Gamle grusgrave har potentiale for overdrevsvegetation

De undersøgte grusgrave

I samarbejde med Helsingør Kommune udvalgtes tre grusgrave som cases: Én, som var delvist afsluttet inden for de sidste par år, og to som blev afsluttet i 1970’erne. Grusgravene plejes ikke systematisk og er derfor under tilgroning. Dog har begge de ældre grusgrave (usystematisk) været græsset af køer de sidste par år. Den ene fik indsat heste, mens specialet blev udarbejdet.

Vegetationsanalyser med Raunkiær-cirkel

Undersøgelsen bestod af en grundig vegetationsanalyse og analyser af jordens pH og næringsindhold. Vegetationsanalysen er baseret på frekvens og lavet vha. en Raunkiær-cirkel. Hver grusgrav blev inddelt i fire segmenter, alt efter skrænter og flade områder. Cirklen blev kastet tilfældigt 25 gange inden for hvert område i hver grusgrav, og de plantearter, som fandtes inden for cirklen, blev registreret. Et enkelt eksemplar af hver art (medmindre der kun var få) blev gemt til verifikation. Der blev taget tre jordprøver fra hvert segment i hver grusgrav, som herefter blev analyseret i et laboratorium.

Desuden blev sommerfugle observeret usystematisk, mens de andre metoder udførtes. Derudover blev et par dage brugt udelukkende på at kigge efter sommerfugle. Analysen er derfor ukomplet og skal ses som et billede på, hvad der for eksempel kan findes af sommerfugle i grusgravene. Sommerfuglene blev identificeret i felten, ved fotografering og i nogle tilfælde indfangelse med net, hvis det var nødvendigt (og derefter sluppet løs igen).

Hjemmehørende arter dominerer

På tværs af de tre grusgrave fandt vi 162 plantearter. 91% af disse kan kategoriseres som hjemmehørende, mens resten er indførte. Der var otte invasive arter: Rosa rugosa, Conyza canadensis, Lupinus polyphyllus, Solidago canadensis, Reynoutria japonica, Herecleum mantegazzianum, Petasites hybridus og Pastinaca sativa.

Af de hjemmehørende arter er 57 % meget almindelige i Danmark, 11 % fundet i mindre end halvdelen af Danmarks områder, og 5 % i mindre end en tredjedel af Danmarks område. Sidstnævnte inkluderer Cornus sanguinea, Berteroa incana, Carex divulsa, Avenula pratensis, Lychnis coronaria, Carum carvi, Primula elatior, Turritis glabra, Campanula persicifolia og Oenothera biennis.

Flest overdrevsarter i de ældre grusgrave

De ældre grusgrave havde en større andel af arter, der er knyttet til overdrev, som eksempelvis Pilosella officinarum, Jasione montana og Anthoxanthum odoratum, defineret ud fra Vejre & Vikstrøm 1995 m.fl.: Henholdsvis 46 % og 48 % af vegetation, mod den nye grusgravs 20 % af vegetationen baseret på frekvensanalysen med Raunkiær-cirkel. Antallet af forskellige arter var også generelt højere i de ældre grusgrave (hhv. 93 og 80 arter, mod den nyere grusgravs 57 arter). Til gengæld var diversiteten ifølge Shannon-indekset lavest i den ene af de ældre grusgrave, dog med stor variation mellem de forskellige segmenter.

Den yngre grusgrav var primært domineret af Tussilago farfara og Schedonurus pratensis (≥ 80 % af vegetationen baseret på frekvens som i Mueller-Dombois & Ellenberg 1974). Den ene ældre grusgrav domineres af Arrhenatherum elatius og Pilosella offcinarum, mens Agrostis capillaris dominerer den anden.

Hvilke typer vegetation er fremherskende

De to ældre grusgraves vegetation var karakteriseret af en stor andel af arter, som er konkurrence-stærke (modsat nøjsomme arter, som let udkonkurreres, hvilket kan lede til en lavere diversitet) – nær 50 % i den ene grusgrav. De indeholdt samtidig lidt flere stresstolerante arter end ruderale arter.

Den nye grusgrav derimod indeholdt flest ruderale arter, dernæst stresstolerante og færrest konkurrence-stærke arter. Disse beregninger er baseret på et 12-point-system udarbejdet af Ejrnæs & Bruun (1999).

Sommerfugle, nektar- og foderplanter

I alt observeredes 24 sommerfuglearter i de tre grusgrave. Sommerfuglene er tilknyttet vidt forskellige naturtyper (fx overdrev og skov), hvilket viser vigtigheden af at bevare den forskelligartethed i terræn, der kendetegner grusgrave. Alle arter pånær én (den nær truede Zygaena viciae) betegnes livskraftige ifølge den danske rødliste.

Arter, som mange sommerfugle foretrækker ift. nektar, som fandtes i grusgravene, inkluderer Cirsium spp., Centaurea spp og Knautia arvensis. Førstnævnte havde højest frekvens i den nyere grusgrav. Knautia arvensis sås fåtallig i den ene ældre grusgrav, og Centaurea jacea stod fåtallig i den anden af de to ældre grusgrave.

Grusgravene indeholdt en lang række foderplanter for mellem 8 og 10 truede sommerfuglearter, der er knyttet til overdrev (eksempelvis Fragaria vesca, som er foderplante for Pyrgus malvae, og Lotus corniculatus, som er foderplante for Erynnis tages). Desuden op til 18 potentielle foderplantearter for ikke-truede sommerfugle, der er knyttet til overdrev.

De tre grusgrave indeholdt desuden op til 34 foderplantearter for truede natsværmere. Her kan eksempelvis nævnes Galium spp., som er foderplante for flere truede natsværmere og stod talrigt i en af de ældre grusgrave. Det viser vigtigheden af at bevare naturen i grusgrave, da de potentielt kan være hjem for arter, som er mere og mere trængte i det danske landskab.

Jorden i grusgravene

Jordprøverne viste, at de to ældre grusgrave havde en lavere pH – 5,9 og 5,4 i de ældre grusgrave og 7,2 i den nyere. De havde også et højere indhold af næring, målt i ammonium (NH4-N) og nitrogen (NO3-N). Disse stoffer måltes til hhv. 0,5 og 0,4 mg/kg tørstof i den nyere grusgrav og mellem 2,1 op til 3,5 mg/kg tørstof i de ældre grusgrave.

Det kan formentlig kobles til resultatet om de mere konkurrence-prægede plantesamfund og den påfaldende fåtallighed eller endda fravær af visse kalkelskende og nøjsomme arter i de to ældre grusgrave. Det gælder f.eks. Centraurea jacea, hvor sommerfugle ellers ynder at finde nektar, og Lotus corniculatus, som er en vigtig foderplante for larverne af mange sommerfugle og natsværmere.

Vigtig mulighed

Undersøgelsen viste, at gamle grusgrave har potentiale som hjem for overdrevsarter, som ellers er stadig mere trængte i det danske landskab. Samtidig viste den, at det kuperede terræn i grusgravene gør, at flere naturtyper eksisterer tæt side om side. Det gør grusgravene til en vigtig mulighed for bevarelsen af dansk natur og dens hjemmehørende arter.

Specialet:
Sørensen, C. (2021): Gravel Pit Restoration: An Opportunity for Conserving the Vegetation and Lepidoptera of Dry Grasslands: A Survey of Three Gravel Pits in Helsingør Municipality, Denmark. Department of Geosciences and Natural Resource Management, University of Copenhagen

Udvalgte kilder, der er nævnt i Videnbladet:
Ejrnæs, R. & Bruun, H. H. (1999): A gradient analysis of dry, temperate grassland vegetation in Denmark. I: Bruun, H. H. (1999). Patterns of species richness in grassland patches: Effects of spatial patch arrangement and landscape utilization history. PhD Thesis, Botanical Institute, University of Copenhagen

Mueller-Dombois, D. Ellenberg, H. (1974): Aims and methods of vegetation ecology. John Wiley & Sons, Inc.

Vejre, H. & Vikstrøm, T. (1995): Guide til det danske landskab. Forlag for Videnskab og Kunst

Videnblad nr.: 06.19-07
Forfattere: Celeste Forfang Sørensen, cand.scient. i naturressourcer og udvikling og Lars Holger Schmidt, seniorrådgiver, IGN