Dato: 09-02-2010 | Videnblad nr. 03.11-53 Emne: Friluftsliv

Øget brug af byens grønne områder

Politikere, byplanlæggere, parkforvaltere og personer i sundhedssektoren vil alle gerne øge brugen af byens grønne områder, fordi det forventes at byens befolkning bliver sundere af det. Hvordan man øger brugen af byens grønne områder er det centrale emne i et ph.d.-projekt, der tager udgangspunkt i den centrale del af Odense.

Det ser ikke ud til at afstand til et grønt område er en begrænsende faktor, hvis det er et attraktivt område som f.eks. ved Odense Å. Foto: Jasper Schipperijn

Det ser ikke ud til at afstand til et grønt område er en begrænsende faktor, hvis det er et attraktivt område som f.eks. ved Odense Å. Foto: Jasper Schipperijn

For at kunne sige noget om hvordan man øger brugen af byens grønne områder, er det væsentlig at forstå de faktorer, der påvirker denne brug.

En socio-økologisk model

Brug af grønne områder er en menneskelig adfærd, og at forstå denne adfærd er ikke helt enkelt. En ramme, der ofte bliver brugt for at hjælpe med forståelsen, er en såkaldt »socio-økologisk model«. Grundtanken bag denne model er, at adfærd kun kan forklares, hvis man inkluderer både individuelle faktorer (alder, uddannelse, køn, m.m.) såvel som miljøfaktorer, både det menneskelige miljø (familie, venner, foreninger, m.m.) og det fysiske miljø (bystørrelse, cykelstier, gode grønne områder, m.m.).

Projektets vigtigste resultater

Baseret på både en landsdækkende og en lokal spørgeskemaundersøgelse og en grundig analyse af alle offentlige grønne områder i den centrale del af Odense kan vi, som forventet, se en tydelig sammenhæng mellem på den ene side individuelle faktorer og på den anden side karakteristika af grønne områder – sammenholdt med brugen af byens grønne områder.

Individuelle faktorer som alder (personer mellem 40 og 60 år er de mest frekvente brugere), uddannelse (højere uddannede personer bruger grønne områder mest) og det at have små børn (familier med børn under 6 år bruger grønne områder ofte, hvis de er tæt på, og har en god lejeplads) afspejler sig i brugen af grønne områder.

Afstand til, størrelse af, antal af faciliteter og antal af mulige oplevelser i grønne områder er de fire karakteristika, der tydeligst viser sammenhæng med brug af grønne områder:

  • Kort afstand til et område (helst mindre end 600 meter)
  • En rimelig størrelse af et område (helst over 5 hektar)
  • Mange faciliteter (især gode, belyste stier, flot udsigt, mange store træer og vand)
  • Områder, der opleves som stille, rolige og trygge.

I modsætning til resultater fra mange andre studier ser det ifølge vores landsdækkende spørgeskema ikke ud til at afstand er en begrænsende faktor for flertallet af danskerne; 2/3 del har et grønt område indenfor 300 meter fra deres bolig. Mange respondenter i Odense har angivet, at de er villige til at gå forbi deres nærmeste område for at besøge deres mest brugte område.

Dette indikerer, at en generel strategi for at bringe grønne områder tættere på mennesker kun vil have en begrænset effekt i Danmark. Kvaliteten af det enkelte grønne område tæt på der, hvor man bor, er derimod en vigtig parameter.

For at finde frem til den løsning, der kan øge brug af grønne områder, anbefales derfor at bruge lokalt tilpassede strategier, der ved en grundig analyse af både beboere såvel som de eksisterende grønne arealer i lokalområdet, finder de begrænsende faktorer.

Kortet viser i hvilket område i Odense projektet tager sit udgangspunkt.

Kortet viser i hvilket område i Odense projektet tager sit udgangspunkt.

Fire trin på vej til øget brug af byens grønne områder

Baseret på projektets resultater er de vigtigste trin en byplanlægger eller parkforvalter skal gennemgå beskrevet, hvis de ønsker at øge brugen af et bestemt grønt område.

Trin 1

Lær de potentielle brugere at kende. Hvem bor tæt på? Hvilke brugsmønstre har disse mennesker? Hvad vil de gerne have, at »deres« grønne områder kan tilbyde dem?

Trin 2

Beskriv de eksisterende grønne områder ud fra et brugerperspektiv. Hvad kan områderne bruges til? Hvor attraktive er de for forskellige grupper af brugere?

Trin 3

Identificer om det, der ønskes svarer til det, der tilbydes. Og hvis det ikke er tilfældet, hvilke ændringer, burde der så laves, for at udbud og efterspørgsel passer sammen?

Trin 4

Prioriter hvilke ændringer, der skal udføres først. Penge kan kun bruges en gang, og mange specialiserede faciliteter er ofte dyre og bruges kun af en forholdsvis lille målgruppe, hvorimod mere multifunktionelle faciliteter, såsom gode stier, kan bruges af mange til mange formål.

Fremtidsperspektiv

En klippet sti i det høje græs er en nem løsning på at gøre vilde områder mere tilgængelige. Borgerne sætter stor pris på det. Foto: Jasper Schipperijn

En klippet sti i det høje græs er en nem løsning på at gøre vilde områder mere tilgængelige. Borgerne sætter stor pris på det. Foto: Jasper Schipperijn

Ph.d. projektet bygger på tværsnitsstudier. Det betyder f.eks. at vi ikke kan sige om attraktive grønne områder får dem, der bor tæt på til at bruge dem mere; eller om dem, der bruger grønne områder mere, vælger at bosætte sig tæt på de grønne områder. For at kunne forklare årsagen til de fundne sammenhænge, er der brug for interventionsstudier, dvs. studier hvor forskerne går ind og laver en »intervention« i en eksisterende situation og studerer ændringer. F.eks. kunne man forbedre stierne i et bestemt grønt område, og måle om det giver flere brugere.

Om projektet

Brugen af byens grønne områder er undersøgt ved hjælp at et nationalt repræsentativt spørgeskema gennemført af Statens Institut for Folkesundhed i hele Danmark med 11.238 personer og et lokalt spørgeskema i Odense til 1.305 personer.

I Odense er detaljeret information om indhold og udseende af alle grønne områder i byens centrum også samlet ind. Projektet blev finansieret af Friluftsrådet, Odense Kommune, Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet og Skov & Landskab.

Kilde

Schipperijn, J.: Use of urban green space. Forest & Landscape Research,
nr. 45, 2010.



Videnblad nr.: 03.11-53
Forfatter: Jasper Schipperijn