Målbeskrivelse af bevoksninger
Bevoksninger med træer og buske har altid været en vigtig del af byens grønne områder, og med den markante byudvikling i 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne blev blandede løvtræshegn, randplantninger og skovpartier desuden et fast indslag ved byggemodning til bolig- og erhvervsformål, langs vej- og stianlæg samt ved institutioner og sportsanlæg.
Nu oplever vi en ny bølge med byudvikling, hvor busk- og træbevoksninger anlægges i stor stil for at skabe attraktive grønne strukturer, visuel afskærmning, læ og rekreationsmuligheder m.m. Pleje af bevoksninger udgør derfor en væsentlig del af de nye kommuners grønne drift.
Pleje og bevidst faglighed
Pleje alene er dog ikke løsningen. Der kan bruges mange timer på tyndinger, størrelsesbeskæring, frirumsbeskæring, rydning af træopvækst og oprydning uden nogen varig kvalitetsforbedrende virkning. Skal plejen have en varig virkning på bevoksningens stabilitet, funktion og fremtræden, er der behov for en bevidst faglighed i de faser, der går forud for driften. Det er nødvendigt at målsætte bevoksningen og formulere en udviklingsplan.
System for målbeskrivelse af busk- og træbevoksninger som hegn, lund, skov og krat |
Kvalitetsbeskrivelse
Gennem 1980’erne og 1990’erne er der udviklet flere forskellige plejestandarder som f.eks. »Kvalitetsbeskrivelse for drift af grønne områder«, der opdeler driften af byens grønne områder i elementer med en ensartet pleje. Disse enheder kan være brugsplæne, stauder, hække, fritstående træer, trægruppe og så videre; i alt 30-40 forskellige elementer. Denne tankegang er efterhånden udbredt og indarbejdet i den daglige arbejdsplanlægning og udbud af driftsopgaver.
I »Kvalitetsbeskrivelse for drift af grønne områder« har man forsøgt at fastholde et dynamisk perspektiv på driften ved at lægge op til, at der formuleres mål for elementer med en lang omdriftstid, altså primært bevoksninger med træer og buske.
I praksis har man imidlertid måttet erkende, at langsigtede mål, der indarbejder bevoksningernes dynamiske natur, er svære at beskrive og derfor ofte udelades. Det er en erfaring mange fagfolk har gjort sig i forbindelse kvalitetsbeskrivelse, driftsstyring og udbud, fordi standarderne har vist sig ikke at være solide nok til på en gang at beskrive status quo og den ønskede udvikling.
Element: Flerlaget hegn Hegnet skal strukturere boligkvarteret og skabe afstand mellem boligenhederne. Det skal tilføre frodighed, læ og natur samt udgøre en ramme for større børns leg. Struktur og artssammensætning Hegn med en veludviklet vertikal struktur, hvor buske, småtræer og træer danner et tæt løvmassiv i hele hegnets højde. På sigt vil ask og stilkeg udgøre hovedarterne i det øvre trælag med fuglekirsebær, navr, hæg og weichsel i et nedre trælag. Mellemlaget dannes af ildløn, hvidtjørn og kirsebærkornel og busklaget af fjeldribs, dunet gedeblad og glans dværgmispel. Bevoksningsdynamik De canadiske popler (ammetræerne) bevares i hegnet så længe, de ikke generer væksten af ask og stilkeg, der på sigt skal overtage poplernes plads i det øvre trælag. |
System for målbeskrivelse af busk- og træbevoksninger
Udfordringen i mange grønne forvaltninger er derfor at komme i gang med at målsætte deres bevoksninger. I Videnblad nr. 5.4-3 præsenterer vi et simpelt system til, hvordan man i tre trin kan udarbejde målbeskrivelser for busk- og træbevoksninger.
Systemet tager udgangspunkt i »Kvalitetsbeskrivelse for drift af grønne områder« og skovudviklingstyperne, der er udviklet som redskab til at beskrive de langsigtede mål for omlægningen til naturnær skovdrift i statsskovene.
Det foreslåede system er et enkelt redskab til at præcisere målbeskrivelser for bevoksninger, hvor det primære er at fastlægge lagdeling og artssammensætning i skemaer, hvilket er forholdsvis overkommeligt. Udfordringen for mange er at komme i gang med disse enkle skemaer.
Når man først har opnået en rutine i målbeskrivelse efter de tre trin, kan det blive et vigtigt redskab i forhold til at optimere driften.
Med et klart billede af målet kan man undgå årlige rutinemæssige plejeindgreb, der mere fastholder status quo end bidrager til bevoksningens udvikling. Det kan frigøre ressourcer til målrettede plejeindgreb hvert 3-5 år med en varig kvalitetsforbedrende virkning på bevoksningen.
Videnblad nr.: 03.04-04
Forfatter: Anders Busse Nielsen, Torben Dam og Palle Kristoffersen