Vurdering af vækstjord

Giver et godt grundlag

Partikelstørrelsesfordelingen beskriver en jords andel af henholdsvis ler, silt, sand og grus. Fordelingen er af stor betydning, når man skal vurdere, om muldjord er egnet som vækstmateriale for en ønsket beplantning. Til trods for det foretages analysen alt for sjældent. Sammen med reaktionstallet og andelen af organisk materiale (humus) giver partikelstørrelsesfordelingen et godt grundlag for at foretage en faglig vurdering af jordens tekstur og egnethed til den planlagte vækst.

Foretages prøverne tidligt i projektforløbet, kan rådgiver bruge informationen aktivt og kreativt i planlægnings- og designfasen: Hvilke vækstmæssige muligheder giver denne jord, hvilke konkrete planter vil trives her, og hvilket plantemæssige udtryk kan det føre til?

Resultatet af prøverne giver desuden indblik i mulighederne for at ’justere’ jordens tekstur. En tidlig undersøgelse giver selvsagt større muligheder for at agere aktivt og beskrive eventuelle jordforbedringer mere præcist i projektmaterialet. Sekundært kan prøvemetoderne bruges til at vurdere en jord, der er tilgængelig et andet sted, og som bygherre eller anlægsgartner ønsker at bringe til projektområdet: Er jorden god nok?

Partikelstørrelsesfordeling

Partikelstørrelsesfordelingen er væsentlig, for den fortæller om jordens evne til at holde på plantetilgængelig vand og om porøsiteten (se også Videnblad 03.00-40). Når man indarbejder sand og grus i en lerholdig jord – eller ler og silt i en sandet jord – forstyrres jordens struktur, der består af krummer, aggregater og med tiden dannede porer plus det biologiske liv, så det skal ske med omtanke. Justering bør udføres med blik for, at der ikke opstår pludselige skift i jordens tekstur, eksempelvis fra muldjord til råjord. Det kan skabe en hydraulisk bar­riere, som gør det svært for regnvand at trænge ned i råjorden. En løsning vil være også at inddrage oplysninger om råjorden i den fag­lige vurdering og eventuelt bearbejde denne jord også.

Normer- og Vejledning for Anlægsgartnerarbejde (NOVA) angiver kurvebånd for to jorde, som kan danne grundlag for den faglige vurdering. Desuden er der meget inspiration at finde til mere specialiseret jord og tilhørende plantesammensætning i litteraturen, bl.a. i den svenske Jordkokboken (2018).

Sigteanalyse

Standarden DS/EN 933-1 beskriver sigteanalysen. Formålet med analysen er at bestemme jordkornenes fordeling efter størrelsen i sand- og grusfraktionen (0,06-60 mm). Fordelingen mellem forskellige partikelstørrelser opgøres i vægt. Til analysen bruges en række sigter med forskellig maskevidde, der monteres over hinanden på en rystemaskine. Efter først en grovsigtning og siden en finsigtning kan den forholdsmæssige mængde opgøres ved at veje prøvens enkelte dele, som de har lejret sig på de forskellige sigter. Baseret på en individuel vurdering af størrelsen af jordens største partikler, bruges typisk sigterne 63, 32 og 16 mm til en grovsigtning og sigterne 8, 4, 2, 1, 0,5, 0,25, 0,125 og 0,063 mm til en efterfølgende finsigtning. Analysen kan dog gennemføres med andre sigtestørrelse, hvis det skønnes nødvendigt, f.eks. for at få en større præcision for et udsnit af partikelstørrelserne.

Hydrometeranalyse

Partikler mindre end 0,063 mm (ler og silt) er for små til, at det er praktisk muligt at opdele dem ved sigter. De bestemmes i stedet ved at opslæmme partiklerne i en væske med det formål at sikre frie individuelle partikler, typisk en saltvandsopløsning. Måling af faldhastigheden bruges til at beregne andelen af partikler i forskellige størrelser ned til 0,002 mm. Metoden er beskrevet i standarden DS/CEN ISO/TS 17892-4.

Organisk materiale

Andelen af organisk materiale er vigtig for både jordens nærringsstofniveau og for det biologiske liv i jorden, herunder dannelse af krumme- og aggregatstruktur ved hjælp af regnorme og bakterier. NOVA angiver en humusandel på 2-5 %, men ønsker man en kraftig og frodig vækst, kan det være relevant at sigte mod op til 10 %. Tilførsel af kompost er en oplagt mulighed, men der findes alternativer som dyregødning og kunstgødning. En meget lille humusandel er en mulighed for et skabe et nærringsfattigt naturnært plantemiljø

Glødetabsbestemmelse

Til bestemmelse af mængden af organiske bestanddele bruges ofte beskrivelse VI 99-9 (Vejteknisk Institut) og ASTM D2974 (metode C) (ASTM er en amerikansk standardiseringsorganisation). Metoden udnytter det faktum, at delvist omsatte plante- og dyrerester er brændbare. Jorden tørres ved 50° C og efterfølgende ved 550° C, og glødetabet findes som den vægtmæssige difference mellem de to.

Reaktionstal, pH og næringsstoffer

Reaktionstal og pH er svært at ændre på i stor skala, men sker traditionelt ved tilførsel af jordbrugskalk. Tilførsel af specifikke næringsstoffer kan ske ved målrettet kunstgødning. Artiklen ’Jordbundsanalyse og gødningsplan’ i Grønt Miljø 2/94 giver en god og praktisk anvendelig anvisning.

To forskellige metoder

Betegnelserne reaktionstal (Rt) og pH benyttes ofte i flæng, men der er en lille forskel, man skal være opmærksom på: pH bestemmes ved måling i en opslæmning af jordprøven i Calcium klorid-ekstrakt, mens reaktionstallet svarer til pH i vandig ekstrakt. Lægger man 0,5 pH-enhed til det målte i saltopløsningen, har man reaktionstallet. Rt og pH har betydning for, i hvilken grad næringsstoffer er tilgængelige for planter. De fleste planter har et pH-optimum på 5,5-7,5.

Jordbundsanalyse

I jordbundsanalysen kan det være relevant at analysere forekomsten af en række næringsstoffer, hvoraf fosfor, kalium og magnesium kan være et udgangspunkt, men der findes naturligvis mange flere. Kvælstofniveauet bør også inddrages. Vejledningen ’Plantedirektoratets Fælles arbejdsmetoder for jordbundsana­lyser’ beskriver analysemetoderne nærmere.

Læs mere:
A. Folkesson (2018): Jordkokboken AB Svensk Byggtjänst, 2. udgave, Stockholm.

S. Holgersen (1994): Jordbundsanalyse og gødningsplan. En væsentlig men til­sidesat del af vores fag i genfortælling. Grønt Miljø 2/94.

www.godvækstjord.dk

Videnblad nr.: 03.00-41 
Forfattere: Jan Støvring og Torben Dam