Dato: 02-11-2020 | Videnblad nr. 03.19-24 Emne: Diverse

Design med børn giver ny vinkel på byrum og demokratisk inddragelse

Hvad sker der, når børn er med til at forme byen – og hvordan inviterer man dem ind i en designproces? Det har tre forskere undersøgt i projektet ”Bevæg byen – med børn”, hvor de i samarbejde med børn designede og byggede tre uderum. Processen gjorde børnene synlige i bydelen og blev et vigtigt bidrag til udviklingen af lokalmiljøet. Samtidig skabte forløbet stolthed og demokratisk læring. En række anbefalinger opsummerer fokuspunkter og indsigter fra processen.

Co-design i 1:1

Forskningsprojektet "Bevæg Byen – med børn" undersøger, hvad der sker, når man designer byrum sammen med børn. Vi udforsker, hvordan man bedst inddrager børn i designprocessen, hvad der sker i koblingen mellem co-design og arkitektur, og hvordan co-design kan sætte retning for en lokal byudvikling.

Projektet har afsøgt disse spørgsmål gennem tre cases, hvor vi samarbejdede med børn om at designe og bygge installationer til socialt, legende ophold og bevægelse i to grønne uderum i Sydhavnen, København. Vi har haft særligt fokus på de 11 til 13-årige – en aldersgruppe i grænselandet mellem barn og teenager.

I projektet inviterede vi børn med ind i forskellige designaktiviteter. Gennem designmetoder som kortlægning, collage, model, og 1:1-eksperimenter udviklede vi nye forestillinger om funktioner, oplevelser, stemninger og rum. Børn tilegnede sig arkitektfaglige redskaber og et sprog til at forme og udtrykke ideer og give konstruktivt feedback på forslag. Den designbaserede tilgang var også den måde, forskningsmæssig viden blev produceret på – indsigt skabes i processen gennem forskernes aktive deltagelse.

Case 1: Byggelegeplads

Børn designer og bygger rødmalet byggelegeplads i park
Billede 1. Visionscollager (Foto: Bettina Lamm) • Billede 2. Byggeworkshop (Foto: Laura Winge) • Billede 3. Hybrid legeinstallation (Foto: Bettina Lamm)

Sammen med 20 børn fra Fritidsklubben Rubinen byggede vi i sommeren 2016 en stor multifunktionel legeinstallation. Målet var at teste metoder til co-design og at synliggøre børn i bydelen. Gennem kortlægning og visionscollager udforskede børn idéer til møblering og aktiviteter i uderummet. I fællesskab byggede vi en stor hybrid-figur, der kombinerede de forskellige ideer, former og funktioner. Streetbasket, saftevandsbutik, hytte, port og et springbræt blev forbundet af en gangsti og en markant rød farve. Den midlertidige installation blev en attraktion i parken, der signalerede, at børn skal indtænkes i planlægningen som aktive brugere af bydelen. Processen blev dokumenteret i en film, hvor børnene gav deres bud på, hvad et godt byrum er.

Case 2: Byrumsinstallationer

Skoleelever laver modeller og bygger byrumsinstallationer
Billede 1. Model af hængekøje • Billede 2. Byggeproces på plænen • Billede 3. Hængekøjer, tårn og pavillon (Fotos: Laura Winge)

Sammen med elever fra 5a og 5b på Ellebjerg Skole opførte vi i foråret 2017 tre store installationer på Pios Plæne. Over et halvt år afholdt vi 15 workshops som en del af undervisningen i Håndværk & Design, hvor vi i fællesskab først designede og derefter byggede et nyt uderum. Processen omfattede kortlægning, collager, modeller, 1:1-eksperimenter, kollektiv mega-tegning, studietur, udstilling og dialog med interessenter. Selve byggeprocessen var tilrettelagt med Byggeselskabet Maj, og eleverne prøvede forskellige arbejdsstationer, materialer og værktøj. Deres tilstedeværelse på pladsen og aktive deltagelse i byggeprocessen blev en vigtig faktor i fortællingen om Pios Plæne som børnenes uderum.

Ud af processen opstod et socialt byrum et sted mellem leg, sport og hygge, der sammenflettede loungemøbler og bevægelseselementer til hverdagens ’hænge-ud’-situationer. Installationerne afspejler de idéer og forhandlinger, der fandt sted i designprocessen. Boksepavillonen var inspireret af en boksering i byrummet Superkilen, smeltet sammen med ønsket om en dansepavillon med spejlkugle. Tårnmotivet dukkede op i alle workshops som et sted ‘højt oppe i træerne’, der gav sus i maven og skabte ly fra de voksnes verden. De to net fungerer som både trampolin og gigantiske hængekøjer, hvor man kunne ligge og kigge op i trækronerne.

Case 3: Spilfigurer

Børn designer og bygger spilfigurer til park
Billede 1. Papkasseworkshop (Foto: Bettina Lamm) • Billede 2. Spilfigurer (Foto: Bettina Lamm) • Billede 3. Vippebræt og Spejlstjerne (Foto: Laura Winge)

I august 2017 skabte vi sammen med børn fra Fritidsklubben Rubinen fem figurer til Karens Minde Aksen. I forløbet undersøgte vi, hvad en mere åben proces, hvor design, leg og byggeri skete parallelt, kunne give. Målet var at designe figurer og opfinde regler til leg med krop og bold.

I processen udviklede vi idéer i 1:1-papkassemodeller. Med Molly Haslunds kunstværk Spoon Ball testede vi boldspil med mega-grydeskeer og opfandt egne regler undervej. Vi byggede modeller af gamle brætspil, hvor spiluniverset inspirerede design af figurer og udfordringer. I byggeprocessen blev ideer omsat til en spejlstjerne, et vippebræt, en mega-slangebøsse, en tennistotem og en serie forhindringsskiver. Design og byggeri skete i en løbende dialog om form, funktion og placering. De fem færdige figurer stod som kropsstore spillebrikker på plænen og inviterede til udforskning og leg.

Den kollektive designproces

I projektet har materialer og workshopresultater givet børnene en stemme ind i designprocessen. De demokratiske designeksperimenter var en læreproces for både børn og voksne, hvor vi fra starten italesatte, at det i et kollektivt projekt med mange deltagere er nødvendigt med kompromisser og valg.

Vi har været åbne for de idéer, der opstod i processen. Samtidig har vi i praksis måttet bearbejde materialet for at kunne realisere de færdige installationer. De mange undersøgelser, modeller og tegninger skulle omsættes til løsninger, der indeholdt børnenes idéer, men også kunne bygges og overholde regler for legepladssikkerhed.

Medborgerskab og læring

I alle tre cases blev der skabt nye arbejdsfællesskaber gennem design- og byggeaktiviteter. Tre år efter projektstart nævner eleverne fra Ellebjerg Skole netop fællesskabet som noget særligt. Processen gav mulighed for at opleve kammeraterne i nye roller, og det var “sjovt at se sine venner på den måde.”

Stoltheden over at have bidraget ses i, at børnene gerne viser installationerne frem for venner og familie, men også observerer, om andre bruger rummet. At have bidraget til bydelen er noget, børnene er bevidste om.

Workshopforløbene italesatte, indirekte og direkte, temaer som sameksistens, offentlighed, demokrati, det individuelle og det fælles. Designaktiviteter kan være med til at sætte disse temaer på skoleskemaet.

Del af byens udvikling

Projektet bidrog til en synliggørelse af bydelens børn som lokale borgere og aktive brugere af de grønne uderum. De tre cases indgik desuden i en serie byrumseksperimenter, der knyttede an til Områdefornyelsen Sydhavnens strategiske planlægning. Projekterne i Karens Minde Aksen blev en del af borgerinddragelsen i udformningen af en kommende skybrudsløsning. Pios Plæne-eksperimenterne fungerede som prototype for udviklingen af en ny åben skolepark og understøttede fortællingen om, at et socialt og legende byrum er et aktiv for bydelen.

ANBEFALINGER til designprocesser med børn

Lokal forankring

Det er vigtigt at sikre lokal forankring og partnerskaber. Det kan være tidskrævende, men det styrker processen og skaber værdi for projektet at være i synergi med andre lokale initiativer.


Facilitering og rammesætning

Organisér workshops, der appellerer visuelt til børn og skaber nysgerrighed.
Skab et resultat, producer et produkt eller en handling, og virkeliggør dialogen. Lav en plan for workshops, hvor improvisation og spontanitet kan spille med.


Ligeværdigt møde

Co-design er et samarbejde mellem børn og professionelle. Mens arkitekten og designeren er ekspert i formgivning og samproduktion, så er børnene eksperter i at være børn med indsigt i deres lokalsamfund og hverdagsliv. Alle deltager ligeværdigt i designprocessen med afsæt i egne erfaringer og kompetencer. Det er i samarbejdet, at idéerne opstår.


Tid og relationer

I co-design er det at designe sammen en relationsskabende proces. Skab et forløb, hvor samarbejdet, fælles sprog og kompetencer får tilstrækkelig tid til at udvikle sig. Tillid og et godt resultat kan ikke etableres på kun to møder.


Æstetik

Børn går op i, at ting er flotte, smukke, spændende og seje. Det fysiske miljø er – ud over en ramme for aktivitet – en identitetsskabende faktor. Det er vigtigt at stille krav til æstetikken og være bevidst om, hvilke symboler, udtryk og signaler børnene er optaget af.


Fælles værk

Se på, hvad børnene gør og bidrager med frem for at fokusere på deres sociale baggrund. Lad værket og produktionen være projektet og ikke børnene. Skab fælles mål og konkrete resultater. Dyrk arbejdsdisciplin og seriøsitet – og det sjove. Se designprocessens produkter som bidrag til en fælles proces, og ikke som individuelle ‘værker’.


Synlighed

Lad processen og resultaterne være synlige både i byrummet og i lokale informationskanaler. Italesæt bydelen, og skab dialog mellem børn og lokalsamfund. Vis frem, del og invitér gennem byggeworkshops, udstillinger og eksperimenter i byrummet.

Få mere at vide:
Rapport: Bevæg byen – med børn, unge og seniorer
Projekthjemmeside: Move the neighbourhood

Bevæg Byen – med børn er en del af det tværfaglige samarbejde APEN (Activity- and health-enhancing Physical Environments Network) mellem Kunstakademiets Arkitektskole, Syddansk Universitet og Københavns Universitet.


Videnblad nr.: 03.19-24 
Forfattere: Bettina Lamm, Anne Wagner og Laura Winge

© Copyright. Eftertryk ikke tilladt