Bæredygtighedsscore for tre klimatilpasningsprojekter

Ny analyseramme for bæredygtig udvikling

Bidrager klimatilpasningsindsatsen til mere bæredygtige byer? Det er en ny analyseramme med til at give svar på i projektet ’Blå skridt mod mere bæredygtige byer’. Forskere på IGN, DTU og Teknologisk Institut har opstillet en metode (se Videnblad 03.00-36), hvor mulige samfundsgoder ved klimatilpasning sammenholdes med FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.

Metoden blev afprøvet på tre udvalgte projekter. Til trods for en række mangler og begrænsninger i undersøgelsen tegner de nyudviklede indikatorer nogle markant forskellige profiler for de tre projekter. Ingen af dem scorer højt på alle 10 indikatorer, men alle scorer højt på nogle. For enkelte indikatorer scorer alle projekter lavt. Figuren giver et overblik over de vigtigste tendenser i resultaterne.

Bedre naturlig vandbalance i Holmegårdsparken

Løsningen ved plejehjemmet Holmegårdsparken i Ordrup servicerer et 2,2 ha stort areal op til T=20-års hændelsen ved brug af nedsivning og fordampning. Herved genskabes den naturlige vandbalance, og løsningen bidrager til robusthed over for såvel oversvømmelse som tørke. Biodiversiteten er ikke specielt tilgodeset. Der er fældet en del træer, men begrønningsfaktoren er øget med 14 %, og der er introduceret et permanent, åbent vandspejl. Der indgår stort set ikke beton, jern eller plast. CO₂-aftrykket begrænser sig derfor til bortkørsel af jord i forbindelse med terrænbearbejdning for at opnå gravitationsdrevet vandtransport.

Løsningen er fuldt offentligt tilgængelig og bidrager til forbedret livskvalitet ved at fungere som lokal park. Dæmpning af varmeø-effekten har ikke været i fokus, men den valgte løsning virker kølende, fordi den fremmer omdannelse af varme til vanddamp. Planlægnings- og designprocessen har ikke bidraget til den brede befolknings klimatilpasningskompetencer. Der har til gengæld været et balanceret samarbejde mellem ingeniører og landskabsarkitekter, og den bærende løsning med sænkede plæner mellem hævede stier opfattes som et stærkt produkt af dette samarbejde. Løsningen er dårligt dokumenteret, og der foregår ingen monitering. Anlægsudgifterne lå på 4,5 mio. kr. pr. hektar.

Veldokumenterede løsninger i Klimatilpasning Kokkedal

Løsningen servicerer et 69 ha stort areal op til T=20-års hændelsen ved brug af forsinkelse før udledning til vandløb og afbøder kritiske oversvømmelser ved hændelser op til T=100 år. Løsningen sikrer langsommere udledning til åen, men efterligner kun i begrænset grad den naturlige vandbalance og yder ikke robusthed over for tørke. Biodiversiteten er i fokus i begrænset omfang, og vilkårene forventes at være nogenlunde uforandrede. CO₂-aftrykket er betydeligt med brug af beton, jern og asfalt foruden et betydeligt jordarbejde i forbindelse med terrænbearbejdning og ledningsarbejde for at opnå gravita­tionsdrevet strømning.

Løsningerne er målrettet øget livskvalitet og tilbyder en række nye byrum med rekreative, sundhedsfremmende og læringsunderstøttende kvaliteter. Dæmpning af varmeø-effekten har ikke været i fokus, og bydelen er næppe køligere sammenlignet med de omkringliggende områder eller før-situationen. I planlægnings- og designprocessen har der været solid borgerinddragelse, og der har været en god balance mellem ingeniører og landskabsarkitekter. Løsningerne er veldokumenterede fra forskellige perspektiver, og projektets bidrag til livskvalitet har været moniteret. Anlægsudgifterne lå pa 6,7 mio. kr. pr. hektar.

Fokus på vandkvalitet i Københavns Skybrudsplan

Løsningen vil, når den er fuldt implementeret, servicere et 8.600 ha stort areal mod oversvømmelse fra hændelser, der ligger fra 10-års hæn­delsen og op til 100-års hændelsen. Dermed leverer den en service, der ligger ud over den almindelige afvan­ding via kloakker. Løsningen er baseret på udledning til vandløb og hav­nen i kombination med forsinkelse. Eftersom regnafstrømning fortsat ledes til kloakken for hovedparten af de 8.600 ha, bidrager løsningen ikke, eller kun i begrænset omfang, til en mere naturlig vandbalance. Øget robusthed opnås over for oversvømmelse, men ikke over for tørke. Håndtering af vandkvalitet foregår via en lokalt udviklet guide og er på et avanceret niveau. Biodiversitet er i fokus ved design af forsinkelseselementer. CO₂- aftrykket er betydeligt med omfattende anvendelse af beton til forbindelsesrør og tunnelrør, plastkassetter til underjordiske magasiner, store pumper og en del jern til kanter og styring af vand.

Bidrag til øget livskvalitet gennem forsinkelseselementer med rekrea­tionsmuligheder er centralt. Der er ikke fokus på dæmpning af varmeø-effekten, og den valgte løsning sikrer ikke opfyldning af jordens vandmagasiner og kan derfor ikke direkte bidrage til køling via fordampning. Mange træer er fældet, men der er også plantet mange. Borger­involveringen har været begrænset, og selve det hydrauliske løsningsprincip er foreslået af ingeniører. Bidrag fra landskabsarkitekter kommer først ind i designfasen for de enkelte skybrudsgrene.

Dokumentation er begrænset, og der foregår ikke monitering. Skybrudsplanen er budgetteret til ca. 2 mio. kr. pr. hektar. Dog skal man vare opmærksom på, at løsningen supplerer det eksisterende system i stedet for at erstatte det. Udgifterne ved etablering af de første projekter tyder desuden på, at prisen formentlig er skønnet lavt.

Ingen scorer højt på alle parametre

Anvendelse af analyserammen på de tre udvalgte cases tegnede til trods for rammens noget foreløbige karakter nogle ret skarpe profiler. Alle tre cases scorede højt inden for kategorien livskvalitet via markante byrumsforbedringer (indikator #6), mens der også var stærke enkelt­eksempler på involvering (#8) og dokumentation (#9) i Klimatilpasning Kokkedal samt bevarelse af ferskvandsressourcens mængde (#2) og kvalitet (#3) i Holmegårdsparken. Her var der også et meget lavt materialeforbrug (#5). Også Københavns Skybrudsplan scorede højt på bevarelse af vandkvalitet (#3).

Ser man på tværs af de tre cases, er det tydeligt, at der mangler opmærksomhed omkring løsningernes CO₂-aftryk og materialeforbrug generelt. Løsningerne kan også forbedres, og dermed styrke Danmarks internationale position i forhold til offentlig tilgængelig information om løsningerne. Her er Klimatilpasning Kokkedal forbilledlig, men mangler stort set fuldstændig for Holmegårdsparken og er svær at finde for de realiserede projekter i Københavns Skybrudsplan. Et stort fremskridt vil være en minimumsformidling, hvor anlæggenes hydrauliske princip og de væsentligste elementer og tiltænkte merværdier beskrives præcist og nøgternt på både dansk og engelsk.

Kilde:
Blå skridt mod bæredygtige byer: Kortlægning og vurdering af dansk praksis for klimatilpasning (2019): M.B. Jensen, H.J.D. Sørup, L. Liu, O. Fryd, M.B. Dahl, K.A. Ulbak og K. Arnbjerg-Nielsen. IGN Rapport, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (udkommer i januar 2020).

Videnblad nr.: 03.00-37 
Forfattere: Marina Bergen Jensen, Li Liu og Ole Fryd