Planlægning og eksempler på biodiversitet og grøn omstilling – set gennem et udvalg af bøger

Tendenserne kan kondenseres til tre udsagn:

1. Vi kan ikke forsætte som hidtil og må finde nye strategier og fælles værdier
2. Lagring af CO₂ sker i jord og planter
3. Jordbunden er byens udgangspunkt for planlægning af biodiversitet

Vi kan ikke forsætte som hidtil og må finde nye strategier

Amsterdam Kommune har udgivet BiodiverCITY – A Matter of Vital Soil, som henviser til en integreret planlægningspraksis for byfriarealer. Der står blandt andet: ‘Alternativet til fortsat vækst er at tilpasse de antroprogene realiteter og anerkende grænserne for økonomisk vækst’. Forside og indholdsfortegnelse viser rødder og jord, og gennem hele publikationen er snit vist med jordvolumener, så udstrækningen af den levende jord bliver synlig. Ved at koble planlægning og biodiversitet, og ved at lade vidende biologer fortælle om deres speciale inden for biologien i sammenhæng med byen Amsterdam, bliver det tværdisciplinære samarbejde synligt og relevant.

Beyond Concrete – Strategies for a Post-Fossil Baukultur er en schweizisk antologi lavet af ansatte på arkitektuddannelsen i Basel. Titlen taler for sig selv: På den anden side af beton og en post-fossil byggekultur, og den er egentlig blot et forsøg på at sammenfatte alvoren i den viden om klimaet, som vi allerede har. Konklusionerne handler om, at der må ske en ’trend reversal’. Man kan ikke blive ved med at tænke arkitektur på samme måde – derfor må man tænke ud af boksen. Hvis man skal ændre den nuværende teknologifikserede trend, skal der ske en fuldstændig redefinering af arkitekters og brugeres nuværende tænkemåde. Vi skal søge og begejstres over minimale indgreb, og det kræver justeringer i hovedet på arkitekterne, brugere, borgere og leverandører – og nok især æstetiske justeringer.

En anden lille bog fra Schweiz hedder Material Cultures – Material Reform: Building for a Post-Carbon Future. Som den forrige bog henviser titlen til en tid efter forbrug af kulstof og emission af CO₂. Bogen er startet som en modkultur inden for bygningsarkitektur og giver sig tid til at dvæle lidt ved byggematerialerne – lidt ligesom Center for Industriel Arkitekturs (CINARK) materialepyramide, der viser byggematerialers CO₂-aftryk, men knapt så visuelt.

Lagring af CO₂ sker i jord og planter

Et kort over Holland i BiodiverCITY – A Matter of Vital Soil viser, at jordbunden er udgangspunktet og styrer ambitionerne for planlægning af biodiversitet. I udgivelsen er der ikke sat tal på lagringen af CO₂, da sigtet er på biodiversitet, men kommer med forslag til ændringer i drift og pleje af byens rum, der bidrager til lagringen. Bl.a. ved at fremme moden jord, efterlade dødt organisk materiale, efterlade planter mellem fliser, græsslåning i mosaik-format og forhindre tungt infrastrukturarbejde. En amerikansk bog om enge, Lawns into Meadows: Growing a regerative landscape, bruger også CO₂-kortet til at argumentere for omlægning af græsplæner til blomstereng. Kulstofkredsløbet i en levende jord gælder for alle levende jorde. Interessen for kulstofkredsløb i jordbruget har mere 200 års historie, så der et væld af historiske kilder fra jordbruget, man kan trække på. F.eks. henviser Carl Mar Møller i 1965 til Boysen Møller fra 1910, der beskriver træer og bevoksningers stofhusholdning: totalmassetilvækst = stammer + grene + rod + frø – bladtab – grentab – rodtab – barktab – respirationstab i stammer, grene og rod.

En anden måde at få jorden med kan ses i det japanske arkitekturtidsskrift A+U’s temanummer om Frankrig. Tegnestuen Agence Ter tegner jordvolumenet med på deres snit. I jorden bliver der digtet med radiser, kartofler og mange rødder, mens en kvinde står lidt udenfor – tilsyneladende nede i jorden og plukker kirsebær. Den konsekvente visning af volumenet under overfladen må sætte tanker i gang hos dem, der ikke ved eller glemmer, at en god og levende jord er forudsætningen for biologisk liv og lagring af CO₂.

Landskabets grønne omstilling i Europa og i Danmark

Der er strategiske overvejelser i gang, bl.a. i Amsterdam og Schweiz af bygningsarkitekter, og projekter overalt i Europa udstråler engagement og vilje. Der er tale om fokus på bygningen og byggematerialer – landskabet mangler. Man fornemmer strategier for bygningen, men tilsvarende tanker om landskabet er mindre tydelige. Her kommer BiodiverCITY ind som en markant stemme – især for jord og planters betydning. Der er æstetiske justeringer på vej – men ikke æstetikken ved at gøre mindre og ved genbrug. Der er få eksempler på at nyde genbrug og bevarelse, som f.eks. en biergarten i Kreuzberg i Berlin, der lever på lånt tid inden et nyt byggeprojekt. Landskabsarkitekter (bygningsarkitekter og ingeniører), borgere, brugere og bygherrer har brug for flere eksempler, der ikke blot illustrerer et regnskab for livscyklus, men også en æstetik, som man synes om, og som man forventer, at andre også vil påskønne.

Grøn omstilling i Danmark, som del af byggeriet, kræver lagring af CO₂ i jord og planter. Der mangler meget for, at det kan fungere som en del af Bygningsreglementets livscyklusanalyse, fordi kulturen i byggebranchen ofte ikke anerkender eller kender præmissen om levende jord. Det gælder også, fordi andre forhold som f.eks. ejendomskvadratmeterpriser og bilparkering i kældre påvirker synet på jord. Spørgsmålet er, hvordan den grønne omstilling af landskabet kan trænge igennem med argumenter for jord som økologisk ressource, samtidig med, at man argumenterer for lagring af CO₂ i jord og planter?

Når danske landskabsarkitekter erkender problemet, er det også deres ansvar at starte en ‘trend reversal’. Der ligger en vigtig kommunikation i at vise ’en ny æstetik’. Ikke for æstetikkens egen skyld, men fordi en ny situation koblet til klima nødvendigvis må se anderledes ud. Det er dog også sådan, at man kan spørge: "har en klimaløsning en særlig æstetik?” En sammenkobling med biodiversitet og et fravalg af befæstelser er endnu et argument for, at fokus på byens jord må revideres.

Driftstatus for landskab er meget anderledes end driftstatus for en bygning. Lagring af CO₂ i dødt plantemateriale, der bliver omsat og hele tiden erstattet med nyt og ukrudtsbekæmpelse med en gasbrænder, er anderledes end livscyklusanalysen for drift af en bygning, hvor det især drejer sig om energiforbrug til opvarmning. Udskiftning af bygningsdele, som også indgår i denne fase af livscyklusanalysen, er også anderledes for jord og planter i driftfasen, udtynding og pleje giver muligheder for at øge binding af kulstof. Hvordan kan man få disse ender til at mødes?

Læs mere:

J. van den Berg, H. van der Made, I. Oosterheerd, M. Roos, A. Ricetti og J. van Zoest, (red.) (2021): BiodiverCITY – A Matter of Vital Soil. City of Amsterdam. NAI-publishers, Rotterdam

Landschapsarchitectuur en stedenbouw in Nederland. Jaarboek 2022 (2022). Blauwdruk

a+u, Architecture and Urbanism, 2022:07 (2023): Feature: Landscape urbanism in France.

E. van Eekelen og M. Bouw (red.) (2020): Building with Nature – Creating, implementing and upscaling Naturebased solutions. NAI010, Rotterdam

O. Wormser (2020): Lawns into meadows – Growing a regerative landscape. Stone Pier Press, San Francisco

J. Vink, P. Vollard og N. de Zwarte (red.) (2022): Stads Natuur Maken – Making Urban Nature. NAI010, Rotterdam

S. Islam, P. Gormley and G. Massoud (red.) (2022): Material cultures: Material reform – Building for a Post-Carbon Future. MACK

A. Helle og B. Lennherr (red.) (2022): Beyond Concrete – Strategies for a post-fossil Baukultur. Triest Verlag Triest.

C.M. Møller (1965): Vore skovtræarter og deres dyrkning. Dansk Skovforening, København.

Videnblad nr.: 03.00-44
Forfatter: Torben Dam