Dato: 01-04-2007 | Videnblad nr. 03.01-61 Emne: Planlægning

Fremtidens kirkegård - svensk undersøgelse af unges syn på kirkegården

Kirkegården er et vigtigt sted. Også når den sammenlignes med andre offentlige steder i byen. Vores kirkegårde giver mulighed for ro og rum til eftertanke. Det fastslår en svensk undersøgelse, der har undersøgt unge menneskers holdning til begravelsesformer og kirkegårde.

Selvfølgelighed, tradition og fornemmelse af tryghed er de vigtigste årsager til at unge foretrækker at blive begravet på en kirkegård. Foto: Ann-Britt Sörensen.

Selvfølgelighed, tradition og fornemmelse af tryghed er de vigtigste årsager til at unge foretrækker at blive begravet på en kirkegård. Foto: Ann-Britt Sörensen.

Kirkegården er ikke kun en begravelsesplads – den er også et åndehul i byen, et fredfyldt og historisk sted og et sted, hvor naturen har lov til at råde. Dette står klart for alle, der i det daglige arbejder med forvaltning og planlægning af grønne områder i byen. Men er det også sådan unge mennesker tænker? Oplever unge kirkegården som noget særligt? Eller tænker man som ung slet ikke på kirkegården som et særligt sted?

Kirkegården med unge øjne

Et svensk projekt har undersøgt unges syn på kirkegården for derigennem at få et billede af, hvordan fremtidens kirkegård måske kommer til at se ud. I undersøgelsen har man interviewet unge mellem 18 og 20 år, da man mener, at den holdning man har til fremtiden i netop den alder ofte vil komme til udtryk senere i livet.

Den svenske begravelseslov åbner mulighed for individuelle ønsker til begravelsen, hvilket også kommer til udtryk i de unges ønsker og syn på begravelse på kirkegårde i denne undersøgelse. Traditionel begravelse eller bisættelse på en kirkegård er på retur viser undersøgelsen. Ifølge undersøgelsen er der lige så mange unge, der ønsker deres aske spredt over havet eller en urne sat ned i fjeldet eller i skoven, som der er unge, der ønsker at blive begravet på en kirkegård. I samme forbindelse konstaterer undersøgelsen, at de unge er mindre kollektivt indstillede end tidligere generationer. De søger egen identitet og er i langt højere grad, end deres forældres og bedsteforældres generationer, individualister.

»Den Svenske Kirke« modsvarer den danske folkekirke. I Sverige er kirke og stat dog to adskilte institutioner. Det betyder bl.a. at den svenske kirke er et trossamfund på lige fod med andre trosretninger i Sverige. Den svenske kirke er dog den største.

Den svenske begravelseslov indeholder større individuel frihed i forhold til, hvordan man vælger at lade sig begrave, når man sammenligner med danske forhold. F.eks. kan man blive bisat på havet, i fjeldet, på en eng og i skoven.

Besøg og begravelse

De fleste unge i undersøgelsen har været på en kirkegård. Kun 6 % af deltagerne har aldrig tidligere været på en kirkegård. De mest almindelige årsager til at komme på kirkegården er for at mindes en afdød, for at deltage i en begravelse eller for at lægge blomster på og/eller passe et gravsted.

40 % af de unge ønsker at blive begravet på en kirkegård, og det samme antal eller oven i købet lidt mere end 40 % ønsker at blive bisat på havet, i fjeldet, på en eng eller i skoven. Nogle har helt andre ønsker til at blive begravet.

30 % af dem, der ønsker at blive begravet på en kirkegård, foretrækker at blive begravet på et familiegravsted. Det samme gælder med fællesgraven. Knap 40 % ved ikke hvilken begravelsesform de foretrækker.

Årsagerne til at ville begraves på en kirkegård skyldes dels tradition, dels en fornemmelse af tryghed og et ønske om at have et fysisk sted, hvor de efterladte kan lægge blomster og mindes. De oplever utryghed ved ikke at have et særligt sted.

Danmark er et multikulturelt samfund. Det afspejler sig også på vores kirkegårde. Foto: Susanne Guldager

Danmark er et multikulturelt samfund. Det afspejler sig også på vores kirkegårde. Foto: Susanne Guldager

Et vigtigt sted

Kirkegården kan betragtes som et både historisk og kulturelt sted. I undersøgelse har de unge også vurderet, hvilke steder og pladser, de oplever som særligt værdifulde i byen. På en skala fra 1-8 har de rangeret forskellige historisk og kulturelle faciliteter i byen. Sygehus og skole rangerer absolut højest, mens kirkegården rangerer lidt over middel med en gennemsnitsvurdering på 5,4 og overgår dermed lufthavnen, koncertsalen og byens rådhus i betydning.

80 % af de unge mener, at kirkegården har en kulturel værdi, og hele 96 % mener, at man også i fremtiden vil have brug for kirkegården. Næsten 85 % synes ikke om, at kirkegården ligger midt i et boligområde, men ironisk nok synes 84 % at det er fint, hvis den ligger i nabobyen.

En bys kulturelle særpræg har stor betydning for byens identitet og image. Unges holdning til kirkegården som et vigtigt sted, kan give anledning til, at kirkegårdens potentiale som kulturformidler kan udnyttes bedre, end det bliver gjort i dag.

Integrerede kirkegårde

Samfundet i dag er sammensat af mange forskellige trosretninger. Men betyder det nødvendigvis, at der skal være særskilte kirkegårde for hver trosretning? I undersøgelsen svarer 42 % af de unge, at det er helt i orden med integrerede kirkegårde, mens 24 % mener, at man skal have særskilte kirkegårde for forskellige trosretninger.

I Danmark afspejler det multikulturelle samfund sig også på vores kirkegårde. Mange steder indrettes særlige afdelinger på kirkegården til begravelse af mennesker fra andre trosretninger end den danske folkekirke. Tidligere blev der anlagt særlige kirkegårde for f.eks. katolikker og jøder. I dag er der ønsker fra det islamiske trossamfund om at sikre begravelsespladser i Danmark som selvstændige anlæg eller integreret i eksisterende anlæg, hvor der indrettes særlige afdelinger.

Tabel 1. Eksempler på unges holdning til kirkegården og begravelsesformer opgjort i %. Med svarene tages der stilling til, hvor sande man finder de nedenstående forskellige udsagn. I den svenske undersøgelse deltog 50 personer.

Meget enig

Enig

Mindre enig

Ikke enig

Kirkegården har kulturel værdi – f.eks. med gravminder, buksbomhække

40

40

14

6

Kirkegården er et tegn på fællesskab på tværs af generationer

36

48

10

6

Kirkegården formidler minder

68

24

8

4

Kirkegården indeholder både fortid og nutid

52

28

16

0

Kirkegården er mystisk og fascinerer mig

30

32

16

22

Det er godt at vide, at kirkegården findes

76

18

6

0

Kirkegårde vil ikke findes i fremtiden. Problemet vil løses på anden måde

4

16

14

66

Jeg synes, at begravelse skal foregå ved askespredning i naturen

32

28

16

24

Kirkegården er et vigtigt sted i en krisesituation

22

38

20

20

Kirkegården er et sted, hvor man føler ærbødighed og respekt

54

22

22

2

Kirkegården tilbyder naturoplevelser midt i byen

6

24

38

32

Kirkegården er et vigtigt sted, hvor man finder ro og stilhed

34

42

14

10

Kirkegårdens store træer renser luften i bymidten

14

28

26

32

Kilde

Ann-Britt Sörensen: »Ungdomars bild av framtidens kyrkogård«, Gröna Fakta 7/2004.



Videnblad nr.: 03.01-61
Forfattere: Karen Sejr og Susanne Guldager