Dato: 27-04-2012 | Videnblad nr. 08.02-07 Emne: Buske

Nye arter kan afløse buksbom som gravstedshække

Svampesygdommen buksbomkvistdød gør det nødvendigt at finde alternativer til buksbom, især til gravstedshække på kirkegårde. De mest oplagte muligheder findes i slægterne taks og thuja. De alternative arter skal især kunne holdes i lav højde og tåle gentagne klipninger.

Alternativer til buksbom skal opfylde en række krav, som er beskrevet nærmere i Videnblad nr. 8.2-6. De skal være stedsegrønne, langsomtvoksende, have beskedne vækstkrav og være i stand til at tåle kraftig klipning, der kan holde hækkene lave. Det begrænser udvalget af mulige arter, da især den kraftige klipning udfordrer planternes egenskaber. Klippesårene giver visse svampesygdomme adgang til at angribe planten, og det afklippede plantemateriale kan være grobund for svampe. Desuden kan hækklipperen hurtigt og effektivt sprede svampesygdomme.

Kapacitetsproblemer

En anden begrænsende faktor er planteproducenternes kapacitet. Hvis mange kirkegårde pludselig har brug for store mængder planter på én gang, er det ikke givet, man kan få de ønskede sorter. Det hænger sammen med strukturen i planteskolebranchen, hvor der i dag er forholdsvis få producenter, som desuden ofte er ret specialiserede. Det giver dog også større sikkerhed for sygdomsfri planter og bedre mulighed for målrettet udvikling af nye sorter. Forslagene i dette Videnblad er valgt på baggrund af en screening af, hvad der er på markedet hos planteskolerne i februar 2012.

To formeringsmåder

Buksbom er normalt stiklingeformerede. Det betyder, at de genetisk er helt ens og giver ensartede hække, der reagerer ens på klipning o.l. Men samtidig gør det også planterne mere sårbare over for sygdomme. Hvis en plante er modtagelig, er de andre det også. For taks og thuja er det muligt foruden stiklingeformerede planter at vælge frøformede.De er typisk mere uens, men det kan man til dels komme ud over ved at vælge navngivne frøkilder, betegnet fk. ’xxxx’. Her stammer frøene fra frøhaver, hvor man har kontrol over bestøvningen.

Taks

Taks i forskellige arter og sorter er et godt alternativ til buksbom. Den tåler kraftig beskæring og kan bryde med nye knopper fra forveddede grene. De mest aktuelle arter her er Taxus baccata (alm. taks) og Taxus x media (hybridtaks). På markedet er dels ældre sorter, dels nye sorter, som udvikles og afprøves af planteskoler, der ser en interesse i at kunne levere bedre og mere dyrkningssikre planter.

Taxus baccata ’Brande’

Taxus baccata ’Brande’

Taxus x media ’Farmen’

Taxus x media ’Farmen’

Taxus baccata 'Brande'

Taxus x media ’Hillii’

Taxus x media 'Hillii

Ny sort med ensartet moderat vækst. Den har oprette skud og tæt forgrening. Den forbliver flot mørkegrøn hele året. Sorten er meget skygge- og vindtolerant og tåler kraftig beskæring.

Grenene er sprøde at klippe i, og derfor ser planten pæn ud efter klipning, uden flænsede snitflader. Det er en sund og hårdfør sort, der i kraft af sin tætte oprette vækst er let at arbejde med.

Taxus baccata ´Brande´ er udviklet af Nygaards Planteskole og har gennem mange år været afprøvet på Brande Kirkegård. Den nye sort er anmeldt til det Europæiske Varemærke Beskyttelsesudvalg.

Taxus baccata fk. 'Hjorthede'

En frøformeret taks fra egen frø­have på planteskolen Hjorthede i Midtjylland. Frøkilden stammer fra Munkelinde ved Vejle Fjord, hvorfra den er vegetativt formeret. Frøkilden er den eneste danske frøkilde og giver ensartede planter med god form, der er egnet til gravstedshække. Leveres kun som barrodede planter.

Taxus x media 'Farmen'

Ældre velafprøvet sort. Moderat vækst, lidt varierende fra opret til bred, spredende vækst. Derfor god til lave, lidt brede hække eller pur. Flade skudsystemer med lidt lange, mørkegrønne nåle. Skyggetolerant og tåler kraftig beskæring. Ingen særlige krav til jordbunden.

Taxus x media 'Hillii'

Ældre velafprøvet sort. Den er moderat voksende med opret og tæt vækst. Meget hårdfør og robust. Meget skyggetolerant. Tåler meget kraftig beskæring. Kan klippes i den højde og bredde, man ønsker. Nålene holder en meget flot mørkegrøn farve hele året. Ingen frugter. Ingen særlige krav til jordbunden.

Thuja

Thuja hører til de traditionelle hækarter på kirkegårde. Nogle steder bruges den også til helt lave gravstedshække, der fungerer upåklageligt. De skal blot klippes regelmæssigt og hårdt, da thuja ikke kan bryde fra sovende øjne på ældre grene. Den mest aktuelle art her er Thuja occidentalis (alm. thuja), der findes i en mængde sorter, herunder dværgsorter, søjleformerede m.fl. Her er anført de sorter, som vi vurderer, har det største potentiale som hække på kirkegården.

Thuja occidentalis 'Holmstrup'
Thuja occidentalis 'Holmstrup'
Thuja occidentalis ’Smaragd’
Thuja occidentalis 'Smaragd'

Thuja occidentalis 'Holmstrup'

Bred kegleformet og tæt forgrenet vækstform. Er samtidig langsomtvoksende og derfor god til lave hække. Nålene er matgrønne. Kan sætte en del frøstande, lidt afhængig af klippetidspunkter. Trives i sol til halvskygge. Plantes i almindelig muldjord.

Thuja occidentalis 'Smaragd'

Smal søjleformet eller pyramidal vækst. Svagtvoksende, hvilket også gør den anvendelig til uklippede hække. Nåle friskgrønne. Trives i sol til halvskygge.

Thuja occidentalis 'Fastigiata'

Søjleformet vækst, kraftigtvoksende, hvilket gør den egnet til mellemhøje og høje hække. Mørke-grønne nåleskæl og små kogler. Trives i sol/halvskygge. Vokser i
almindelig havejord.

Thuja occidentalis 'Brabant'

Er hurtigvoksende og derfor mest anvendelig til høje og mellemhøje hække. Får normalt ingen frøstande. Friskgrønne nåle. Trives i sol til halvskygge. Trives i almindelig havejord.

Thuja occidentalis fk.

Arten Thuja occidentalis produceres også fra frø. Det giver planter med en vis variation, afhængig af frøkilden. Brug kun planter, hvor frøkilden kendes og er dansk.

Andre muligheder

Andre bladplanter kan også bruges. Fordelen er, at de i højere grad end taks og thuja ligner buksbom. Disse arter mangler dog at blive afprøvet, men kan tjene som inspiration.

Ilex crenata

Bladene er ovale med fint tandet rand. Oversiden er læderagtig og mørkt grågrøn, mens undersiden er lysegrøn. Væksten er varierende, noget opret og stiv. Ilex crenata 'Convexa' er en sort. Navnet henviser til, at bladene er kuppelformede og giver sorten en stor lighed med buksbom. I Danmark er den ikke set som hæk, men udenlandske kilder anfører, at den kan bruges til kanter og hække. Ilex crenata findes også i en sort, der hedder ´Rotundifolia´ – et navn som også indgår i det latinske navn på storbladet buskbom.

Lonicera pileata

Ligustergedeblad har små stedsegrønne blade, der er elliptiske eller smalt ægformede med hel rand og udrandet spids. Oversiden er blank og dybt grøn, mens undersiden er lysere og mere grålig. Vækstformen er overhængende til udbredt vækst. Den kendes som klippet i fladeplantninger, men ikke direkte som hæk. Dens små blade bør gøre den egnet som klippet hæk. Dog er den muligvis for løs i væksten.

Euonymus fortunei

Krybende benved er stedsegrønne buske med fladt krybende eller klatrende og tæt forgrenet vækst. Bladene er ægformede til ovale med rund-takket rand. Oversiden er blank og friskt grøn, mens undersiden er lysegrøn og mat. Blandt de forskellige sorter findes varierende bladstørrelser, hvoraf nogle vil have potentielle muligheder som lave gravstedshække. Skal dog klippes ret ofte.

Kilder:
www.hort.ufl.edu: Environmental Horticulture
Efter buxbom, Movium Fakta 3/2011, skrevet af Eric Wahlsteen, Movium, og Kenneth Lorentzon, Sveriges Lantbruksuniversitet Alnarp.



Videnblad nr.: 08.02-07
Forfattere: Palle Kristoffersen og Tilde Tvedt

© Copyright. Eftertryk ikke tilladt