FN’s Verdensmål oversat til 10 indikatorer for klimatilpasning

Klimatilpasningen er i fuld gang, men bidrager indsatsen også til at gøre byerne mere bæredygtige? Det har forskere på IGN, DTU og Teknologisk Institut søgt svar på som grundlag for fremtidens løsninger. Resultatet er 10 indikatorer inden for fire kategorier, der kobler klimatilpasningsprojekter til FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.

Succesfuld klimatilpasningsindsats

I 2008 så Danmarks officielle klimatilpasningsstrategi dagens lys. Siden er vi gået fra stort set intet fokus på klimatilpasning til i dag at være blandt verdens førende. Risikovurderinger, klimaplaner, fysiske projekter i forskellig skala, nye virksomhedsydelser, samarbejdsformer og innovative løsninger er i dag udbredt over hele landet. Delegationer valfarter til for at se løsninger og høre om, hvordan vi er nået hertil.

Karakteristisk for de danske løsninger har fra starten været et stærkt fokus på merværdier, dvs. fokus på hvordan investeringen i klimatilpasning samtidig kan være en investering i byens positive udvikling på flere planer. Lokal afledning af regnvand (LAR) har stået centralt, fordi vandet her ses som en ressource, der kan bringes i spil, hvis det håndteres lokalt på overfladen.

Potentielle samfundsgoder ved klimatilpasning med LAR

I Vandhåndtering
• Undgå eller kontrollér oversvømmelser (#1)

II Naturressourceforvaltning
• Udnyt vandet til forsyning og begræns bortledning (#2)
• Undgå at forurene vand og natur (#3)
• Brug vandet og anlægget til at forbedre vilkårene for naturen (#4)
• Minimer forbrug af materialer og energi (#5)

III Livskvalitet
• Skab sociale, kulturelle og sundhedsmæssige værdier med anlægget (#6)
• Dæmp varmeø-effekten gennem fordampning og skygge (#7)

IV Transition og innovation
• Styrk klimatilpasnings-kompetencerne hos borgere og professionelle gennem samarbejde (#8)
• Opbyg viden via dokumentation af design og monitering og gennem videndeling (#9)
• Lav løsninger, der maksimerer værdien og minimerer udgifterne (#10)

Behov for at vurdere erfaringerne

Spørgsmålet er så, hvordan vi gearer den nuværende position til de næste 10 år. Hvordan får vi effektivt samlet op på erfaringerne fra paraden af realiserede klimatilpasningsprojekter? For fortsat at være i front handler det om at holde fast i det, der fungerer godt, og samtidig være ærlige omkring det, der ikke kan stå distancen og kræver forbedringer eller helt nye metoder. Parallelt med den tekniske udvikling bør erfaringerne bruges til at sætte retningen for udviklingen af fremtidens kompetencer.

Udvikling af en analyseramme

Ideen bag projektet ’Blå skridt mod bæredygtige byer’ har været at sammenholde klimatilpasningsprojekter med FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling og udvikle en analyseramme. Med den kan klimatilpasningsprojekter karakteriseres og dermed diskuteres ud fra aspekter, der giver mening i såvel dansk som international sammenhæng. Dermed er der en chance for, at de løsninger, der scorer højt i Danmark, også kan have værdi internationalt.

Projektet er baseret på en litteraturgennemgang, arbejdsmøder på tværs af de tre deltagende institutioner IGN, DTU og Teknologisk Institut plus input fra en styregruppe. Realdania og innovationsnetværket Vand i Byer har finansieret.

Vand, klima og samfundsgoder som udgangspunkt

Som udgangspunkt for analysen identificerede vi først 10 samfundsgoder, der typisk fremhæves i LAR-projekter. Samfundsgoderne er de værdier, som anlæg til klimatilpasning kan levere. De 10 værdier præsenteres under fire forskellige kategorier.

Matches med delmålene i FN’s Verdensmål

De 10 værdier blev læst op imod de 17 verdensmål, der i alt rummer 169 delmål. 37 delmål, hørende til 12 forskellige verdensmål, forekom relevante for en eller flere af de identificerede værdier. Indikatorerne, der hører til de 37 delmål, blev også noteret. For en enkelt værdi, nemlig #7 om dæmpning af varmeø-effekten, blev der ikke fundet et relevant delmål blandt verdensmålene.

Det skal understreges at gennemlæsningen havde karakter af en screening, hvor vi, med de 10 værdier i baghovedet, kiggede efter mulige sammenhænge på tværs af alle 169 delmål. Vi kan derfor have overset nogle relevante sammenhænge, ligesom metoden i sin natur er delvist subjektiv.

Svært at oversætte indikatorer til projektniveau

For indikatorerne viste det sig vanskeligt at gå fra det nationale niveau, som FN-indikatorerne opererer på, til den langt mindre skala, som de enkelte danske klimatilpas-ningsprojekter vedrører.

For hver af de ni værdier, hvor vi kunne identificere et eller flere relevante delmål, blev den mest relevante kombination af FN-delmål og tilhørende indikator udvalgt. Det gjorde vi af hensyn til overskueligheden og for at sikre, at analyserammen ikke blev for tung at arbejde med. For derudover at få indikatorer, der kan bruges på projektniveau, blev der foreslået en lokal indikator, en såkaldt ”Blå Skridt-indikator”. Det tilstræbtes her, at den lokale indikator stadig reflekterer ånden i FN-delmålene og de tilhørende indikatorer. For værdi #7 om dæmpning af varmeø-effekt blev der formuleret en lokal indikator direkte. Efter afprøvning på tre cases blev indikatorerne modificeret – se boks nedenfor og læs yderligere i Videnblad 03.00-37.

Indikatorer for bæredygtighed i klimatilpasningsprojekter

#1 Den gentagelsesperiode, løsningen er designet til [f.eks. 5-års hændelsen]

#2 Andel af årsafstrømning, der håndteres inden for området ved nedsivning, fordampning og forsyning [%]

#3 Tiltag, der er implementeret for at sikre passende vandkvalitet og begrundelser herfor [oplistning]

#4 Begrønningsfaktor [0-1] og/eller beskrivelse af tiltag, der fremmer eller forværrer vilkår for naturen [oplistning]

#5 Bortkørt jord [m3 per hektar, der er serviceret af løsningen] og brugen af beton, jern/stål, plast, asfalt m.v. samt brug af pumper [oplistning]

#6 Andel af området med forbedret byrumskvalitet og offentlig brug [%] samt beskrivelse af tiltag og tilhørende argumentation [oplistning]

#7 Løsningen sikrer, at vandet tilbydes til jordens vandmagasiner, før overskydende bortdrænes [ja/nej eller andel]

#8 Den grad, lokalsamfundet involveres i projektets design og efterfølgende drift [1-8] samt balancen mellem ingeniører og landskabsarkitekter i valg af hydraulisk princip og design af løsninger [god – begge professioner involveret, dårlig – kun den ene profession]

#9 Dokumentation af hydraulisk princip og eventuelle renseløsninger samt monitering er offentlig tilgængelig information [ja, nej, delvis]

#10 Direkte anlægsomkostninger [kr. per hektar, der er serviceret af løsningen]samt tilhørende bevillingskilde [oplistning]

Anbefalinger til løsninger og kompetencer

Ud fra metodeudviklingen og afprøvningen på tre cases har vi opstillet anbefalinger til, hvilke kompetencer Danmark bør fokusere på i indsatsen for en bæredygtig klimatilpasning. Det drejer sig især om at udvikle løsninger, der sikrer opfyldning af jordens vandmagasiner, før overskydende vand afdrænes. Det drejer sig også om at arbejde med løsninger, der fremmer naturen, dæmper varmeø-effekten og har en god livscyklus med minimalt jordarbejde og begrænset brug af ressourcer i form af energi og materialer.

Tilsvarende anbefales det at styrke kompetencerne hos vandsektorens aktører. Det kan gøres ved at skabe plads til innovation, arbejde sammen på tværs af professioner og ikke mindst sikre, at løsninger dokumenteres og moniteres. Den opnåede viden skal være tilgængelige for alle, også udenlandske aktører.

Kilde:
Blå skridt mod bæredygtige byer: Kortlægning og vurdering af dansk praksis for klimatilpasning (2019): M.B. Jensen, H.J.D. Sørup, L. Liu, O. Fryd, M.B. Dahl, K.A. Ulbak og K. Arnbjerg-Nielsen. IGN Rapport, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (udkommer i januar 2020).

Videnblad nr.: 03.00-36
Forfattere: Marina Bergen Jensen, Li Liu og Ole Fryd