Dato: 27-03-2014 | Videnblad nr. 03.14-13 Emne: Kulturhistoriske værdier

Det midlertidiges nødvendighed

Vi kender de bynære nedlagte fabrikshaller, der indtages af kreative aktører og derigennem fyldes med ny mening og indhold, og vi kan let se den særlige æstetik og aura, der er i de gamle bygninger fra århundredeskiftet. Men det er ikke længe siden, at de steder, vi nu oplever som unikke og karakterfulde, blev betragtet som utiltalende og uhensigtsmæssige restarealer.

Foran os ligger en voksende udfordring med bygninger og arealer, der er blevet glemt eller forladt – både i Danmark og i resten af Europa. Industriområder fra 60’erne og 70’erne tømmes i disse år for funktioner og indhold, byer har mistet betydelige erhverv grundet ændrede produktionsformer, landområder affolkes som konsekvens af migration, og skrinlagte udviklingsprojekter har efterladt regioner med store tomme og udtjente arealer.

Én metode til omformulering af udtjente og glemte steder kan ske via midlertidige kulturelle, sociale og æstetiske iscenesættelser, der bidrager til, at vi kan indtage stederne gennem nye funktioner og genlæse dem som smukke og værdifulde.

Studerende fra Landskabsarkitektur og bydesign ved Københavns Universitet har transformeret en vendeplads ved den nedlagte industrihal LOD67 i København til et offentligt byrum og dermed bidraget til den omprogrammering, der er i gang fra industri til ny by. Foto: Bettina Lamm

Strategi for omdannelse af restområder

På Københavns Universitet er vi involveret i EU­-projektet SEEDS. Her er det overordnede mål at afsøge, hvordan midlertidig brug kan indgå som strategi for omdannelse af restarealer, så de bidrager til en bæredygtig, arkitektonisk, social og økonomisk styrkelse af lokalområder. Projektet er baseret på cases i seks lande, og erfaringsindsamlingen skal munde ud i en række anbefalinger på EU­-niveau omkring håndtering af overskudsområder, omdannelsesstrategier og ikke mindst de lovgivninger, der understøtter en mulig midlertidig anvendelse som vejen ud af en restzonestatus og hen imod en genaktivering.

Et eksempel på en SEEDS case er et areal nær banegården i Sheffield, der ligger øde hen, afskærmet af gitterhegn. Her havde en developer ambitionen om at bygge et P-hus, men et kæmpe regnskyl lagde for år tilbage Sheffields stationsområde under vand, og det lavtliggende areal er udsat og krævende for en byggeproces. Men også økonomisk stagnation har bremset gennemførelse af planlagte projekter.

Etablering af et nyt varehus samme sted blev annulleret i kølvandet på den økonomiske krise. Så i det centrale Sheffield ligger nu både en bygning og en grund rungende tomme. De langsigtede investeringer udeblev, og selv om både borgere og kommunen har haft visioner om at etablere arbejdende kulturfællesskaber og grønne byhaver på de tømte tomter, så udgør lovgivningen en massiv barriere for mulige mellemløsninger, da skatteregler og zonelovgivning gør det meget lidt attraktivt og umuligt for investor at gøre andet med stedet end at lade det ligge.

Barrierer for omdannelse

Tilsvarende er der i Danmark desværre også masser af eksempler på, at lovgivningen og juraen ikke kan følge med, når det gælder nye strategiske planværktøjer, hvor midlertidige lokale og successive initiativer kan bidrage positivt til omdannelse på både kort og lang sigt. På trods af gode eksempler på at temporære indtagelser med nyt indhold på aflagte steder giver mening i et både bymæssigt, socialt og samfundsøkonomisk perspektiv, og selv om der ofte er stor politisk opbakning til projekter, der udvikles lokalt, så kan der være både juridiske og planmæssige udfordringer ved omdannelse.

En af de store udfordringer er, at planloven ikke skelner mellem kortvarige og langsigtede projekter. Ofte er de krav, der stilles til detaljering og sikkerhed, ude af proportioner med projekternes ressourcer og omfang, så selv helt små projekter kan blive meget dyre. En anden barriere er de markedsvilkår, som kommunerne er underlagt. Der skal betales en meget høj reservations­leje for aktivering af selv ubrugte arealer, uanset det faktum at brugen kan bidrage positivt til udviklingen af et lokalmiljø.

Konsekvensen er, at der indirekte opfordres til selvtægt – at man bare går ud og går i gang – fordi byggesagsbehandlingen ikke har de nødvendige juridiske værktøjer (eller visioner) til at håndtere små projekter af midlertidig karakter. Og det er ærgerligt, fordi det forhindrer, at lokalt modnede ad hoc projekter kan indgå som operative greb i kommunernes lokalplaner og tænkes strategisk ind i en langsigtet vision.

I SEEDS projektet er ambitionen at identificere de juridiske barrierer, der blokerer for, at steder kan ibrugtages midlertidigt. Og det er dybt nødvendigt at se på, hvordan vejen rent lovgivningsmæssigt kan banes for at genbruge forladte steder i en mere åben ramme. Restarealer udgør et ressourcespild, men giver også en potentiel degenerering, så der er god ræson og samfundsøkonomi i at lade nye omdannelsesmetoder og indtagelsesformer komme til.

Byfarmen Uit je Eigen Stad er etableret på nedlagte jernbanearealer i et havnekvarter i Rotterdam. Grunden er udlånt af kommunen for en foreløbig syv-årig periode. Farmens dyrkningsarealer, restaurant og udadrettede aktiviteter har indføjet nye funktioner og nyt liv til et havneareal, der ellers er under afvikling. Foto: Bettina Lamm

Behov for en innovativ processuel tilgang

Et projekt, der afprøver tiltag på den korte bane, kan bidrage til en mere eksperimentel tilgang til steds-definitioner. Det, at projektet er nedskaleret i tid, omfang og økonomi, kan nemlig åbne op for en langt mere innovativ processuel tilgang, end hvad vanlige planlægningsprocesser for det offentlige rum muliggør, da man bygger ad hoc med afsæt i en løsere skitse og et skrabet budget, hvor transformationer tænkes i tæt samspil med de ressourcer og produktionsmuligheder, der er til rådighed nu og her.

Det interessante er, at tilgangen i sig selv understøtter ikke blot en ændret social og kulturel struktur omkring omdannelse, men på et mere grundlæggende plan bidrager med bud på reformulering af metoder til udformning af både fysiske, sociale og æstetiske strukturer. Projekter flytter sig fra en klassisk vandfaldsmodel til en iterativ model, hvor løsninger udformes og afprøves i læringsloops. Projekter af denne karakter er ikke skabt til at holde evigt, men på den anden side er der også stor mulighed for, at de spor og den ibrugtagning, som sker i det små, kan påvirke, hvad der fremadrettet sker på stedet.

Små spor med stort aftryk

Midlertidige indgreb kan bidrage til at genfortolke et sted og åbne op for nye oplevelser af det industrilandskab, som er i forvandling. De spor, der bliver sat og testet 1:1, kan bidrage til at formulere, hvad der kan ske fremadrettet. Det kortsigtede har således stadig et langsigtet perspektiv. Arealer, der ligger i dette mellemstadie mellem afvikling af det tidligere og udvikling af nyt, skal ses som et kæmpe potentiale. Her er der for alvor mulighed for at sætte farten ned og med små skridt afprøve både arkitektoniske og funktionsmæssige fortolkninger af et sted.



Videnblad nr.: 03.14-13
Forfatter: Bettina Lamm