Dato: 14-12-2009 | Videnblad nr. 03.00-25 Emne: Generelt

Pollenallergi ind i planlægningen

Pollenallergi er et stort problem, og opmærksom planlægning reducerer pollen. Offentlige rum og urbane områder kan få bedre tilgængelighed for allergikere end i dag.

Det er slemt for pollenallergikere at skulle færdes ad veje og stier med allergifremkal­dende beplantning. Dette forværres, når afstanden til træerne er kort. Foto: Martin Johansen

Det er slemt for pollenallergikere at skulle færdes ad veje og stier med allergifremkal­dende beplantning. Dette forværres, når afstanden til træerne er kort. Foto: Martin Johansen

I år 2000 var der knap én million pollenallergikere i Danmark, og i år 2020 forventes antallet at stige til 1,7 millioner. Sygdommen begrænser muligheden for at være aktiv og hæmmer den enkeltes livsudfoldelse. Det koster samfundet mere end fire milliarder kroner om året i nedsat arbejdseffektivitet, sygedage og lægebehandling.

Et speciale på landskabsarkitektuddannelsen har undersøgt mulighederne for, at reducere forekomsten af de allergifremkaldende pollen i det urbane miljø og på den måde gøre byen mere tilgængelig.

Social og sundhedsmæssig slagside

Pollenallergi medfører reduceret livskvalitet for den enkelte borger. 70 % af adspurgte danske patienter føler, at det begrænser deres livsudfoldelse og 45 % kan ikke dyrke motion. Særligt maj måned er højsæson for træernes pollen, og nærmest en rædselsmåned for allergikerne. Medicin reducerer symptomerne, men medicinen fjerner dem sjældent helt, og den har også bivirkninger.

Et yderst komplekst problem

Pollenallergi er et yderst komplekst problem, som man sjældent forholder sig til i det offentlige rum. Kompleksiteten består bl.a. i

  1. at mange anser pollenallergi for et personligt problem, der kun har konsekvenser for den enkelte,
  2. at vind nemt spreder pollen over store afstande og
  3. at mange ikke ved hvilke planter, der forårsager pollenallergi.

Enkelt sagt er løsningen at undgå pollen i luften. Det er nemt at sige, men ganske besværligt i praksis. I praksis kan man begrænse mængden af planter, der producerer allergifremkaldende pollen, og man kan begrænse spredning af pollen, der kommer med vinden og måske fange og tilbageholde pollen i skove og læbælter.

Plantevalget har stor betydning

Artsoversigten viser, hvilke plantearter der udgør et særligt problem, og hvilke der uden konsekvenser kan anvendes. Mange af de planter, der findes i byens parker, langs gaderne og i de private haver er et problem for pollenallergikerne.

De største problemer er birk og alle former for græsser (inkl. mange kornsorter). Platan, ask og eg er til manges overraskelse også blandt årsagerne til pollenallergi. Generelt er træer, der spreder pollen med vinden problemet, mens træer hvis pollen spredes af bier og andre insekter ikke giver pollenallergi.

Artsoversigt: Listen til venstre viser de mest allergifremkaldende planter under danske forhold. Dem der er fremhævet, er de mest allergifremkaldende. Listen til højre er de hyppigst anvendte planter, som kun i meget begrænset omfang er allergifremkaldende. Ovenstående er et udpluk, men gengiver de vigtigste.

Allergent
problem

Få eller ingen
påvirkninger

Træer:

Birk

Eg

El

Hassel

Platan

Ask

Avnbøg

Catalpa

Gleditsia

Pil

Poppel

Skyrækker

Sydbøg

Græsser:

Poaceae

Urter:

Asteraceae

Bynke

Skræppe

Træer:

Acer

Bøg

Frugttræer

Ginkgo

Hestekastanie

Lind

Magnolia

Nåletræer

Prunus

Røn

Tjørn

Buske:

Hyld

Kornel

Rhododendron

Øvrige:

Avnbøg (som hæk)

Kløver

Vedbend

Drift og pleje kan gøre en forskel

Den daglige drift gør en forskel for pollenallergikere. Vildtvoksende og »naturlige« græsplantninger er billige i drift men anlagt på steder, hvor jorden er næringsrig, blomstrer græs i store mængder. Uden slåning og en forsat udpining af jorden, så vil bynke og skræppe samt birk og pil dominere arealet. Det lidt ujævne og selvgroede udtryk på græsarealer kan man stadig opnå i form af »fælledgræs«. Her slåes græsset 2-10 gange årligt, og slåninger på det rette tidspunkt forhindrer blomstringen.

Opmærksomhed bør rettes mod grøftekanter, restarealer langs bygninger samt langs skel og hegn. Typisk får græsserne lov at blomstre her. Disse arealer kan også være hjemsted for eksempelvis gråbynke, som er et stort problem for allergikere.

Bufferzoner, den norske model

Afstanden er den effektive løsning imod pollenallergi. Norge har, som en del af begrebet universal design og som et af de første lande i verden, indarbejdet pollenallergi i nationale vejledninger. Man anbefaler afstanden til allergifremkaldende planter til 200 meter ved offentligt tilgængelige bygninger og meget brugte udeområder. I Olso Kommune har man valgt at gå et skridt videre. Der må allergifremkaldende planter ikke benyttes, når der bygges nyt.

Træer som partikelfilter

Vinden transporterer de fleste allergi-pollen, og det sker over store afstande. Derved er allergifremkaldende planter stadig et problem, selv om man fjerner dem lokalt. Der er dog forskel på direkte og diffus tilstedeværelse af pollen. Diffus spredning skal mindskes som en del af en samlet indsats mod pollen, hvis pollen skal håndteres effektivt. Træer, særligt nåletræer, er et meget effektivt filter for luftens støvpartikler, også pollen. Der kan være op til 60 % færre partikler i gader med træer end i gader uden.

Resultatet er at skov og smalle skovbælter kan bruges som et levende og effektivt pollenfilter. I et forslag til Det Nye Universitetshospital i Århus, som er et 100 hektar stort område med et opland bestående af parcelhushaver med birketræer, bynære skove med egetræer og opdyrkede marker med kornsorter, viser studier, at luften der føres til hospitalet kan filtreres for pollen. Det sker ved afsætning af pollen igennem læ og turbulens i den vegetation og beplantning, der findes i naturen og i hospitalets omgivende landskab. På den måde fjernes mest mulig pollen fra vinden inden den blæser ind over hospitalet.

Anbefalinger

Brugen af bufferzoner uden pollengivende træer bør anvendes, særligt ved offentlige bygninger, såsom institutioner, skoler og hospitaler, men også ved centrale trafikale færdselsårer og ved større arbejdspladser.

Derved sikres, at borgerne kan færdes til og fra skole og arbejde, anvende grønne cykelruter mv. uden at blive udsat for store mænger af pollen.

Princippet »Tilgængelighed for alle« gælder kun, hvis vi i Danmark tager princippet seriøst.

Gruppen af træer, der giver pollenallergi, hører til de mest brugte og mest livsdygtige. Løsningen er at øge kendskabet til træer, der giver pollenallergi og skabe tilgængelige udearealer, hvor bufferzoner og artsvalg er essentielle bestanddele.

Artsvalg og pleje er også et vigtigt element i at skabe lav-allergene landskaber. Inden for 200 meters bufferzoner vil det være optimalt helt at undgå alle allergifremkaldende plantearter.

Kilder

Johansen, Martin (2009): Det tilgængelige landskab – pollenreduktion i en grøn hospitalsby.



Videnblad nr.: 03.00-25
Forfatter: Martin Johansen