Naturnær skovdrift og skovudviklingstyper
De danske statsskove har sadlet om til en mere naturnær drift, der med tiden ændrer skovbilledet. Det klassiske skovbillede med parceller med hver én art i én alder afløses gradvist af varierede skovstrukturer baseret på økologisk tilpassede blandingsbevoksninger med træer i forskellige aldre og et skovlandskab med flere åbne arealer. Formålet er at gøre skovene mere varierede og derved forbedre deres naturindhold og oplevelsesværdi og ikke mindst deres robusthed over for storm.
Udnyt naturlige processer
Naturnær skovdrift er ikke et fastdefineret dyrkningssystem, men en værktøjskasse med nyudviklede driftsprincipper såvel som gamle driftsformer, der har det til fælles, at de vil føre i retning af et skovbrug tættere på naturens vilkår. Et centralt element er mulighederne for biologisk rationalisering ved at udnytte skovens naturlige processer som naturlig foryngelse og udskillelse blandt træerne i opvækstfasen. Herved opnås aldersvarierede bevoksninger, der består af forskellige træarter i blanding, hvor renafdrift afløses af hugst af enkelttræer eller trægrupper.
Det lokalitetstilpassede træartsvalg er et andet styrende element for den naturnære skovdrift. Indgangen til valg af bevoksningstype på den enkelte lokalitet er jordbundens vand-forsyning og næringsstofniveau, da disse dyrkningsfaktorer har størst betydning for træarters vækst.
Nye redskaber
I det klassiske driftssystem har skovens folk gennem årene udviklet og forfinet redskaber til at beskrive driftsmål og herved oparbejdet en fælles forståelse af både mål og måden at beskrive dem på. Med den naturnære skovdrift tilstræbes en markant anderledes skovopbygning og karakter, hvilket kræver nye redskaber til at beskrive driftsmål.
For at fastholde målsætningerne igennem de mange år, det vil tage at omlægge til mere naturnære skove, er der udviklet de såkaldte skovudviklingstyper, der beskriver en sand-synlig og ønskelig udvikling af et skovparti på langt sigt.
Der er i denne forbindelse udviklet 19 skovudviklingstyper. Tre af disse er baseret på kulturhistoriske driftsformer som stævningsskov, græsningsskov og skoveng. En fjerde skovudviklingstype er urørt skov. De øvrige 15 skovudviklingstyper er defineret i forhold til de forskellige typer af vækstbetingelser, der findes i Danmark. Skovudviklingstyperne er formuleret bredt, og den enkelte skovudviklingstype skal ses som et dynamisk redskab, der kan videreudvikles, f.eks. i lyset af ny lokal viden. Læs mere i Videnblad nr. 3.4-6 om, hvordan skovudviklingstyperne kan bruges i parker og byens øvrige landskab.
Skovudviklingstyperne er beskrevet i bogen »Naturnær skovdrift« samt i Videnblade for Skovbrug nr. 3.1.-11 til 3.1.-30.
Skovudviklingstype – systematik
For en given lokalitet beskriver skovudviklingstypen den tilstræbte bevoksningstype i forhold til:
Skovstruktur – hvor skovopbygningen beskrives i forhold til hovedtræarter og rumlig struktur og understøttes af en tegnet profil af den fuldt udviklede skovtype.
Træartsfordeling – hvor den langsigtede, ønskede fordeling af de vigtigste træarter samt de »mindre« arter, der kan/bør forekomme i skovudviklingstypen, angives. Mængde og sammensætning af busklaget indgår i fordelingen.
Bevoksningsdynamik – hvor skovudviklingstypens forventede dynamik beskrives, herunder det naturlige successionsforløb samt foryngelsesdynamik.
Skovudviklingsmål – hvor de langsigtede skovudviklingsmål beskrives med fokus på, hvilke ydelser skovudviklingstypen kan levere i forhold til skovenes bæredygtighedsideals tre hovedelementer: Vedproduktion, biologiske værdier og rekreative værdier.
Driftsmål – skovens udvikling
For den samme type af vækstbetingelser kan driftsmålet variere fra lokalitet til lokalitet. Derfor er der opstillet en række alternative skovudviklingstyper svarende til forskellige driftsmål. I nogle områder vil produktionshensyn veje forholdsvis tungt. Derfor er der f.eks. på lettere jorde opstillet skovudviklingstyper med et relativt stort indslag af nåletræ. På arealer med særlige friluftsinteresser kan løvtræ være dominerende. På andre arealer vil naturhensyn være tungtvejende. Her kan målet være at skabe skov tæt på naturlige (oprindelige) skovtyper.
For at tilgodese forskellige driftsmål og en helhedsorienteret planlægning er fastlæggelse af skovudviklingstype for den enkelte lokalitet kun et af elementerne i den naturnære driftsplanlægning. Den langsigtede planlægning omfatter også en overordnet landskabsmæssig behandling af den enkelte skov, der fastlægger, hvilke områder der f.eks. skal være åbne naturtyper, hvilke områder der skal domineres af løvskov eller nåleskov m.v.
Eksempel på skovudviklingstype Træartsfordelingen er 40-55 % for ædelgran/grandis, 24-40 % for bøg, 20-30 % for rødgran/sitkagran, douglas og lærk samt 10 % ledsagearter bestående af ær, birk, skovfyr og vintereg. Udviklingen af beplantningen og dermed bevoksningsdynamikken tager udgangspunkt i bøg, ædelgran og grandis der forynges i smågrupper, hvor-imod de andre arter fremkommer i større grupper (rødgran og douglasgran) eller mindre flader (lærk), især der hvor bøgen forynger sig dårligt. Ledsagearterne indfinder sig, hvor deres foryngelseskrav er opfyldt. Ær kommer ind i mindre lysninger og lystræarterne efter afdrifter eller stormfald. Bevoksningens biologiske værdier kommer til udtryk ved, at bøgen sikres en betydelig plads og giver mulighed for hjemmehørende ledsagearter. Ædelgranen bidrager til at skabe stabile nåleskovsmiljøer med bl.a. nordiske nåleskovsflora og flere sjældne bregner. Skovudviklingstypens rekreative værdier ses i den mørke og tætte skov, hvor udsynet er begrænset, men til gengæld opleves skovens intimitet og følelsen af at være alene. |
Profildiagrammer
Som noget helt nyt understøttes beskrivelsen af driftsmålet af et tegnet profil af skovudviklingstypen, som den kan se ud, når den er fuldt udviklet. Profildiagrammet er et tegnet snit, der illustrerer strukturen og samtidig giver mulighed for at illustrere de forskellige træarters opbygning og form.
Tanken er, at illustrationerne kan være med til at sikre en fælles forståelse af de langsigtede mål for naturnære skoves opbygning blandt skovens folk. For skovpartier i parker, hvor rekreative og æstetiske værdier er centrale, vil samme metode kunne bruges, og aktiv brug af illustrationer ved driftsplanlægning kan bidrage til udvikling såvel som forståelse af driftsmålet.
Videnskabelige undersøgelser og erfaringer fra brugergruppemøder viser desuden, at lægfolk kan forstå profildiagrammer og dermed forestille sig driftsmålet. Illustrationer af driftsmål kan således være et brugbart redskab ved dialog med andre myndigheder, politikere og forskellige brugergrupper.
Kilder:
Larsen, J. Bo (2005): Naturnær skovdrift. Dansk Skovbrugs Tidsskrift, 90, 1-400.
Naturnær skovdrift. Dansk Skovbrugs Tidsskrift, 90, 1-400.
Nielsen, A.B. (2006): Understanding and communicating forest stand structures. Lifting barriers for nature-based forest management. Forest & Landscape Research, No. 36-2006. Skov & Landskab, KVL.
Videnblad nr.: 03.04-05
Forfattere: Anders Busse Nielsen og J. Bo Larsen
Login
Videnblad 03.04-05
Hent videnbladet som pdf (368 KB)
Forfattere
Anders Busse Nielsen, Naturstyrelsen