Dato: 05-05-2020 | Videnblad nr. 03.01-100 Emne: Planlægning

Brugerne vil gerne bevare fred og ro, når kirkegården omdannes til park

På Frederiksberg har kommunen besluttet gradvist at omlægge Solbjerg Parkkirkegård til park. Tilbage står kirkegårdens brugere – hvad mener de? Det er undersøgt i et afgangsprojektet på landskabsarkitektuddannelsen. Alt i alt ønsker brugerne på mange måder at bevare kirkegårdens særkende som et grønt sted med fred og ro.

Ubenyttet plads giver nye muligheder

De danske kirkegårde har i mange år haft problemer med at finde plads til alle, men tiden har ændret sig dramatisk. Det skyldes blandt andet, at mange vælger at blive kremeret, og en urne kræver kun en brøkdel af den plads, en kistegrav optager. Områder med ubenyttet plads er en tendens, der kan ses landet over på kirkegårdene. Da tendensen ikke ser ud til at vende foreløbig, må kirkegårdene spørge sig selv: Hvad skal vi gøre med alt den overskydende plads?

Brugernes holdning undersøgt

På Solbjerg Parkkirkegård på Frederiksberg har kommunen besluttet gradvist at omlægge kirkegården til park. Det er planlagt til at ske over en 30-årig periode. Men hvad mener brugerne om den sag? Det har jeg undersøgt i mit afgangsprojekt på uddannelsen til landskabsarkitekt ’Everyday use of Solbjerg Parkkirkegård’. I den forbindelse interviewede jeg 66 personer og registrerede 426 personers gøren og laden. Undersøgelsen fandt sted over syv forskellige dage, både hverdage og weekend, i perioden 1. august til 3. september 2019.

Kirkegården som park for de lokale

Kvinde og mand med barn i klapvogn i grønne omgivelser på Solbjerg Parkkirkegård
Besøgende på Solbjerg Parkkirkegård. Næsten halvdelen af de besøgende boede kun 1-5 minutter fra kirkegården. De mest almindelige aktiviteter er at skyde genvej, lufte hund og holde pause. Foto: Katrine Howarth

94 % af de besøgende på Solbjerg Parkkirkegård var lokale og havde en gennemsnitsalder på 53 år. Det skal nævnes, at helt små børn i barnevogne ikke blev medregnet i statistikken. Under interviewet fortalte mange af de besøgende, at de besøgte parken, fordi de her oplevede en fredfyldt stemning, og at kirkegården ligger tæt på, hvor de bor. Faktisk boede næsten halvdelen af de besøgende kun 1-5 minutter fra kirkegården. Det blev også påpeget, at det var dejligt, at der kun var få mennesker på kirkegården, så man kunne være for sig selv. Hele 75 % af de besøgende var alene på kirkegården.

Kun 4 % besøgte en grav

Hvad de besøgene lavede på kirkegården, blev registeret i 14 kategorier, så en eventuel tendens kunne sammenlignes med lignende norske casestudier. Selv om Solbjerg Parkkirkegård stadig er en aktiv kirkegård, var det kun 4 % af de besøgende, der havde til formål at besøge en grav. Kirkegården blev primært brugt til to aktiviteter: At skyde genvej og hundeluftning. Den tredje mest populære aktivitet var at bruge kirkegården til at holde en pause, oftest på en bænk. Næsten ingen benyttede kirkegården til leg eller til at spise medbragt mad.

Skal være roligt og have små rum

De interviewede personer fik mulighed for at indtegne deres yndlingssteder på et kort over Solbjerg Parkkirkegård. På kortet ses det, hvordan særligt fire områder er eftertragtede. De fire områder er: den lange allé gennem parken, temahaverne, kapellet og spejldammen. Det femte markerede område på kortet er forskellige velbesøgte grave, der tilfældigvis er placeret tæt på hinanden.

De fire rum har til fælles, at de alle skaber et lille, mere personligt rum. Nogle beskrev det som at have sin egen lille have, når de var på kirkegården. Her kunne der læses avis eller tegnes i fred og ro uden at blive forstyrret. Da de besøgende blev spurgt om, hvad der gjorde deres udpegede sted særligt for dem, svarede 16 %, at her var en særlig bænk placeret. 14 % svarede, at der var fred og ro, og 12 % svarede, at det var et særligt godt område at gå tur i.

Kort over Solbjerg Parkkirkegård med de fem mest besøgte områder markeret.
Kort over Solbjerg Parkkirkegård, hvor de besøgende kunne markere deres yndlingssted. Jo varmere farve, des flere personer har placeret deres mærke samme sted.

Grønt med mulighed for eftertænksomhed

For at finde ud af hvad der var vigtigt for de besøgende, blev de bedt om at vurdere på en skala fra 1-5, hvor vigtigt en række udsagn var for dem. Udsagnene dækkede holdning til natur, kirkegårdens vedligeholdelse, historie, sociale aktiviteter, sportslige aktiviteter og vigtigheden af ro til relationer og idéskabelse.

Særligt to udsagn var stort set alle de adspurgte enige i:

  1. Det var vigtigt, at stedet var grønt med mange træer og buske.
  2. Det var vigtigt, at stedet gav mulighed for eftertænksomhed til at fordybe sig i tanker eller få nye ideer.

70 % mente også, at det var vigtigt, at stedet havde en høj grad af vedligeholdelse – her tænkes på klippede hække og græs. Det er interessant i forhold til, hvordan et eventuelt nyt plantedesign skal se ud i kirkegårdens fremtid som park.

Særkendet skal bevares

Alt i alt ønsker brugerne et grønt sted, hvor det er fred og ro. Et sted, hvor der er plads til at sidde i sine egne tanker på en bænk og eller gå mellem de gamle træer. Det tilgodeses ved at opdele kirkegården i mindre rum, som det fx er gjort i temahaverne. På den måde opnår man lettere et personligt rum, hvis der skulle komme flere besøgende, efterhånden som kirkegården i højere grad bliver park.

Kirkegårdens særkende som et sted for ro, respekt og refleksion er stadig vigtigt for Solbjerg Parkkirkegårds besøgende. Det er unikt i forhold til mange andre parker, der er fulde af ’støj’ og aktivitet. Det kom også til udtryk i de norske casestudier.

Kilder:
Katrine Howarth: Everyday use of Solbjerg Parkkirkegård – Characteristic of the visitors and their preferences. Afsluttende kandidatspeciale på uddannelsen til landskabsarkitekt med Jan Støvring som hovedvejleder og Anton Stahl Olafsson som bivejleder. Forsvaret d. 2. december 2019.

K.H. Evensena, H., Nordha & M. Skaarb, 2017. Everyday use of urban cemeteries: A Norwegian case study. Landscape and Urban Planning, Issue 159, p. 76-84.


Videnblad nr.: 03.01-100
Forfatter: Katrine Howarth

© Copyright. Eftertryk ikke tilladt