Dato: 25-10-2011 | Videnblad nr. 05.26-32 Emne: Beskyttelse mod skader fra svampe

Svampesygdom i buksbom

En alvorlig svampesygdom hærger buksbom i store dele af Europa. Sygdommen er også konstateret i Danmark og kan få vidtgående konsekvenser på kirkegårde og i parkanlæg.

I sensommeren 2010 blev svampesygdommen Cylindrocladium buxicola konstateret på buksbom (Buxus sempervirens) flere steder i Norge og Danmark. Sygdommen er introduceret til Europa, hvor den første gang blev konstateret i Storbritannien i 1994. Efter 2000 er svampen fundet flere steder på kontinentet, herunder i Belgien, Tyskland, Frankrig og Holland.

Buksbom (Buxus sempervirens) med omfattende bladfald efter angreb af Cylindrocladium buxicola, Oslo, august 2010. Foto: Erling Fløistad

Buksbom (Buxus sempervirens) med omfattende bladfald efter angreb af Cylindrocladium buxicola, Oslo, august 2010. Foto: Erling Fløistad

Symptomer på syge planter

Angreb af C. buxicola medfører, at blade og kviste visner. Det første symptom på blade er små pletter, som ofte har en mørk zone mod det friske bladvæv. Herefter visner hele bladet og bliver gråligt. På skuddene dannes mørke pletter, som flyder sammen til langsgående striber.

Under fugtige forhold bliver undersiden af inficerede blade helt eller delvis dækket af et lyst lag af svampehyfer (mycelium). Omfattende bladtab forekommer ofte, og i alvorlige tilfælde kan hele planten dø, især hvis andre stressfaktorer også indvirker på vitaliteten.

C. buxicola kan optræde sammen med buksbomgrentørre, som forårsages af Volutella buxi (se Videnblad 5.26-17). Angrebet kan dog skelnes på, at V. buxi danner lyserøde sporepuder, og de små skud med gullige blade klapper sammen om kvistene.

Bekæmpelse af sygdommen

Den eneste generelle bekæmpelse, som kan anbefales, er fjernelse af sygt materiale. Enten ved at klippe angrebne kviste væk eller ved at fjerne hele planter, hvis de er små eller nyplantede. Desuden kan det være nødvendigt at fjerne blade og overfladejord (ca. 1-2 cm), inden man planter nye buksbom på arealet.

Det angrebne materiale skal fjernes fra arealet. Det bør brændes eller komposteres under forhold, hvor der udvikles varme. De ukønnede sporer kan ikke overleve almindelig kompostering, mens hvilesporerne er mere hårdføre.

I planteskoler bekæmpes C. buxicola i nogle tilfælde med fungicider, men dette er ikke relevant på kirkegårde og i parker.

Gode råd til forebyggelse

Undgå beskæring og klipning i regnfulde perioder og husk at desinficere redskaberne før de anvendes i andre beplantninger. Det kan også anbefales at desinficere hyppigt, når der klippes sygt materiale væk. Brug klorin opblandet i 1 dl klorin til 9 dl vand og dyp saksen, eller 70 % ethanol i sprayflaske og sprøjt det ud over de skærende dele.

Vanding af nyplantede hække bør ikke ske med sprinkler eller overbrusning, brug i stedet drypvanding eller andre metoder.

Endelig bør der stilles strenge krav til planternes sundhed ved indkøb af buksbom planter, især hvis man ikke allerede har sygdommen i sit område. Stil spørgsmål til producenten eller importøren mht. om produktionsstedet har problemer med sygdommen, og om planterne er tjekket for angreb af C. buxicola.

Inspicér planterne grundigt for symptomer ved levering, ved fund af tydeligt angrebne planter bør partiet afvises. Ved mistanke om angreb bør planterne sættes i karantæne og prøver udtages til inkubering under fugtige forhold eller indsendes til f.eks. GartneriRådgivningen.

Forhold som fremmer angreb

Den tætte vækst, der gør buksbom velegnet som hækplante, giver gunstige forhold for svampen. Dvs. skygge, kølige men nogenlunde konstante temperaturer og høj luftfugtighed.

Megen nedbør i vækstsæsonen samt vanding med sprinkler giver våde blade og dermed øget sporeproduktion og gode infektionsmuligheder. Der er formodentlig sket en voldsom opformering af sygdommen i Danmark under den regnfulde sommer i 2011.

Fotos fra venstre: Erling Fløistad, Venche Talgø, Venche Talgø

De første symptomer på angreb af C. buxicola er pletter på bladene.

Et andet tegn på angreb af C. buxicola er mørke striber på skuddene.

Under fugtige forhold dannes en tæt belægning af hyfer og sporer på undersiden.

Værtplanter

Ifølge EPPO angribes Buxus sempervirens (især cv. Suffruticosa), B. microphylla og B. sinica. Tyske undersøgelser angiver, at B. sempervirens sorterne Suffruticosa, Rotundifolia, Handworthientis, Raket og Ingrid er meget modtagelige. Fra England angives det, at der ikke findes resistente sorter af buksbom.

Spredning af sygdommen

Svampen spreder sig til nye områder med inficerede planter, og både i Norge og Danmark er angreb fundet på importerede planter. F.eks. blev C. buxicola konstateret på småplanter importeret fra Holland i 2007. Svampesygdommen er ikke en karantæneskadegører, men bør selvfølgelig ikke forekomme på salgsplanter.

Den lokale spredning sker med ukønnede sporer (konidier). Sporerne dannes på myceliet i store mængder i fugtige perioder, de er smalle og aflange. Sporerne spredes til nye blade med vandsprøjt og vind. Eftersom sporerne er klæbrige, kan de også spredes med insekter, fugle og ved håndtering af planterne, specielt ved klipning. Hvis luftfugtigheden er høj nok, vil sporerne spire og inficere bladet via spalteåbningerne.

Mange Cylindrocladium-arter danner hvilesporer, som kan holde sig i live i jorden i ugunstige perioder, som ved tørke og mangel på værtplanter. Det antages også at gælde C. buxicola, men betydningen af hvilesporer som smittekilde er ikke kendt.

En alvorlig trussel

Svampesygdommen Cylindrocladium buxicola er uden tvivl en alvorlig trussel mod buksbom som prydplante i Danmark og resten af Europa. Selv hvis der kan udvikles mere modstandsdygtige sorter, vil der være en lang periode, hvor man må håndtere sygdommen ved at sanere i de nuværende beplantninger.

Litteratur

Brand, T. 2006: Cylindrocladium an Buxus – was tun? Pflanzenschutz 58(3): 36.
EPPO, 2005: Cylindrocladium buxicola is a new disease of Buxus: addition to the EPPO Alert List. EPPO Reporting Service 2004/123
Henricot, B.; Culham, A. 2002: Cylindrocladium buxicola, a new species affecting Buxus spp., and its phylogenetic status. Mycologia 94(6), 980-997.
Henricot, B., Pérez Sierra, A. & Prior, C. 2000: A new blight disease on Buxus in the UK caused by the fungus Cylindrocladium. Plant Pathology 49(6): 805.
Kepler, M. 2008: Cylindrocladium på Buxus i Danmark. Gartnertidende 124(18): 45.
Leonhard, B. 2010: Aggressiv svampesygdom på Buksbom. Gartnertidende 126(16): 35.
Talgø, V; Fløistad, E.; Ørstad, K.; Slørstad, T. Stensvand, A. 2010: Ny soppsjukdom øydelegg Buksbom. Bioforsk Tema 5(19): 1-4.



Videnblad nr.: 05.26-32
Forfattere: Venche Talgø, Erling Fløistad, Kari Ørstad, Trude Slørstad, Arne Stensvand og Iben M. Thomsen