Dato: 27-06-2011 | Videnblad nr. 03.00-29 Emne: Generelt

Urnegravsteder: Hovedtyper og varianter

De fleste kirkegårde har rødder langt tilbage i tiden, og en grundstruktur af kistegrave dominerer anlægget. Samtidig bliver 70 pct. i dag begravet i urner, og mange kirkegårde har brug for nye urnegravsteder. Tre hovedtyper dækker de fleste behov.

Individuelle urnegravsteder: med lav buksbomhæk, med stenkant, med sidehække og åben forkant. Greve Kirkegård, Odder Ny Kirkegård og Brønshøj Kirkegård

Individuelle urnegravsteder: med lav buksbomhæk, med stenkant, med sidehække og åben forkant. Greve Kirkegård, Odder Ny Kirkegård og Brønshøj Kirkegård

En rettelse

I dag bliver 70 pct. af alle døde brændt og begravet i en urne. Kun 27 pct. begraves i kister, viser opgørelser fra 2004. Det øger behovet for urnegravsteder. Grundlæggende kan man inddele urnegravstederne i tre typer: individuelle urnegravsteder, urnegrave i kollektive anlæg og anonyme gravanlæg. Hver type omfatter variationsmuligheder, som bliver vist med eksempler i det følgende.

Individuelle urnegravsteder

Individuelle urnegravsteder er som regel 1-3 kvadratmeter og har plads til 2-4 urner. De har typisk hæk hele vejen rundt, ofte med en højere hæk bag stenen. I nogle udgaver er forkanten åben. Gravstedet kan også være indrammet af en stenkant hele vejen rundt. De individuelle urnegravsteder ligger typisk i rækker eller grupper med stier i perlesten eller omkranset af græs.

Fælles for denne type er, at gravstedet ofte ligner en mini-udgave af det traditionelle kistegravsted. Derfor føler mange pårørende sig fortrolige med de individuelle urnegravsteder. Desuden kan de sætte deres individuelle præg på stedet, samtidig med at plejen er overkommelig.

Mange kirkegårde tilbyder at pleje og vedligeholde de individuelle urnegravsteder mod betaling. Arbejdet kan være besværligt, fordi pladsen er trang på det enkelte gravsted. Hækkene fylder, og det kan være en grund til at vælge stenkant i stedet. Omvendt giver det et lidt mindre frodigt udtryk.

Urnegrave i kollektive anlæg: i græs med liggesten, i fælles beplantning af stauder, i lund med græs. Brønshøj Kirkegård, Østre Kirkegård i Roskilde og Gram Kirkegård.


Urnegrave i kollektive anlæg
En anden type er kollektive anlæg med markering af, hvor de enkelte urner er sat ned. Den mest almindelige model er urnegrave i græs med en liggende sten. De pårørende kan lægge blomster på stenen eller sætte dem i en nedgravet vase. En variant er opretstående sten med et lille bed foran, ofte omkranset af græs. Andre varianter er individuelle grave i en fælles beplantning, f.eks. af stauder, roser eller blomstrende buske. På nogle kirkegårde har man en lille lund eller et skovstykke som ramme for urnebegravelser.

De kollektive anlæg er et alternativ til både individuelle og anonyme grave. Gravstedet er kendt, og er billigere at anskaffe end de individuelle urnegravsteder. Til gengæld har de pårørende kun få muligheder for at sætte deres personlige præg på gravstedet. Kirkegården kan stille ens gravsten til rådighed, men mange steder er det op til de pårørende selv at anskaffe et gravminde. Kirkegården sørger for pleje og vedligeholdelse, der er inkluderet i købsprisen.

Anlægget har et fælles udtryk, hvilket gør pleje og vedligeholdelse nemmere for kirkegården. På urnegravsteder i plæner slås græsset som en sammenhængende flade. Ulempen er, at buketter o.l. først skal fjernes eller eventuelt flyttes midlertidigt. Græsplænen har desuden tendens til at blive højere og højere, så med års mellemrum kan der være brug for at hæve stenene. 

Anonyme gravanlæg: plæne med monument og blomsterplads, lund med paradisæbler, plæne med blomsterplads med bænke. Løgumkloster Kirkegård, Assistens Kirkegård i København og Vestre Kirkegård i København.


Anonyme gravanlæg

Nogle mennesker ønsker sig en helt anonym begravelse uden markering. Derfor har mange kirkegårde anonyme gravanlæg, hvor de pårørende ikke kender placeringen af de enkelte urner. Som regel har anlægget et fælles monument som omdrejningspunkt. Blomster skal anbringes på en særlig blomsterplads. Andre steder kender de pårørende placeringen af urnerne, men de er ikke markeret med individuelle sten. Anonyme gravanlæg kan bestå af en græsplæne eller være små parkagtige anlæg, f.eks. en lund med bund af græs. På større kirkegårde kan det anonyme anlæg være naturprægede skovpartier.

Selvom blomster skal placeres på en fælles blomsterplads, lægger de pårørende tit buketter på plænerne. Det gør driften mere besværlig. En mulighed er at udforme monument og blomsterplads, så det bliver ekstra attraktivt at lægge blomsterne her. Det kan f.eks. være i form af et bassin, der får buketter til at holde længere. Bænke kan forstærke følelsen af centrum. I de senere år er interessen for anonyme urnegrave faldet. En del pårørende får urner flyttet til en kendt placering, som er nemmere at forholde sig til i sorgarbejdet.

Oversigt over typer af urnegravsteder med varianter. Urner kan også sættes ned i kistegravsteder.

Hovedtyper

Varianter

Individuelle urnegravsteder

I rækker, grupper eller cirkler.

Gange i perlesten eller græs.

Hæk hele vejen rundt

Hæk på tre sider og åben forkant

Stenkant på tre sider og baghæk

Stenkant hele vejen rundt

Kollektive urneanlæg

Urnegravene er markeret med ens eller individuelle gravsten.

Græs med liggende gravsten

Græs med opretstående gravsten med bed foran

Fælles beplantning af stauder, roser eller buske

Lund med bund af græs

Skov med skovbundsplanter

Anonyme gravanlæg

Ingen markering af de enkelte

urnegrave. Fælles monument

og blomsterplads.

Græs

Lund med bund af græs

Skov med skovbundsplanter

Indpasning i anlægget

De enkelte urnegravsteder er små. Derfor er det vigtigt at tænke dem sammen i helheder, sådan at de får deres eget råderum på kirkegården.

Kilde

S. Guldager, J.R. Elkjær & C.P.Kjøller, 2008: Driftsstyring på kirkegårde - nøgletal til belysning af kirkegårdenes forvaltning, Arbejdsrapport Skov og Landskab, nr. 45-2008, Københavns Universitet.



Videnblad nr.: 03.00-29
Forfatter: Christian Kjøller og Tilde Tvedt