Beregning af merværdier ved grønne klimaløsninger

Kvantitativ opgørelse afprøvet

Der findes en række værktøjer til beregning af merværdier ved grønne klimaløsninger, herunder Miljøministeriets PLASK. Disse værktøjer vurderer merværdierne kvalitativt i en skala fra høj til lav. Det engelske evalueringsværktøj GI-Val (Green Infrastructure Valuation Toolkit) prøver at lave en mere kvantitativ opgørelse af merværdi-effekterne. Det omfatter dog endnu ikke æstetiske og designmæssige kvaliteter.

GI-Val er afprøvet på Bryggervangen og Skt. Kjelds Plads, der er et landskabsbaseret regnvandsprojekt i Klimakvarter Østerbro i København. Videnbladet bygger på et afgangsprojekt, der er udarbejdet af Simon Foght-Nielsen på Have- og Parkingeniøruddannelsen på Skovskolen, Københavns Universitet.

Skybrudsprojektet ved Skt. Kjelds Plads

Fra 2017 til 2019 blev der som en del af Københavns Skybrudsplan gennemført en omfattende skybrudssikring af Bryggervangen og Skt. Kjelds Plads på Østerbro. Området er blevet et grønt brokvarter, hvor regnvandsafstrømningen ledes til regnbede og bassiner med beplantning, og hvor der er etableret en sammenhængende grøn struktur gennem bydelen. Beplantningen i området er blevet forøget fra at dække 13 % af arealet i 2017 til at dække 29 % af arealet i 2019. I 2019 er der i alt 586 nyplantede træer og 7.620 nye buske, hvilket er en markant forøgelse i forhold til de 45 træer og enkelte buske, der fandtes, før projektet blev etableret (Københavns Kommune, 2014; SLA, 2019).

Såvel mængden som kvaliteten af de grønne arealer er forbedret, og beplantningen fremstår mere varieret med mange forskellige træer, buske og bunddække. Projektet integrerer flere funktioner i form af skybrudssikring, en forbedret biodiversitet og bedre rekreative muligheder, samtidig med at praktiske funktioner som parkerings- og gennemkørselsmuligheder er opretholdt. Samlet set viser Bryggervangen og Skt. Kjelds Plads, at der er gode muligheder for at se klimatilpasning som en løftestang for at etablere grønnere og mere attraktive byrum. Men kan disse merværdieffekter prissættes?

Undersøgt før og efter

I sit afgangsprojekt brugte Simon Foght-Nielsen evalueringsværktøjet GI-Val til at beregne merværdieffekterne af skybrudsprojektet ved Bryggervangen og Skt. Kjelds Plads. Værktøjet er udviklet i England, men i vurderingen er der taget hensyn til de lokale danske forudsætninger. Samtidig er undersøgelsen afgrænset til de effekter, der knytter sig til klima, biodiversitet og økonomi. Det er undersøgt i 2017, dvs. inden skybrudsprojektets etablering, og i 2019, som er umiddelbart efter indvielsen.

Stor forskel på de opgjorte merværdier

Resultaterne i Tabel 1 viser, at der er sket en målbar forbedring på Bryggervangen og Skt. Kjelds Plads. De nyplantede træer og buske forventes årligt at kunne optage omkring 4 ton CO₂. Selv om det er en femdobling i forhold til i 2017, svarer det blot til én persons CO₂-aftryk i 3 måneder (DST, 2018). Med en antaget CO₂-afgift på 450 kr./ton CO₂ (efter Thuesen, 2019) giver det en besparelse i kroner og ører på 1.782 kr./år mod 342 kr./år i 2017.

Beregningsværtøjet GI-Val angiver, at ejendomsværdierne i området forventes at stige med 4,5 % som resultat af projektet ved Skt. Kjelds Plads. Samlet set er der tale om en estimeret ejendomsværdistigning på omkring en halv milliard kroner inden for en afstand af 450 m fra Bryggervangen. Dertil skal lægges, at der i perioden fra 2017 til 2019 har været en generel ejendomsværdistigning i København på omkring 12 % (Boliga, 2020).

Eksemplet viser, at der er stor forskel på de økonomiske effekter af begrønning, hvad angår henholdsvis CO₂-optag og ejendomsværdi. Etableringen af den grønne klimatilpasnings- og skybrudsløsning på Østerbro kostede omkring 50 mio. kroner. I den sammenhæng er en årlig gevinst i CO₂-optag svarende til ca. 1.500 kr. nærmest usynlig, mens en ejendomsværdistigning på 10 gange anlægsomkostningen omvendt er markant.

I undersøgelsen af Bryggervangen og Skt. Kjelds Plads var det ikke muligt direkte at prissætte merværdi-effekterne vedrørende biodiversitet. Det viste sig at være for omfattende inden for rammerne af et afgangsprojekt.

Spændende perspektiver

Med relativt få ressourcer var det muligt at kvantificere og værdisætte flere af den grønne infrastrukturs merværdier. Undersøgelsen viste, at en specificering af de målbare effekter af grønne klimaløsninger kan være med til at nuancere beslutningsgrundlaget – og det kan f.eks. ske ved brug af et værktøj som GI-Val.

Værktøjet er dog stadig under udvikling, og værdierne er derfor behæftet med en vis usikkerhed. Der er stadig behov for et supplerende arbejde for at kunne vurdere og prissætte effekterne af f.eks. biodiversitet og den rekreative brug af byens grønne områder. Samtidig kan en gennemgang af de faktiske salgspriser på ejendomme være med til at validere de estimerede værdier fra GI-Val i en dansk kontekst.

Kilder:
Evalueringsværktøjet GI-Val (Green Infrastructure Valuation Toolkit)
Boliga (2020). Boligpriser 1. kvartal 2017 til 1. kvartal 2019, www.boliga.dk/boligpriser
DST (2018). Nyt fra Danmarks Statistik. Nr. 347, 18. september 2018
Foght-Nielsen, S. (2020). Grøn strukturs væsentlighed i et merværdiperspektiv. Afgangsprojekt, KU-Skovskolen, juni 2020
Københavns Kommune (2014). Projektbeskrivelse for Bryggervangen og Skt. Kjelds Plads
SLA (2019). Bilag E: Planteliste Skt. Kjelds Plads og Bryggervangen
Thuesen, E. (2019). Regnemetoder og klima. www.Ing.dk, 17. juli 2019

Videnblad nr.: 03.00-38 
Forfattere: Simon Foght-Nielsen, have- og parkingeniør og Ole Fryd, IGN