Nyt begreb skal løfte den grønne kulturarv

Taber terræn i urbaniseringen

Der er behov for at skabe en ny bevidsthed, kultur og værdisætning omkring alle de former for kulturarv, vi kan sammenfatte som den grønne kulturarv. Hver især ’taber’ de ofte terræn i urbaniseringsprocesser, hvor andre hensyn vejer tungere, ligesom det er vanskeligere at få øje på de udfordringer i form af klimaforandringer, som de hver især har og er særligt sårbare overfor.

I det øjeblik, de betragtes som en del af en større kategori – som grøn kulturarv, bliver det muligt at løfte problemstillingerne op på et andet niveau. Det bliver også muligt at se den grønne kulturarv som andet end et overleveret reservoir, men i stedet som en stor værdi med potentiale til at indgå aktivt i såvel by- og stedsudvikling som klimatilpasning. Det nye begreb defineres og præsenteres i en ny bog med titlen Den grønne kulturarv, der knytter sig til det Realdania-finansierede initiativ ’Bygningskultur 2015’.

Mellem fredning og udvikling

Hvorfor tale om grøn kulturarv, når Danmark nu har en lov, der muliggør fredning af landskabsarkitektoniske værker, og har tilsluttet sig Den Europæiske Landskabskonvention, der udpeger vigtigheden af landskabets rolle for udviklingen af vores identitet og velbefindende? Svaret ligger i spørgsmålet selv: Der er ganske langt mellem de to positioner.

I den ene taler vi om fredning, hvilket i sig selv er en udfordring al den stund, at genstandsfeltet, den grønne kulturarv, er yderst dynamisk. Det er derfor vanskeligt at bevare – fastholde en tilstand – som fredning i udgangspunktet foreskriver. Dertil kommer, at endnu ingen bevaringsværdier er udpeget af det udvalg, der har skullet forvalte denne lov.

I den anden taler vi om, at alt som udgangspunkt – og in casu vores åbne rum og i den europæiske landskabskonventions terminologi: landskaber – har potentiel værdi og dermed, at alt er af interesse. Disse to positioner står milevidt fra hinanden, og der er behov for at bygge bro og i første omgang udforske alt dét, der ligger imellem dem.

Aktuelle udfordringer i forældet rammeværk

En af fremtidens opgaver for planlæggere og kulturarvsforvaltere er at møde det 21. århundredes udfordringer inden for et politisk og forvaltningsmæssigt rammeværk, der stammer fra det 20. århundrede.

Hidtil har den grønne kulturarv været udfoldet inden for en national ramme og ud fra universelle værdier. Med strukturreformen fra 2007 rykkede forvaltningen af kulturarv til det kommunale niveau og fokus til det lokale, til ’stedet’ og beboernes hverdagsrum. Dermed er det samlede nationale perspektiv væsentlig nedtonet, og byplanlægning, kulturarv og borgerskab udspiller sig i krydsfeltet mellem det lokale og det regionale/globale.

Behov for nyt samlebegreb

Disse forskydninger er på en gang symptomatiske for nutidens dynamikker og udfordrende for tidligere så klare og fundamentale modsætninger mellem natur og kultur, by og land. Det giver anledning til genfortolkninger af relationerne mellem ideal og virkelighed, ekspert og borger, det materielle og det immaterielle og mellem bevaring og forandring og dermed også mellem fortid og fremtid.

Kulturarv handler ikke længere kun om fredning og bevaring, men også om udvikling og forandring. Og kulturarv er ikke længere kun noget, der ligger i fortiden og kan hentes ind nutiden til glæde for fremtiden, men er også noget, vi skaber her-og-nu. Det er i denne cocktail, at der er behov for at introducere samlebegrebet ’den grønne kulturarv’. Min hensigt med at introducere begrebet har flere formål:

Grøn kulturarv som fælles grund

For det første at skabe en bevidsthed om vigtigheden af landskabet og dermed også af den grønne kulturarv som ‘fælled’, ‘et common’, som fælles grund. Det indledende træk er at navngive dét, vi ønsker at synliggøre: Grøn kulturarv.

Grøn kulturarv som et tidsligt og rumligt kontinuum

For det andet at skabe et fundament for at tænke landskabet i et kontinuum; som noget, der binder fortid og nutid sammen og heri rummer løfter om en fremtid. Denne tanke rummer endvidere en forestilling om, at kulturarv ikke er statisk, men dynamisk – og således knytter an til såvel bevaring som udvikling. I dag implicerer kulturarvsudpegningen ikke nødvendigvis kun bevaring, men vil også kunne give rum til forandring. Men at tænke landskab i et kontinuum betyder, at al forandring – alle udviklingsprojekter – nødvendigvis må tage afsæt i en aktiv anerkendelse af det foreliggende.

Grøn kulturarv båret af et mangefold af værdier

For det tredje at forbinde forestillingen om ‘grønne kulturarvsværdier’ med et mangefold af værdier. Eksempelvis indebærer værk-aspektet af de ‘landskabsarkitektoniske værker’ et fokus på kunstnerisk værdi. Hensigten er her at udvide forestillingen om, hvilke værdier man kan forbinde med grøn kulturarv. Det gøres mere konkret i en undersøgelse, hvor vi har spurgt aktuelle kulturarvsforvaltere om deres syn på og arbejde med en række potentielle typer af grøn kulturarv. Læs mere i Videnblad nr. 03.14-17.

Grøn kulturarv som en natur-kultur hybrid

For det fjerde at synliggøre det komplekse natur-kultursamspil, som udmærker og er et af den grønne kulturarvs konstituerende aspekter. Denne hybriditet fremgår af forbindelsen mellem ‘grøn’ og ‘kultur’ i begrebet grøn kulturarv.

Synliggørelse af fælles udfordringer

For det femte synliggøre konkretiseringen af, hvad vi kan forstå ved grøn kulturarv, de fælles udfordringer, som disse steder rummer. Disse fælles ‘ydre’ udfordringer spænder bredt, hvor de mest markante er:

• Vores ændrede syn på, hvad vi forstår ved kulturarv
• Ændrede klimavilkår i form af ændrede nedbørs-, vind- og temperaturforhold
• Urbanisering og spørgsmål om, hvordan vi forholder os til grøn kulturarv i planlægningen
• Ændrede forvaltningsmæssige vilkår. Hvor kulturarv tidligere var et entydigt nationalt anliggende, ligger en stor del af forvaltningen i dag på kommunalt niveau
• Synliggørelse af den grønne kulturarvs potentialer som samlende faktor

For det sjette og sidste er det formålet med introduktionen af den grønne kulturarv at slå et slag for de muligheder, som netop den grønne kulturarv qua ovenstående forhold rummer til at synliggøre det iboende potentiale. Samtidigt imødekommer det nye begreb også et udtalt behov for, at planlægnings-, klimatilpasnings- og kulturarvsspørgsmål i langt videre udstrækning end i dag spiller aktivt sammen.

Forvaltningspraksis undersøgt

Desuden er det vigtigt at tegne et billede af, hvilke mekanismer den grønne kulturarv indgår i, og hvilke udfordringer den står overfor i fremtiden. Resultaterne af sådan en undersøgelse er gengivet i Videnblad nr. 03.14-17. På grundlag af kortlægningen er det muligt at udpege nogle indsatsområder.

Læs mere:
Ellen Braae: Den grønne kulturarv. Værdier, udfordringer og metoder hos de kommunale kulturarvsforvaltere. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, 2019.

Videnblad nr.: 03.14-16 
Forfatter: Ellen Braae