Forvaltning af grøn kulturarv i praksis

Forvalternes syn på den grønne kulturarv

En omfattende spørgeskemaundersøgelse fokuserer på danske kulturarvsforvalteres syn på den grønne kulturarv fordelt på tre emner:

• værdisætning af den grønne kulturarv,
• den grønne kulturarvs klimaforandringsmæssige udfordringer, og
• metoder til registrering af den grønne kulturarv.

80 deltagere i kulturarvsnetværket knyttet til Realdania-initiativet ’Bygningskultur 2015’ besvarede i 2013 et spørgeskema. Omkring halvdelen har en arkitektfaglig baggrund, en fjerdedel inden for kulturhistorie og færre inden for miljø, landskabsforvaltning og natur. Alle beskæftiger sig nu med kulturarv og landskabsforvaltning i kommuner og på museer. De kommer fra alle egne af Danmark med repræsentanter fra såvel de økonomiske vækstområder som resten af landet og spejler således indsigt på tværs af land og by, i ældre og nyere kulturarv.

Afsæt i 12 grundtypologier

Undersøgelsen tog afsæt i ideen om den grønne kulturarv og hypotesen om, at den forsøgsvis kan kategoriseres og konkretiseres med 12 forskellige grundtypologier i fire overordnede kategorier: tæt by, åbent land, landsby/købstad/kulturmiljø og forstad. Denne beskrivelse danner udgangspunkt for at betragte forskellige landskaber i et samlet perspektiv og på tværs af vanlige skel mellem natur- og kulturarv samt by/land.

Hvad skal bevares for fremtiden?

Svarene på de forskellige typologiers vigtighed i et fremtidsperspektiv giver et billede af den værdi, kulturarvsforvalterne tillægger dem. Torve og pladser indtager førstepladsen med en 100 % angivelse af vigtighed. Det efterfølges af parker og voldanlæg med 90 %. Begge tilhører kategorien ‘tæt by’ og er forbundet med værdier som alder, æstetik og formidling af historien. Stadigvæk i den øvre ende af skalaen finder vi middelalderlandskaberne med 86 %, hvilket også synes begrundet i alder, æstetik, særegenhed, erindringsfunktion og formidler af historien. De efterfølges af alléerne, som 77 % angiver som vigtige med nogenlunde samme begrundelse.

I den laveste ende af skalaen finder vi de nyere grønne typer af grøn kulturarv, der knytter sig til forstaden: Industriområder (69 %), friarealer (62 %) og bundskraberen parcelhusområder, som blot 55 % finder vigtige som grøn kulturarv. Til forskel fra stort set alle de øvrige typologier ser vi en tøven i vurderingen af, hvor vigtigt det er at have fokus på dem i fremtiden. Der er nemlig signifikante besvarelsesprocenter i den efterfølgende svarmulighed ’mindre vigtigt’. For industriområderne svarer 28 %, at denne typologi er mindre vigtig. For friarealer er det 34 % og for parcelhusområder 31 %. Allernederst finder vi måske ikke overraskende landvindingslandskaber, der afspejler et natursyn og en naturforvaltningspraksis, der i dag er i ’bad standing’.

Hvor står den grønne kulturarv i forhold til klimaforandringer?

Forholdet mellem grøn kulturarv og klimaforandringer handler om kulturarvsforvalternes forståelse af ydre udfordringer. Undersøgelsen viser, at kommunernes aktuelle fremtidsscenarier næsten udelukkende indbefatter risici for ekstrem nedbør og oversvømmelse. De er i rigt mål indskrevet i kommuneplaner, klimaplaner og klimatilpasningsplaner og på kommunale tjeklister over bæredygtig byudvikling. Derimod er andre scenarier som storme, tørke, plantesygdomme, temperaturstigninger, truede og invasive arter underbelyste og glimrer i mange tilfælde ved deres fravær.

Derudover kan vi observere stor forskel på klimaindsatsen i tætbefolkede områder som den tætte by og forstaden, hvor klimaindsatserne er mange og fremskredne set i forhold til landsbyer/købstæder/kulturmiljøer og det åbne land. I forstaden er det interessant at iagttage, hvordan tiltag, der skal sikre landskaber mod påvirkninger fra klimaforandringer, er rigt udbygget. Modsat halter kulturarvsindsatser mere bagefter i disse ‘yngre’ områder fra efterkrigstiden, hvor tusindvis af danskeres erindring og hverdag udspiller sig. Disse områder er kun så småt ved at blive (gen)opdaget som kulturarv.

Mange af de adspurgte udtrykker behov for mere viden om samspillet mellem den grønne kulturarv og udarbejdelse af klimaplaner, digitale redskaber, der viser klimascenarier, klimatilpasningsmuligheder og i nogen grad viden om andre klimatilpasningsprojekter. Undersøgelsen viser en høj bevidsthed om klimatilpasningens tværfaglige aspekter.

Hvilke metoder anvendes?

Den grønne kulturarvs registreringsmetoder er det tredje overordnede fokusområde. I Danmark opererer vi med tre metoder:

• SAVE (survey of architectural values in the environment)
• KIP (kulturhistorien i planlægningen)
• LKM (landskabskaraktermetoden)

I undersøgelsen spurgte vi til, hvilke metoder der bruges til registrering af de grønne kulturarvstypologier, til metodernes oplevede anvendelighed og begrundelse for valg af metode. Vi spurgte også til, hvordan det registrerede videre anvendes.

Allerførst må vi konstatere, at der kun finder registrering sted i begrænset omfang. For en stor del af de 12 typologier svarer op mod halvdelen, at de slet ikke registreres som af bevaringsværdi. For friarealerne er vi helt oppe på 56 %. Derimod er gadekær og middelalderlandskaber registreret i stort omfang. Registrering af kolonihaver, voldanlæg og parker er ret lav, idet den samlede anvendelse af metoder for begge typologier angives til 21 % og tilsvarende svarer 47 % ikke-registrering.

Ikke overraskende understreger undersøgelsen tendensen til, at SAVE er mest udbredt i den tætte by og forstaden, mens KIP og LKM især anvendes i det åbne land. Den brogede hovedgruppe købsstad/landsby/kulturmiljø ligger midt imellem. Over halvdelen af svarpersonerne synes, at SAVE er en meget anvendelig metode i det daglige arbejde, mens kun omkring en femtedel vurderer, at KIP og LKM er meget brugbare. Således svarer 79 %, hvor hovedparten har en arkitektfaglig baggrund, at de er tilbøjelige til at bruge SAVE, fordi det er den metode, de bedst kender. Halvdelen mener, at den er lettest at anvende. 46 % kender bedst KIP, og 35 % er mest fortrolig med LKM, mens få finder, at disse metoder er nemme at anvende. 18 % af svarpersonerne er bedst bekendt med andre metoder.

Kaster lys over udfordringerne

Samler vi de mange delsvar til større udsagn, er det tydeligt, at de her foreslåede og undersøgte typologier har potentiale til at kaste lys på hele det grønne kulturarvs-område, på uddaterede grundpræmisser, på fælles udfordringer og behov for at tydeliggøre grundlag, værdisætning og metoder. Især nyere og produktionsrelateret grøn kulturarv såsom industriområder og dræningslandskaber falder igennem de nuværende forståelser og forvaltningsmæssige rammer.

Læs mere om resultaterne:
Ellen Braae: Den grønne kulturarv. Værdier, udfordringer og metoder hos de kommunale kulturarvsforvaltere. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, 2019.

Videnblad nr.: 03.14-17
Forfatter: Ellen Braae