Dato: 14-12-2009 | Videnblad nr. 03.01-69 Emne: Planlægning

Nyt naturhistorisk museum i Botanisk Have

Førstepræmieforslaget til Københavns Universitets nye naturhistoriske museum i Botanisk Have formår at løfte bæredygtighedsbegrebet op på et niveau, hvor det ikke blot handler om ressourceansvarlighed og lavt energiforbrug, men om en form for kredsløbstanke, der bygger på en økonomiseren med sted og midler.

1. præmieforslag udarbejdet af Claus Harboesgaard Pryds. Ny indgangsbygning ved Palmehuset.

1. præmieforslag udarbejdet af Claus Harboesgaard Pryds. Ny indgangsbygning ved Palmehuset.

Universitetets fjerde botaniske have, som den blev afleveret i 1874, er i store træk den vi har i dag. Den kan tidsmæssigt rubriceres under den såkaldte landskabshaves sene periode, der med sin blandede stil indeholdt såvel den romantiske haves stemninger, som de formelle træk, man finder i anlægget foran Palmehuset. Grundlag for denne have er det rationelle fortifikationsanlæg, der skulle danne en beskyttende ring om København. Trods landskabsgartner Flindts forsøg på at udviske det, kan man stadig fornemme fæstningsværkets retninger understøttet af Palmehusets placering. Værkets voldgrav er omdannet til den amøbeformede sø mellem bastionerne med observatorium, Botanisk Museum og stenhøjen. Trods det aksiale, symmetriske anlæg foran Palmehuset er den ikke nogen barokhave og Palmehuset ikke noget slot. Det ligger som de øvrige bygninger trukket tilbage i et hjørne.

Sølvtorvskomplekset blev bygget som polyteknisk læreanstalt til uddannelse af ingeniører i slutningen af 1880’erne. Siden blev der købt jord af Botanisk Have til endnu en ingeniørfløj, og denne og Geologisk Museum blev opført. Arbejdsbygninger og væksthusene vidner sammen med resten af Sølvgadekomplekset om industrialiseringen, ingeniørernes professionalisering og naturvidenskabens og bioteknologiens etablering. Sammen med Botanisk Have fortæller de om, hvordan arbejdere og borgerskab havde indflydelse på og glæde af koblingen mellem kunst og videnskab. Selv om man dengang gemte arbejdsbygninger af vejen, er de smukke og af håndværksmæssig høj kvalitet samt fulde af historie.

Konkurrence

Konkurrenceopgaven, inden for kategorien bebyggelse og landskab i en idékonkurrence afholdt i efteråret 2009, gik ud på at indpasse et nyt byggeri i disse omgivelser på den mest hensigtsmæssige og respektfulde måde i forhold til stedets store kulturværdi.

I bedømmelsen af de indkomne forslag blev der lagt vægt på forståelse for stedets kvaliteter, kvaliteten i den overordnede besvarelse med hensyn til den arkitektoniske, planmæssige og miljømæssige evne til at tilpasse sig stedet, muligheden for at kunne imødekomme kerneværdier som autenticitet, overraskelse, inspiration, fordybelse og opdagelse og endelig en bæredygtig besvarelse.

Man måtte bygge under terræn mellem Sølvtorvskomplekset og Geologisk Museum og over terræn på udvalgte steder i kanten af haven – dog ikke foran Palmehuset.

1. præmieforslaget

Det forslag, der blev udvalgt til at modtage 1. præmien, er bygget under terræn på det udpegede sted mellem Geologisk Museum og Sølvtorvskomplekset med en enkelt lille retningsløs indgangsbygning ved Palmehuset. Fra porten i Nørre Farimagsgade ser man direkte mod Palmehuset og museets nye indgangsbygning, der har samme lethed, farve, profil og brug af glas og lister, men er ganske moderne i sit udtryk.

Bag indgangsbygningen finder man små haver og pladser, nye væksthuse, det restaurerede Victoriahus og Maskinhallens magtfulde facade, der nu er fuldt synlig. Ved at friholde pladsen mellem Palmehuset og Maskinhallen og gøre den nye indgangsbygning lille og ydmyg og lidt tilsyneladende tilfældigt placeret opnås en nedbrydning af Sølvtorvskompleksets monumentalitet, samtidig med at dets oprindelige funktion som stedet, hvor den nye naturvidenskab blev skabt og forelæst, fremhæves. Den nye bygning giver adgang til samlinger og udstillingssale, til udsigtsterrasse, foyer med et vindue, der giver kig mod de gamle bygninger, til en blomsterbutik og til en dobbelthøj udstillingssal.

Kommer man fra haven vil man blive mødt af en bygning indfældet i det skrånende terræn mellem Geologisk Museum og Sølvtorvskomplekset. Bygningen åbner sig mod haven og en serveringsterrasse. På taget er der indrettet en rosenhave med tolv små forskelligt orienterede espalierklædte havepavilloner omkring ovenlys, der om aftenen tænkes at stå som lokkende kinesiske lygter.

Den nye udstillingsbygning er i to etager. Den nederste er indrettet med fire kunstbelyste rum og et dobbelthøjt med ovenlys. Desuden finder man aktivitetssale og trapper, der fører op til et parterreplan med panoramagang mod haven, til to multifunktionelle sale, fire kunstbelyste udstillingsrum, garderober, toiletter og bar samt museumscafé. Alle bygninger er af beton med lette facader af hvidmalede lister krydslagt med varierende tæthed – en konstruktion der er velegnet til plantevækst.

Observatoriet er tiltænkt udstillinger om dansk naturvidenskabs historie. Direktørboligen er omdannet til folkeligt spisehus, en funktion der vil kunne aktivere den lidt stille side mod Øster Farimagsgade. Botanisk Museum er omdannet til informationscenter og den nuværende indgangsbygning til café.

Der er foreslået flere indgange, bl.a. en ud til Gothersgade. De mange indgange og åbenheden til trods er det en kvalitet, at havens grønne kant er opretholdt i form af de overhængende trækroner over støbejernsgitteret.

1. præmieforslag udarbejdet af Claus Harboesgaard Pryds. Situationsplan.

1. præmieforslag udarbejdet af Claus Harboesgaard Pryds. Situationsplan.

Kredsløbstanke

Bæredygtigheden tilfredsstilles ved en høj grad af selvforsyning, solceller på Sølvtorvskompleksets tage og i nybyggeriets ovenlys, jordvarmeanlæg, optimal isolering, opsamling af regnvand, biogasanlæg samt udnyttelse af have- og kloakaffald.

Projektet fik 1. præmie for at sandsynliggøre, at den vanskelige opgave kan løses under hensyntagen til havens sårbare og unikke karakter. Projektet svarer sikkert og originalt på alle programmets centrale ønsker og krav og tilfører samtidig en række kvaliteter, som det er vanskeligt at beskrive i et program. Det handler i særlig grad om den måde, hvorpå forholdet mellem bebyggelse og landskab er integreret til gensidig berigelse, samt om hvorledes de tilsyneladende beskedne og almindelige bygningsformer ved nærmere øjekast viser sig at indeholde spændende og komplekse rum.

Forståelsen for stedet viser sig i et æstetisk sprog, der beskriver det lette, stilfærdige, banale, almindelige og havemæssige. Følelsen af at træde ind i noget småt og undseeligt, som åbner sig og viser sig at være en hel verden, er gennemgående i hele projektet. Dertil er det bemærkelsesværdigt, at projektet formår at løfte bæredygtighedsbegrebet op på et niveau, hvor det ikke blot handler om ressourceansvarlighed og lavt energiforbrug men om en form for kredsløbstanke, der bygger på en økonomiseren med sted og midler, en kulturel bæredygtighed i hvilken det arkitektoniske, landskabelige og programmatiske hænger sammen i en organisk helhed.

Endelig bør det fremhæves at forslaget er præsenteret gennem smukke, let aflæselige tegninger og enkle, præcise og troværdige tekster.



Videnblad nr.: 03.01-69
Forfatter: Malene Hauxner