre: Ågade – Rabatten ligger langs en stærkt trafikeret vej, dog adskilt af kørebanen af en cykelsti. Rabatten bliver slået 1-2 gange i sæsonen med opsamling af afklip. Biodiversitetsindeks 1,25. I midten: Alsgade – Denne rabat ligger på hjørnet af et gadekryds i et mindre trafikeret område. Vegetationen slås 1-2 gange i sæsonen uden opsamling af afklip. Biodiversitetsindeks 1,43. Til højre: Borups Allé – Rabatten ligger midt i en stærkt trafikeret vej. Der har ikke været nogen form for slåning i 2013 og 2014. Biodiversitetsindeks 1,44. Fotos: Sara Folvig, okt. 2014

Til venstre: Ågade – Rabatten ligger langs en stærkt trafikeret vej, dog adskilt af kørebanen af en cykelsti. Rabatten bliver slået 1-2 gange i sæsonen med opsamling af afklip. Biodiversitetsindeks 1,25.
I midten: Alsgade – Denne rabat ligger på hjørnet af et gadekryds i et mindre trafikeret område. Vegetationen slås 1-2 gange i sæsonen uden opsamling af afklip. Biodiversitetsindeks 1,43.
Til højre: Borups Allé – Rabatten ligger midt i en stærkt trafikeret vej. Der har ikke været nogen form for slåning i 2013 og 2014. Biodiversitetsindeks 1,44. Fotos: Sara Folvig, okt. 2014

Seks rabatter undersøgt

En undersøgelse af seks vejrabatter af forskellig karakter rundt om i København sammenholdt fore­komsten af invertebrater med vegetationsforholdene. Målet var at undersøge, hvad vegetationens sammensætning og struktur betyder for forekomsten af invertebrater.

I tabellen nedenfor er resul­taterne for indsamlingen af inver­tebrater omregnet til et Shannon Diversitetsindeks. Det angiver en samlet værdi for biodiversiteten i hver enkelt vejrabat og gør det muligt at foretage en sammenligning.

Klik for at se forstørret udgave af tabellen

Vegetationsstruktur og -sammensætning i de seks vejrabatter inden for et prøvefelt på 25x25 cm samt fordelingen af invertebrater. Shannon Diversitetsindekset for invertebraterne er udregnet efter antal ordner/klasser og antal individer.

Indekset udregnes på baggrund af antal arter og antal individer. Et højt indeks er udtryk for, at der er flere arter, og at individerne er ligeligt fordelt mellem arterne. Således tæller det altså nedad, hvis en enkelt art dominerer i antal.

Vegetationsstruktur og plantesammensætning afgørende

Resultaterne viser en klar sammenhæng mellem diversiteten af invertebrater og vegetationsforholdene. I vejrabatter med en mere varieret vegetationsstruktur og plantesammensætning var der generelt en højere diversitet af invertebrater. Det gjorde sig også gældende i vejrabatterne på 10-100 m2, hvilket viser gode potentialer selv for små vejrabatter.

Resultaterne bekræfter yderligere, at størrelsen og formen på vejrabatten har betydning for dens værdi som levested for invertebrater, idet et større areal kan understøtte flere arter (Hunter, 2002; Fahrig, 2003).

Selv om græsslåning gør artssammensætningen og strukturen i vegetationen mere ensartet, er det nødvendigt at opretholde plejen af vejrabatterne. Uden pleje vil der på kort sigt ske en nedgang i plantediversiteten, hvilket indirekte vil påvirke forekomsten af invertebrater (Noordijk et al., 2010).

Plejemetoden har stor betydning

En tilpasset pleje er afgørende for at skabe bedre vilkår for invertebrater i vejrabatterne. Ekstensiv pleje med to årlige slåninger og bortskaffelse af afklip er en god slåningspraksis, da det fremmer en rigere plantesammensætning (Noordijk et al., 2010; Buttenschøn 1998). Dermed skabes flere levesteder og et større fødegrundlag for invertebraterne.

Hvor størrelsen af vejrabatten tillader det, anbefales det at indføre rotationspleje, hvor mindre områder på ca. 10-20 pct. af det samlede areal på skift udelades under græsslåningen. Derved skabes en mere varieret vegetationsstruktur og en mosaik af mikrolevesteder, der vil understøtte en større diversitet af invertebrater (Noordijk et al., 2010; Vejdirektoratet, 1997). De mindre områder med uslået græs sikrer samtidig overvintringsmuligheder for invertebraterne. Af samme årsag er det vigtigt ikke at foretage slåninger for langt hen i efteråret.

Pilotundersøgelse

Undersøgelsen blev lavet af to studerende i forbindelse med en opgave på kurset »Biodiversity in Urban Nature« på Københavns Uni­versitet. Resultaterne kan være behæftet med en vis usikkerhed, på grund af opgavens begrænsede omfang. Eksempelvis blev lokaliteterne kun undersøgt med græsketsjer en enkelt gang i efteråret. Dog viser undersøgelsen en klar tendens, der bekræfter fund fra mere omfattende studier.

Kilder:
Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen: Mailkommunikation med Andreas Sarossy 16.02.15.
Frederiksberg Kommune, Vej & Park: Mailkommunikation med Dennis Rodian Poulsen 23.02.15.
Bang, M.F. & Folvig, S. (2014): The values of urban roadside verges in supporting grassland invertebrates. Upubliceret opgave på kurset Biodiversity in Urban Nature.
Buttenschøn, R.M. & Tvedt, T. (1998): Nuanceret slåningspraksis for vejkanter, Videnblad Park og Landskab nr. 5.6-18.
Københavns kommune, Teknik- og miljøforvaltningen (2011): Plads til naturen, København.
Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen (2015): Mundtlig kommunikation.
Frederiksberg Kommune, Vej & Park (2015): Mundtligt kommunikation.
Fahrig, L. (2003): Effects of habitat fragmentation on biodiversity. Annual Review of Ecology, Evolution and Systematics. 34, 487-515.
Noordijk, J., Schaffers, A.P., Heijerman, T., Boer, P., Gleichman, M., Sýkora, K.V. (2010): Effects of vege-tation management by mowing on ground-dwelling arthropods. Ecological Engineering. 36, 740-750.
Hunter, M.D. (2002): Landscape structure habitat fragmentation and the ecology of insects. Agricultural and Forest Entomology. 4, 159-166.
Vejdirektoratet (1997): Vedligehold af vejens færdselsfrie areal – græsslåningspraksis. Vejforbedrende rapport II.


Videnblad nr.: 06.08-03
Forfattere: Malene Fogh Bang og Sara Folvig, masterstuderende i landskabsarkitektur,
Andy G. Howe og Kristoffer Nielsen, vejledere