Dato: 01-04-2008 | Videnblad nr. 03.03-41 Emne: Forvaltning og ressourcestyring

Opbygning af driftsstyringssystem for kirkegårde

Inden for den grønne sektor er der blevet arbejdet med driftsstyring i adskillige år. I kirkegårdsforvaltninger understøttes interessen for driftsstyring af den voksende opmærksomhed på effektivitet og besparelser på driftsbudgetterne.

Det individuelle gravsted er en meget lille arealenhed. Foto: Susanne Guldager

Det individuelle gravsted er en meget lille arealenhed. Foto: Susanne Guldager

Styring af driften i de grønne forvaltninger udføres i dag i forhold til fastlagte mål og kobler den økonomiske styring med den gartnerfaglige indsats. Formålet er at sikre sammenhæng mellem plejeindsats og de ressourcer, der medgår til plejen, så ledelsen kan identificere muligheder for effektiviseringer og besparelser.

Kirkeministeriet og Foreningen af Danske Kirkegårdsledere (FDK) har igangsat projektet »Driftsstyring på kirkegårde«, som omfatter 11 kirkegårde i Danmark.

Projektet udføres af Skov & Landskab med det formål at udvikle driftsstyringsredskaber, der kan anvendes målrettet i kirkegårdsforvaltninger med henblik på at optimere driften.

Der er tale om et casestudie dvs. en beskrivelse af de kirkegårde, der er inddraget som eksempler. En sammenligning mellem kirkegårdene skal tages med forbehold, ligesom det ikke er muligt at lave statistik for kirkegårde i bredere forstand. Formålet har været at få et overblik og udrede nogle tendenser på baggrund af de 11 kirkegårdes specifikke forhold. Disse tendenser er udgangspunkt for projektets anbefalinger og videre forløb.

Figur 1. Procentvis fordeling mellem arealkategorier på de 11 kirkegårde. S = stor kirkegård, M = mellemstor kirkegård, L = mindre kirkegård.

Figur 1. Procentvis fordeling mellem arealkategorier på de 11 kirkegårde. S = stor kirkegård, M = mellemstor kirkegård, L = mindre kirkegård.

Mange brugere forpligtiger

Kirkegårdene er komplicerede anlæg som, i modsætning til kommunale parker og haveanlæg, er karakteriseret ved det meget store antal brugere, der hver især har erhvervet brugsret og betaler for udførelsen af en driftsopgave på den meget lille arealenhed, et gravsted er. Disse brugere har naturligvis ønsker til anlæggets udtryk og til standarden af den driftsopgave, de betaler for. Men det er kirkegårdsforvaltningens opgave at tilgodese alle kirkegårdens brugere, hvad enten de har brugsret til et gravsted, eller de er besøgende på kirkegården i al almindelighed.

I Danmark er der tradition for, at kirkegårdene er grønne anlæg med et meget højt plejeniveau. Kirkegårdens gravsteder omtales ofte som »de dødes haver« – og de traditionelle gravsteder er da også små haveanlæg, der er udformet og plejes med stor omsorg. Den helhed, som gravstederne er en del af, har karakter af et parkareal. Parkarealet skal anvendes og opleves af alle, og der er derfor større frihed for kirkegårdsforvalteren ved valg af udtryk og pleje.

Kirkegårdens forskellige arealer

Kirkegårde er sammensatte anlæg. Der indgår mange forskellige arealtyper i det samlede kirkegårdsareal.

I projektet »Driftsstyring på kirkegårde« er arealerne opdelt i følgende overordnede arealkategorier:

  • Gravarealer – arealer med gravnumre i henhold til nummerplan
  • Parkarealer – stier, pladser, græsplæner, busketter og bede
  • Bebygget areal – kirke, kapel, krematorium, kontor, toilet og mandskabsfaciliteter
  • Øvrige arealer – materialeplads, parkering, planteskole
Figur 2. Ressourcer pr. kvadratmeter kirkegårdsareal som de fordeler sig på de 11 kirkegårde, der indgår i projektet. S = stor kirkegård, M = mellemstor kirkegård, L = mindre kirkegård.

Figur 2. Ressourcer pr. kvadratmeter kirkegårdsareal som de fordeler sig på de 11 kirkegårde, der indgår i projektet. S = stor kirkegård, M = mellemstor kirkegård, L = mindre kirkegård.

Fordelingen mellem arealkategorierne fremgår af figur 1.

Den driftsindsats der er aktuel for de forskellige arealkategorier er naturligvis forskellig. Men i forhold til plejen af de grønne arealkategorier er den procentvise andel parkareal interessant. I næste fase af projektet arbejdes der videre med at differentiere plejeindsatsen mellem arealkategorierne og inden for kategorierne gravareal og parkareal.

Der er store forskelle mellem store bykirkegårde og mindre kirkegårde på landet, det gælder arealmæssigt, men også hvad angår brug og opgaver. På den baggrund skal variation i ressourceforbruget pr. m2 samlet kirkegårdsareal – som det fremgår af figur 2 – forstås .

Første fase afsluttes

Figur 1 og 2 stammer fra første fase af projektet »Driftsstyring på kirkegårde – Nøgletal til belysning af kirkegårdenes forvaltning«. I næste fase af projektet udvikles et beskrivelsessystem, som kan anvendes som grundlag for vurdering af arbejdsindsats, differentieret pleje og dialog med brugerne. Desuden vil systemet kunne anvendes i forhold til arbejdstilrettelæggelse og kunne indgå som aftalegrundlag, når der laves samarbejdsaftaler. Delresultater fra hele projektet vil løbende blive publiceret som Videnblade og artikler.

Kilde

Susanne Guldager, Jørgen Ravn Elkjær og Christian Kjøller 2008: Driftsstyring på kirkegårde – Nøgletal til belysning af kirkegårdenes forvaltning



Videnblad nr.: 03.03-41
Forfatter: Susanne Guldager