Københavnernes udeliv ændrede sig under Covid-19

En brugerdrevet kortlægning af udeliv og rekreative mønstre tyder på, at københavnerne kom mere ud end ellers under nedlukningen i foråret 2020. Ca. 5.000 borgere fra fem bydele deltog i undersøgelsen, som kan bruges i det videre arbejde med byens friluftsliv, og som er et eksempel på en metode til at inddrage borgere i planprocesser.

En særlig situation

I foråret 2020 fik en række forbud, påbud og henstillinger som følge af Covid-19-pandemien stor indflydelse på hverdagen. Mulighederne for at mødes med andre eller dyrke aktiviteter indendørs blev begrænset. Byernes udemiljøer og naturen blev for mange et vigtigt alternativ.

Allerede i slutningen af marts fremgik det af en nyhed fra Naturstyrelsen, at deres besøgstællestationer i bynære naturområder registrerede væsentligt flere gæster end normalt for årstiden. En undersøgelse fra Friluftsrådet i slutningen af april viste, at 25 pct. af danskerne havde besøgt ”et eller flere naturområder”, de ikke havde besøgt før pandemien. 34 pct. havde opholdt sig mere i den frie natur.

I forskergruppen for natur, parker og friluftsliv på IGN besluttede vi os for at undersøge disse tendenser nærmere. Ved hjælp af en brugerdrevet kortlægning – et såkaldt ”Public Participation GIS” – fik svarpersoner i fem københavnske bydele mulighed for at indtegne steder og ruter på et digitalt kort og knytte information til dem. Projektet er gennemført uden finansiering fra eksterne kilder.

Fem københavnske bydele kortlagt

Kortlægningen af københavnernes udeliv begrænser sig ikke kun til tiden under Covid-19. Formålet er, at vi med dette datasæt vil kunne sammenligne rekreative mønstre før og under pandemien. Desuden er det formålet at kunne identificere behov for justeringer af forvaltningen. Svarpersonerne blev derfor også bedt om at give forslag til forbedringer eller ændringer på konkrete steder.

Kort over de 1.033 steder og 250 ruter for udelivet, som borgerne i Bispebjerg har kortlagt lokalt i bydelen. — Figur 1. De 1.033 steder og 250 ruter for udelivet, som borgerne i Bispebjerg har kortlagt, vist i forskellig skala: lokalt (nederst) og regionalt (øverst tv.). Enkelte steder ligger uden for kortudsnittet. Kortet øverst th. viser et ”heatmap” for punkterne – en datavisualiseringsteknik, der viser størrelsen på et fænomen.

Kortlægningen blev gennemført i bydelene Brønshøj-Husum, Bispebjerg, Nørrebro, Amager Vest og Amager Øst og foregik ved, at et link blev sendt rundt til bydelenes borgerpaneler. De består typisk af mange tusinde borgere, der selv har meldt sig til at ville forholde sig til spørgsmål om bydelens udvikling osv. Det vil sige, at panelerne ikke nødvendigvis udgør et repræsentativt udsnit af bydelens beboerne.

Linket blev sendt ud i løbet af maj og juni måned. I alt deltog ca. 5.000 borgere i undersøgelsen. Her præsenteres eksempler på resultater fra Bispebjerg. Resultaterne fra København som helhed kommer også til at indgå i en nordisk undersøgelse.

Bispebjerg som eksempel

I Bispebjerg deltog 643 af borgerpanelets ca. 2.100 medlemmer. Svargruppen omfatter ikke børn og unge under 20 år, da de ikke indgår i panelet. Blandt svarene er særligt aldersgruppen 50-69 år overrepræsenteret i forhold til bydelen (35 pct. af respondenterne vs. 20 pct. af den voksne befolkning i bydelen). Der er endvidere flere med lang videregående uddannelse (49 pct. vs. 19 pct.) og flere i beskæftigelse (69 pct. vs. 53 pct.) end i bydelen.

Mere tid udendørs under Covid-19

Sammen med muligheden for at kortlægge steder og ruter blev svarpersonerne stillet nogle generelle spørgsmål om deres udeliv. Svarene viser, at omkring en tredjedel af alle havde flere dage med udeliv under Covid-19 end normalt – se figur 2. Dog var der også en gruppe på ca. hver ottende, der var ude færre dage end normalt. Godt halvdelen havde dog hverken flere eller færre dage med udeliv.

Figur der illustrerer svar på spørgsmål om antal dage med udeliv. Positive tal indikerer, at svarpersonen har flere dage med udeliv under Covid-19 i forhold til før. Negative tal indikerer antallet af færre dage for den ottendedel af bydelens borgere, som har været ude færre dage end normalt. 53 pct. svarer, at der ikke er forskel i antal dage, de har været ude. I alt 381 personer svarede. — Figur 2. Svar på spørgsmål om antal dage med udeliv. Positive tal indikerer, at svarpersonen har flere dage med udeliv under Covid-19 i forhold til før. Negative tal indikerer antallet af færre dage for den ottendedel af bydelens borgere, som har været ude færre dage end normalt. 53 pct. svarer, at der ikke er forskel i antal dage, de har været ude. I alt 381 personer svarede.

Vi stillede desuden et åbent spørgsmål om, hvorvidt svarpersonen havde brugt længere tid udendørs end i et normalt forår, og folk blev bedt om eventuelt at uddybe hvorfor. Også til det spørgsmål indikerer en tredjedel, at de har haft mere udeliv: de har således brugt mere tid udendørs end normalt. De to spørgsmål bekræfter med andre ord de tendenser, som også Naturstyrelsen og Friluftsrådet identificerede.

En anden vigtig pointe er, at svarene tyder på et substitutionsprincip, her formuleret af en svarperson, der ikke kommer længere tid ud end normalt. Hun svarer: ”Ikke samlet set, har ikke cyklet på arbejde, så der røg en times motion [pga. hjemsendelse]. Så har jeg gået eller løbet en tur (kvinde, 55 år).

Svarene peger overordnet på, at mange er kommet mere ud under Covid-19 – både flere dage med udeliv og længere tid udendørs. Men for andre har gåturene i byens udemiljø ikke nødvendigvis kunnet kompensere for, at cykeltransporten til og fra arbejde, studie og faste gøremål var skåret væk.

Længere væk men nærhed stadig afgørende

Svarpersonerne blev indledningsvis bedt om at markere deres bopæl på kortet, før de markerede de steder og ruter, som de bruger i udelivet. For hver markering på kortet blev de bedt om at vælge mellem:

Steder/ruter som blev brugt både før og under Covid-19
Steder/ruter som kun blev brugt før Covid-19
Steder/ruter som kun blev brugt under Covid-19

Ved at sammenholde koordinaterne for bopælen med de angivne steder kan afstande beregnes. Beregningerne viser disse gennemsnitsafstande fra bopæl til de besøgte steder:

1.140 meter for 710 steder, der er besøgt både før og under Covid-19
1.149 meter for 83 steder, der er besøgt før, men ikke under Covid-19
1.814 meter for 98 steder, der kun er besøgt under Covid-19

Størstedelen af stederne (80 pct.) blev brugt både før og under Covid-19, 9 pct. af stederne blev fravalgt under Covid-19, og 11 pct. var nye steder under Covid-19. Sidstnævnte steder ligger gennemsnitlig længere væk end de øvrige typer steder, der blev brugt til udeliv.

Denne tendens underbygges af de åbne besvarelser, hvor borgerne også blev spurgt, om de havde bemærket en anderledes brug af naturen under Covid-19 end ellers. En del af de svarpersoner, som mener, de selv bruger naturen anderledes under pandemien, falder i kategorierne ”søger hen, hvor der er færre andre” eller ”tager længere væk”.

Det altovervejende billede er dog, at de fleste steder ligger i nærmiljøet. Godt halvdelen af alle besøgssteder ligger inden for 800 meter fra boligen. Metoden kan dog have indflydelse på det geografiske mønster, idet kortlægningen begynder med et kortudsnit, der dækker lokalområdet. Selvom svarpersonerne kan flytte kortudsnittet og zoome ud, så betyder det sandsynligvis, at lokale steder og ruter favoriseres.

Kan bruges i forvaltningen

Kortene i figur 1 viser, at Bispebjergborgernes udeliv ikke er jævnt fordelt. Der er nogle ”hotspots” i bl.a. Utterslev Mose og på Bispebjerg Kirkegård. Ca. tre fjerdedele af de kortlagte steder ligger inden for Københavns Kommunes offentlige grønne områder. Det betyder også, at knap en fjerdedel af stederne ligger uden for den officielle grønne struktur. Det kunne indikere, at forvaltningen bør tage hensyn til og sikre de muligheder for udeliv, der ligger uden for de officielle udemiljøer. Der var mange eksempler på nye potentielle rekreative områder blandt de forslag til forbedringer, som borgerne kortlagde.

Luftfoto af et de mange eksempler på nye potentielle rekreative områder fra borgernes forslag. Glasbroparken er en lille midlertidig park på et areal, hvor der skal bygges boliger. En borger bemærker lakonisk: “Hvis der ikke også skal bygges en kæmpe klam betonklods på grunden, så kunne det være et helt oplagt sted til en permanent lille park.” — Figur 3. Et af de mange eksempler på nye potentielle rekreative områder fra borgernes forslag. Glasbroparken er en lille midlertidig park på et areal, hvor der skal bygges boliger. En borger bemærker lakonisk: “Hvis der ikke også skal bygges en kæmpe klam betonklods på grunden, så kunne det være et helt oplagt sted til en permanent lille park.”

Kortlægningen af udelivet under Covid-19 rummer dermed en række perspektiver, som kan indgå i lokaludvalgets og kommunens videre arbejde med byens udeliv. Kortlægningen bliver således også et eksempel på en metode til at inddrage borgere i planprocesser.

Dette Videnblad er en redigeret udgave af artiklen ”Københavnernes udeliv under Covid-19” af samme forfattere i Geografisk Orientering nr. 1-2021. Bringes med venlig tilladelse fra Geografforbundet.

Kilder:
S. Præstholm, A.S. Olafsson, Y. Liu, S. Gentin, B.C. Kaae og M.S. Møller (2020): Udendørsaktiviteter under Covid-19 (foråret 2020) – resultater fra borgerpanelets online-brugerkortlægning i Bispebjerg. IGN Rapport, december 2020. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet

G. Brown, P. Reed & C.M. Raymond (2020): Mapping place values: 10 lessons from two decades of public participation GIS empirical research. Applied Geography (Vol. 116, p. 102156)

C.K. Fjeldsøe (2020): Gallup PR-bus om Covid-19. Projekt 64599 for Friluftsrådet. Kantar Gallup

Naturstyrelsen (2020). Folk strømmer ud i naturområderne tæt på byerne. Nyhed den 27. marts

Videnblad nr.: 03.11-57
Forfattere: Søren Præstholm, Anton Stahl Olafsson, Berik C. Kaae, Sandra Gentin, Maja Steen Møller og Yu Liu