Dato: 29-03-2012 | Videnblad nr. 05.26-17 Emne: Beskyttelse mod skader fra svampe

Buksbom grentørre

Når buksbom får visne partier, kan det skyldes to forskellige svampesygdomme: buksbomgrentørre og buksbomkvistdød. Buksbomgrentørre har været kendt i over 100 år, mens buksbomkvistdød først er kommet til Danmark for nylig. Begge svampeangreb giver en række karakteristiske symptomer, som gør dem nemme at diagnosticere. Det er vigtigt at gribe hurtigt ind, da angrebet ellers breder sig.

Bleggule blade som følge af angreb af buksbomgrentørre (Volutella buxi). Foto: Iben M. Thomsen

Bleggule blade som følge af angreb af buksbomgrentørre (Volutella buxi). Foto: Iben M. Thomsen

Der findes to alvorlige svampesygdomme på buksbom, buksbomgrentørre (Volutella buxi) og buksbomkvistdød (Cylindrocladium buxicola). Sidstnævnte er en invasiv art, som kan give omfattende problemer (se Videnblad 5.26-32). Buksbomgrentørre er derimod en gammelkendt sygdom, som allerede blev beskrevet af den danske plantepatolog Rostrup (1902).

Symptomer

Det første tegn på angreb af buksbomgrentørre er bleggule blade. De små skud med blade »klapper sammen«, dvs. de lægger sig ind langs kvistene. Længere inde på skudsystemerne bliver barken blød og kan let »nulres« af. Efterhånden tabes bladene, og planten ser miserabel ud med mange tørre kviste. De fleste af disse symptomer er især tydelige i foråret inden udspring.

Under fugtige forhold danner V. buxi fra maj måned nogle karakteristiske små hudfarvede til lyserøde kugler eller puder på undersiden af bladene. De kan ses med det blotte øje på de hårdest angrebne blade eller med en god lup (mindst 10 x forstørrelse). Puderne kan også komme frem på bladstilke og de yngste skud. På puderne dannes vegetative (ukønnede) sporer i store mængder. Når de hudfarvede eller lyserøde puder ses på bladene, er diagnosen sikker.

Volutella buxi danner karakteristiske lyserøde til hudfarvede sporepuder på undersiden af buksbomblade. Fotos: Venche Talgø

Volutella buxi danner karakteristiske lyserøde til hudfarvede sporepuder på undersiden af buksbomblade. Fotos: Venche Talgø

De kønnede frugtlegemer (perithecier) udvikles fra de ukønnede strukturer, men som regel først når bladene er faldet af. De små runde perithecier er først orange og bliver senere grønlige. Herfra spredes de kønnede sporer (ascosporer). Dette stadie af svampen hedder Pseudonectria rousseliana, men Volutella buxi bruges oftest, da det ukønnede stadie er mest almindeligt. Skader kan optræde pletvist i beplantninger, men ved alvorlige angreb kan større områder gå ud.

De tilgængelige oplysninger tyder på, at det især er Buxus sempervirens, der er modtagelig for buksbomgrentørre. Vi har ikke viden om resistente kloner/sorter, der kan anbefales.

Spredning af svampen

Hos V. buxi fungerer både ukønnede og kønnede sporer som smittekilde. Formentlig er de ukønnede sporer dog af størst betydning. Smitten menes at ske gennem de sår, som fremkommer ved klipninger af buskene, men måske kan svampen også inficere unge blade uden sår. En væsentlig spredningsvej er beskæring, hvis man først klipper i syge grene og derefter i sunde planter.

Den tætte vækst, der gør buksbom velegnet som hækplante, giver desværre gunstige forhold for svampeangreb:

  • skygge
  • kølige, men nogenlunde konstante temperaturer
  • høj luftfugtighed på grund af begrænset luftcirkulation

Betydningen af nedbør i vækstsæsonen samt vanding med sprinkler er ikke afklaret for V. buxi, mens det vides at være afgørende for den nye sygdom, buksbomkvistdød. Formentlig vil rigelig regn i forsommeren give begge svampe gode betingelser for både sporedannelse og smitte.

Modforholdsregler

Omfattende angreb af buksbomgrentørre (Volutella buxi) i haveanlæg på Rosenborg i 2003. Foto: Iben M. Thomsen

Omfattende angreb af buksbomgrentørre (Volutella buxi) i haveanlæg på Rosenborg i 2003. Foto: Iben M. Thomsen

Undgå beskæring og klipning når det regner og husk at desinficere redskaberne før de anvendes i andre beplantninger. Det kan også anbefales at desinficere hyppigt, når der klippes sygt materiale væk. Brug klorin opblandet i forholdet 1 dl klorin til 9 dl vand og dyp saksen heri, eller anvend en 70 % ethanol opløsning i en sprayflaske og sprøjt det ud over de skærende dele.

Den mest effektive bekæmpelse opnås ved at fjerne angrebne planter hurtigst muligt. På større buske afskæres de syge partier. Husk at desinficere beskærersaksen og klip 10-20 cm under de syge grene. Læg de syge planter eller grene i sække eller en vogn med kanter, og fjern dem fra arealet. Hvis det smittede materiale komposteres, bør det ske under forhold, hvor der udvikles varme, men afbrænding er en bedre løsning.

Volutella buxi
findes tilsyneladende kun på blade og kviste og ikke i jorden. Affaldne blade på jorden kan være en smittekilde, som det vil være besværligt at komme af med. En mulighed er at skrabe en del af overjorden af, f.eks. en til to cm, så de fleste blade fjernes. Eventuelle rester kan så begraves under et lag kompost, vendes ned i jorden eller forsøges omsat ved gødningstilførsel før genplantning.

Hvis man i vinterhalvåret opdager planter med symptomer på bladene, kan det anbefales at sanere før vækstsæsonens start. Ved at fjerne syge planter og affaldne blade før svampenes sporeproduktion begynder, mindskes risikoen for smittespredning. Dette gælder for både buksbomgrentørre og buksbomkvistdød.

En forebyggende eller bekæmpende fungicidbehandling ville forudsætte, at alle blade og grene med smitstof på forhånd er fjernet. Der findes dog ikke pt. lovlige svampemidler mod de to sygdomme i Danmark.

Hold øje med buksbom

Buksbomkvistdød (C. buxicola) er uden tvivl en mere alvorlig trussel mod buksbom som prydplante i Danmark og resten af Europa end buksbomgrentørre (V. buxi). Selv hvis der kan udvikles mere modstandsdygtige sorter, vil der være en lang periode, hvor man må håndtere begge sygdomme ved at sanere i de nuværende beplantninger.

Svampene kan i starten være til stede i begrænset omfang uden at give symptomer. Sommetider er det blot enkelte buksbomkviste eller planter, som går ud og derfor må fjernes. Hvis man ikke opdager problemet, og svampens infektion og udbredelse bliver begunstiget af beskæring og vejrforhold over flere år, kan det gå helt galt.

Rødfarvning af blade på buksbom kan skyldes solindstråling, evt. i kombination med hård vinterfrost. Skaden er forbigående og bør ikke forveksles med svampeangreb. Foto: Iben M. Thomsen

Rødfarvning af blade på buksbom kan skyldes solindstråling, evt. i kombination med hård vinterfrost. Skaden er forbigående og bør ikke forveksles med svampeangreb. Foto: Iben M. Thomsen

Til gengæld bør man ikke gå i panik, blot fordi ens buksbomplanter ser triste ud, da der kan være mange andre årsager til mistrivsel eller misfarvede blade. Kun hvis man ser de symptomer, som er helt entydige for de to svampeangreb, bør man gribe til sanering.

Litteratur:
Byther, R.S. et al. 2000: Landscape Plant Problems. A Pictorial Diagnostic Manual. Washington State University, 157 s.
Rostrup, E. 1902: Plantepatologi, s 499-500.
Strouts, R.G.; Winter, T.G. 2000: Diagnosis of ill-health in trees. Forestry Commission 2. ed., s 265-266.
Talgø, V.; Stensvand, A. 2003: Volutella buxi. Grønn kunnskap 7(101Ø): 1-2.



Videnblad nr.: 05.26-17
Forfattere: Iben M. Thomsen, Bent Leonhard og Venche Talgø