Skovrejsning gennem partnerskaber giver solid forankring

En ny måde at rejse skov på

Etablering af Elmelund Skov er historien om en ny måde at rejse skov på, hvor skovens anlæggelse, design, etablering af faciliteter og ikke mindst finansiering er sket med udgangspunkt i forskellige former for fællesskaber. Forskere fra IGN har fulgt processen og samlet erfaringerne i rapporten Elmelund Skov – Skovrejsning gennem partnerskaber. Målet er at give et grundigt indblik i arbejdet og inspirere til lignende partnerskabsbaserede arbejdsmåder andre steder i landet.

Tredobbelt formål

I 2001 indgik Naturstyrelsen Fyn en skovrejsningsaftale med Odense Kommune og forsyningsselskabet VandCenter Syd om at rejse 2.000 ha skov på offentligt ejede arealer i Odense Kommune. Elmelund Skov sydvest for Odense by blev det første konkrete resultat af den aftale.

Målet med skoven er tredobbelt: at sikre vigtige grundvandsressourcer, at skabe nye rekreative muligheder for borgerne og at øge biodiversiteten. Derudover havde kommunen også et ønske om at udvikle deres del af skoven som en form for folkeskov, hvor befolkningen tager aktivt del i skovens etablering, udformning og videre brug. Skoven er med sine 360 ha den største i kommunen.

Elmelund Skov åbnede i 2014. Inden plantningen af skoven gennemførte de tre parter bag projektet en jordfordeling og afholdt en intensiv borgerinddragelsesproces. Der blev ligeledes indgået partnerskabsaftaler med en række foreninger om forskellige friluftsfaciliteter.

Samarbejde baseret på åbenhed

Både Naturstyrelsen Fyn, Odense Kommune og Vandcenter Syd fremhæver det gode samarbejde, og at der næsten ikke har været udfordringer i processen. Det skyldes ifølge parterne åbenhed, en velfungerende styregruppe og løbende møder med drøftelser af processen m.v. Samtidig har arbejdsdelingen også fungeret fint. Det er bl.a. årsagen til, at der er mange positive resultater af partnerskabet.

Alle tre parter fremhæver, at det er vigtigt og anbefalelsesværdigt, at alle parter deltager på samtlige borgermøder, på fællesmøder og andre offentlige arrangementer. For Elmelund Skovs vedkommende var borgerne således aldrig i tvivl om, at det var et samarbejde mellem tre ligeværdige partnere, der stod bag denne omfattende skovrejsning. I forlængelse af det blev det meget tidligt besluttet, at alle tre parter som minimum skulle fremgå med logo på alt udsendt pressemateriale.

VandCenter Syd anbefaler, at der ansættes en projektleder i hver af de samarbejdende organisationer for at sikre en forankring i organisationen hos de respektive parter. De fremhæver, at det har haft afgørende betydning for projektets succes og forankring internt i deres egen organisation. Der skal dog en vis organisationsstørrelse til for at kunne gøre det.

Lang opstart gav udfordringer

Den største udfordring for samarbejdet var den langtrukne opstart af jordopkøbene og finansieringen af dem. Tilbage i 2001 var der ikke den store interesse for jordfordeling i området. Dengang købte Naturstyrelsen Fyn ca. 50 ha jord. VandCenter Syds grundvandsstrategi førte til ny forundersøgelse, som fik forsyningsselskabet til at opkøbe jord i området, i alt ca. 250 ha. Det var en afgørende beslutning for hele processen, da det lykkedes at erhverve meget store ejendomme centralt i området. Det var udslagsgivende for, at mange andre mindre lodsejere også var villige til at sælge deres ejendomme.

Både Naturstyrelsen Fyn og Odense Kommune havde oprindeligt indvilliget i, at deres tilbagekøb af jorden skulle tage udgangspunkt i markedsprisen fra 2010. Men da de i 2012 havde fundet pengene, var jorden faldet i pris. Derfor endte VandCenter Syd med at sætte en del penge til. Det blev alt i alt en stor prøvelse for samarbejdet i partnerskabet.

Vigtige partnerskaber om friluftsfaciliteter

Partnerskabstankegangen i Elmelund Skov er ikke kun begrænset til partnerskabet mellem de tre organisationer bag projektet. Ønsket om at skabe ejerskab og inddrage forskellige typer af aktører i anlæg og drift af friluftsfaciliteter gennem partnerskaber (mellem brugergrupperne og hhv. Naturstyrelsen Fyn og Odense Kommune) har fra starten været en vigtig forudsætning for skovens udvikling og et ønske hos alle tre partnere.

Partnerskaberne om friluftsfaciliteter kan på den ene side ses som en succes, fordi det rent faktisk lykkedes at få etableret faciliteter i skoven, som der ellers ikke var midler til. På den anden side er der en række opgaver og udfordringer i forbindelse med disse aftaler, som der i fremtiden skal gøres erfaringer med at forvalte. Naturstyrelsen Fyn afholder f.eks. et årligt dialogmøde med Elmelund Jagthundetræningsklub, hvor der evalueres. Det har bl.a. ført til præcisering af træningstider af hensyn til naboer. For andre aftaler er det mere relevant med ad hoc-møder.

En anden udfordring er det ansvar, som brugergrupperne påtager sig gennem aftalerne. Det kræver, at brugerne er organiseret i en forening, som kan være juridisk ansvarlig i forbindelse med fondsansøgninger o.l. En anden forudsætning er, at de har mulighed for at ’låne’ penge til etablering af faciliteter, da fondspenge ofte først udbetales, når udgifterne er afholdt. Samtidig rejser det et spørgsmål om ejerskab og erstatningsansvar, hvis f.eks. stier ikke er vedligeholdt ordentligt – et spørgsmål, der endnu ikke er afklaret.

Brugerråd skal have statsligt eller kommunalt ophæng

Når man ønsker at skabe en skov, hvor der indgås partnerskaber om friluftsfaciliteter, er det væsentligt at skabe et forum, hvor de forskellige brugergrupper kan drøfte benyttelse og beskyttelse af området. Det er også vigtigt at afveje de forskellige foreningers effekt og aftryk på området, ligesom diskussioner af nye initiativer i skoven kan rammesættes i dette forum. Det kan desuden overvejes at gøre det til en forudsætning for at kunne indgå en partnerskabsaftale, at man skal deltage på to årlige koordineringsmøder med de andre brugere af området. Det er vigtigt, at dette brugerråd koordineres af en person med et statsligt eller kommunalt ophæng og ikke overlades til de frivillige, da brugerrådet ellers nemt går i stå, viser de foreløbige erfaringer.

Besøgstal i vækst

Naturstyrelsen Fyn og Odense Kommune har været meget åbne i planlægningsprocessen og iværksat mange initiativer for at give borgerne og brugerne muligheder for at engagere sig i processen og skabe kendskab til området. Men det tager tid at skabe steder, som de lokale borgere knytter sig til. Det sker typisk gennem oplevelser.

Elmelund Skov har allerede nu kvaliteter i form at udsigter, forskellige naturtyper, et varieret terræn og en række friluftsfaciliteter. Mange borgere bruger allerede skoven til den daglige motion i form af løbe-, cykel- eller gåture. Dog vurderer Odense Kommune og Naturstyrelsen Fyn, at besøgstallet i hele skoven stadig er forholdsvis lavt, men er i fortsat vækst med stadig flere faste brugere. Det indtryk bakkes op af Friluftsrådet. Undtagelsen er dog den hegnede hundeskov. Her viste tællere ved indgangen, at der var over 30.000 besøg i 2016.

Læs mere:
Sandra Gentin, Lone S. Kristensen, Esben Munk Sørensen & Anders Busse Nielsen: Elmelund Skov – Skovrejsning gennem partnerskaber. IGN Rapport, december 2019.

Videnblad nr.: 03.01-101 
Forfattere: Sandra Gentin og Lone S. Kristensen