Dato: 14-12-2009 | Videnblad nr. 03.19-11 Emne: Diverse

Disponering af daginstitutioners udearealer

Mange udearealer omkring daginstitutioner lider under manglen på kvadratmeter. Det stiller store krav til landskabsarkitektens måde at disponere arealet på, da mange forskelligrettede behov skal opfyldes på relativt lidt plads. En måde at imødekomme dette problem kan være at se på, hvad offentlige legepladser i nærheden indeholder, så daginstitutionens udeareal kan tilbyde noget andet.

Et eksempel på hvordan terræn, beplantning og forskellige underlag kan skabe forskellige rum til forskellige aktiviteter, både de vilde og de stille. Foto: Anne Dahl Refshauge

Et eksempel på hvordan terræn, beplantning og forskellige underlag kan skabe forskellige rum til forskellige aktiviteter, både de vilde og de stille. Foto: Anne Dahl Refshauge

Men disponering handler også om at placere aktivitetsområderne, så stille lege ikke forstyrres af de mere fysisk og dynamisk betonede lege. Og om at dimensionerne af de enkelte elementer disponeres, så konflikter så vidt muligt undgås. Det kan både lette pædagogernes arbejde og optimere legens muligheder.

Rum til både de vilde og de stille

Generelt gælder det, at aktiviteter til de mindste børn bør placeres tættest ved institutionsbygningen, da det typisk er her de voksne befinder sig. Dog bør der ikke placeres noget i bygningens skygge, da området her bliver for koldt. Så hellere etablere mulighed for skygge ved hjælp af en soldug, pergolaer eller beplantning.

I vuggestuer og børnehaver er der mulighed for at målrette legepladserne til de respektive aldersgrupper.

I integrerede institutioner leger børnehavebørnene ofte i et område, mens vuggestuebørnene leger i et andet. Dette er ikke nødvendigvis den rigtige måde at gøre det på, da man derved mister muligheden for at lege på tværs af aldersgrupperne. Alternativet til en aldersinddeling af legepladsen er at sørge for, at der er rum til både den vilde og den stille leg (for legetyper – se Videnblad nr. 3.19-4).

Anbefalinger til disponering af daginstitutioners udearealer
Små børn opholder sig tættest ved bygningen og de voksnes opholdspladser, men legeelementer bør så vidt muligt ikke placeres i bygningens skygge. Sørg derimod for skygge vha. en soldug eller beplantning.

Sørg for rum til både de vilde og de stille lege, uden at de forstyrrer hinanden (særligt vigtigt i integrerede institutioner).

Sørg for at variere rummenes størrelser (fra 2-3 m i diameter til områder beregnet
til store forsamlinger/boldspil o.lign.)

Brug forskellige former for afgrænsning af rummene: beplantning, terræn, kanter,
løse materialer o.lign.

Undersøg hvilke tilbud der findes i nærmiljøet, da institutionens udeareal ikke be-
høver at kunne tilbyde det samme (f.eks. kuperet terræn, store klatrestativer etc.)

Cykelbaner bør være brede nok til, at to cykler/mooncars kan passere hinanden
(ca. 1,5 m).

Sving og bakker udfordrer motorikken, og bakkerne på cykelbaner bør være ca. 1:4 for børnehavebørn og ca. 1:6 for vuggestuebørn.

Cykelbaner bør køre i en sluttet ring uden at de omkranser et areal til stilleleg. De kan med fordel føre hen forbi arealer med løst materiale (sandkassen, faldgruset etc.)

Mindre områder er godt

Udearealet bør endvidere underinddeles i mindre områder – nogle helt ned til 2-3 m i diameter, så der gøres plads til forskellige lege og socialiseringsmuligheder. Afgrænsningen af disse rum behøver ikke nødvendigvis være i form af en afskærmning eller et hegn. Et let kuperet terræn, en kant eller diverse løse materialer som stammer, kasser o.lign. kan også udgøre rummets kant. En legeplads skal være klart differentieret, så børnene ikke forstyrrer hinandens lege. Der skal også være områder til aktiviteter, der kræver mere plads såsom boldspil, løb og forsamlinger.

Et institutionsbarn har ligesom voksne behov for at stresse af og komme lidt væk fra de andre børn. Og opholde sig på »steder med fred« eller »alenesteder«. Her får barnet mulighed for at genoprette den indre balance, være uforstyrret i sin egen verden eller være privat med en veninde. Dette kræver gemmesteder i krat, hække, bag ved skure e.lign. Det fordrer dog, at pædagogerne går på kompromis med muligheden for at kunne overskue hele legepladsen og alle børn på én gang.

Nærmiljøets legepladser

Der er helt bestemte normer for hvor mange kvadratmeter, der skal være pr. barn i en daginstitution både udendørs og indendørs. Dog bliver der i flere tilfælde givet dispensationer, således at endog meget små arealer bliver godkendt som udeareal. I disse tilfælde er det særlig vigtigt at skelne mellem nærmiljøets offentlige og semi-offentlige legepladser. Man behøver således ikke placere et pladskrævende klatreredskab på udearealet, hvis noget tilsvarende findes i nærheden.

Cykelbaner

Cykelbaner er populære og bruges meget, og derfor er det vigtigt, at de disponeres ordentligt for at undgå konflikter og slid på de tilstødende underlag. Man kan ikke forvente, at børnene bruger ensretning, hvis banen er en sluttet ring, og man kan heller ikke forvente at børnene kan slæbe deres scooter/mooncar hele vejen tilbage til start, hvis banen er smal og kun er delvist befæstet. Man kan i stedet gøre banen bred nok til at to cykler kan passere hinanden, dvs. ca. 150 cm. bred. Man kan med fordel også lade cykelbanen dreje, frem for at køre ligeud, samt føre op og ned over små bakker, frem for at være jævn, da det giver børnene flere motoriske udfordringer.

Benyttes der bakker kan hældningen være 1:4, med mindre det drejer sig om vuggestuebørn, da bør hældningen være lavere (ca. 1:6), da de ellers strander nede i lavningerne.

Cykelbanen i denne vuggestue udfordrer børnene ved at have sving frem for at køre ligeud. Der er også mulighed for at køre forbi sandkassen og hente noget sand til sin anhænger. Foto: Anne Dahl Refshauge

Cykelbanen i denne vuggestue udfordrer børnene ved at have sving frem for at køre ligeud. Der er også mulighed for at køre forbi sandkassen og hente noget sand til sin anhænger. Foto: Anne Dahl Refshauge

Cykelbaner kan være problematiske at placere. Særligt i integrerede institutioner er det vigtigt, at de ikke omkranser arealer beregnet til stille aktiviteter, såsom sandkasser, hvor især vuggestuebørn ynder at opholde sig. Vuggestuebørnene bliver utrygge ved den voldsomme cykelleg, hvis de ikke har mulighed for at komme væk uden at skulle krydse en cykelbane. Dog er der en god pointe i at lade cykelbanen føre forbi sandkassen et enkelt sted, da børnene da får mulighed for at inddrage sandet i deres cykelleg (f.eks. ved at hente sand i deres anhængervogne) uden at det forstyrrer vuggestuebørnenes sandleg væsentligt.

11 nye daginstitutioner indgik i undersøgelsen, hvor analyser af udearealerne blev sammenholdt med interviews med både daginstitutionslederne og landskabsarkitekterne, samt med et litteraturstudie om børns leg, og planlægning af udearealer.

Kilde

Refshauge, Anne Dahl, 2006: 11 institutionslegepladser – en erfaringsopsamling, 2006. 45 points speciale ved Skov & Landskab, KVL, Frederiksberg.



Videnblad nr.: 03.19-11
Forfatter: Anne Dahl Refshauge