Dato: 01-08-2007 | Videnblad nr. 05.39-02 Emne: Andre skader

Stammebeskyttelse på nyplantede allétræer

Nyplantede allétræer er mere udsatte for alvorlige skader på stammen end ældre og veletablerede træer. Skaderne kan forebygges ved brug af sivmåtter, jutelærred og hvidmaling, når skaderne skyldes solstråling. Mekaniske skader og fejeskader fra rådyr kan til en vis grad undgås ved brug af særlige bøjler, opbinding ved tre i stedet for to pæle samt ved brug af trådhegn.

En registrering af nyetablerede bytræers sundhed har ledt opmærksomheden hen på forekomsten af stammeskader. Mekaniske skader fra maskiner og hærværk ses hyppigt, men også klimafaktorer som frost og solindstråling gør sig gældende i Danmark. Stammeskader kan hurtigt koloniseres af vednedbrydende svampe og betragtes derfor som et alvorligt problem. Læs mere i Videnblad nr. 5.39-1 »Stammeskader på nyplantede allétræer« om, hvilke typer af skader, der er de mest udbredte.

Stammebeskyttelse med hvid, langtidsholdbar farve. Foto: Horst Stobbe, Institute for Arboriculture, Germany.

Stammebeskyttelse med hvid, langtidsholdbar farve. Foto: Horst Stobbe, Institute for Arboriculture, Germany.

Solstråling

Beskyttelse af stammen fra store temperatursvingninger anvendes i stigende grad ved etablering af bytræer. Formålet er at forhindre direkte solstråling på stammen og således udjævne temperatursvingninger. Forskellige materialer anvendes, f. eks. bånd af jutelærred eller sivmåtter.

Sivmåtter og jutelærred

Sivmåtter har ifølge et tidligere forsøg resulteret i de mindste temperatursvingninger på en solrig vinterdag, mens jutelærred derimod viste sig at medføre øgede temperatursvingninger i forhold til stammer helt uden beskyttelse. Sivmåtter må derfor bedømmes som bedre egnet til at nedsætte temperatursvingninger, derudover yder de også en vis beskyttelse for mekaniske skader. Deres holdbarhed strækker sig som regel over flere år. Ulemperne kan være, at måtterne ikke rækker ind i kronen og at det er umuligt at kontrollere stammen – f.eks. for revner eller bark- og vedborende insekter.

Både sivmåtter og jutelærred kan derudover være mål for hærværk. Da der er tale om brandbare materialer, er der fare for brandstiftelse. Det skal også nævnes, at der i afprøvningsforsøg i Sydtyskland opstod stammeskader på beskyttede (sivmåtter/jute) såvel som på ubeskyttede træer.

For både sivmåtter og jutelærred gælder, at træets muligheder for at tilpasse sig klima- og strålingsforholdene på stedet er mindre, og at det derfor kan udsættes for et chok, når materialerne fjernes.

Træ beskyttet mod hærværk. Foto: Oliver Buhler.

Træ beskyttet mod hærværk. Foto: Oliver Buhler.

Stammebeskyttelse med jutelærred. Foto: Malene Hauxner

Stammebeskyttelse med jutelærred. Foto: Malene Hauxner

Stammebeskyttelse med sivmåtter. Foto: Oliver Buhler.

Stammebeskyttelse med sivmåtter. Foto: Oliver Buhler.

Overmaling

I Tyskland afprøves for tiden overmaling med hvid farve, som vil kunne reflektere en stor del af solindstrålingen. Metoden har allerede været anvendt i lang tid med god succes af frugtavlere og har formentlig en række fordele i forhold til sivmåtter og jutebandager.

I et forsøg på frugttræer har hvid stammemaling reduceret antallet af træer med barkrevner fra 48 % (ikke malet) til 4 % (malet – barkrevner opstod udelukkende, hvor den hvide farve var forvitret). De i frugtavlen anvendte farver forsvinder dog som regel i løbet af en vækstsæson og skal derfor genopfriskes hvert år. For at metoden kan bruges til gadetræer, må overmalingen gerne kunne holde i op til 5 år og være relativt modstandsdygtig overfor vand og forurening. Et produkt, som kan opfylde disse krav, er for tiden under afprøvning.

Forsøgene har vist, at malingen nedbrydes gradvis over tid. I forbindelse med træets tykkelsesvækst opstår der sprækker i malingen, og refleksionen af solstråler vil efterhånden reduceres i takt med væksten af mos og lav. Derfor er der muligvis tale om en gradvis tilvænning til klimaet på voksestedet.

En hvid overmaling af stammer er selvfølgelig et meget synligt og iøjnefaldende tiltag.

Mekaniske skader

Mekaniske skader fra påkørsel med biler, græsslåmaskiner mv. kan til en vis grad undgås ved at bruge 3 pæle til opbinding. Gadetræer kan beskyttes af forskellige former for bøjler, som også forhindrer parkering på plantearealet. Visse steder i bymiljøet kan en helt anden form for stammebeskyttelse vise sig at være påkrævet. For at undgå hærværk påført af kamphunde har Københavns Kommune måttet forsyne parktræerne med trådhegn.

Fejeskader fra rådyr

Etableres træer i det åbne landskab er der fare for fejeskader fra rådyr. Der eksisterer forskellige muligheder for at beskytte træerne mod vildt, f.eks. kan en eksisterende opbinding med 3 pæle kombineres med trådhegn.

En anden metode er at sætte trådhegn eller specielle plastspiraler direkte på stammen. I så fald skal træerne kontrolleres jævnligt for at undgå skader i forbindelse med stammens tykkelsesvækst.

Plantevalg

Da stammebeskyttelse ikke i alle tilfælde sikrer en etableringsfase uden barkrevner, er det vigtigt også at foretage et plantevalg, som passer til lokaliteten. Er der sandsynlighed for høj solindstråling bør Acer-klonerne Acer pseudoplatanus ’Negenia’, A. pseudoplatanus ’Rotterdam’, A. platanoides ’Emerald Queen’ og A. platanoides ’Farlakes Green’ fravælges. Også lind og hestekastanie nævnes som modtagelige. Generelt må træer med tynd bark anses for at være modtagelige for klimatisk forårsagede stammeskader. Med tiltagende alder vil barklaget blive tykkere og risikoen for denne type stammeskader forsvinde.

Læs mere

Hinrichs-Berger (2004): Painting deciduous fruit trees with white paint for control of frost injuries and trunk infections by Pseudomonas syringae. Gesunde Pflanzen, 56: 48-54.



Videnblad nr.: 05.39-02
Forfattere: Oliver Bühler, Iben M. Thomsen og Palle Kristoffersen