Beskæring af kirkegårdens buske
Dronningebusken spærrer næsten stien, snedrivebusken er tynd i toppen, og de store træer skygger med deres lavthængende grene. Alt sammen problemer, hvor beskæring kan være en løsning.
En tur med saksen og så kan de besøgende igen komme forbi på stien. I bedste fald er dronningebusken gjort mindre ved at fjerne nogle af de længste grene 5-10 cm over jorden. I værste fald er den elegante busk nu flad på den ene side og blomstrer noget mindre næste år.
Forlænge funktionsfasen
Beskæring er et godt redskab til at styre buske, sådan at de udfylder deres rolle bedst muligt og så længe som muligt. De skal kunne udfolde sig samtidig med, at de passer ind i helheden. Buske gennemgår tre faser i deres liv: etableringsfasen, funktionsfasen og henfaldsfasen.
I etableringsfasen kan målrettet beskæring være med til at forberede den nye plante til dens fremtidige rolle på kirkegården. Det kan f.eks. være en dværgsyren på et gravsted, der helst skal være smal for neden. I funktionsfasen kan regelmæssig beskæring være med til at forlænge fasen betydeligt. I denne fase er buskene på deres højeste f.eks. i forhold til blomstring.
Beskæring kræver omtanke og viden. Du kan med fordel overveje disse tre spørgsmål, inden du går i gang:
- Hvilken rolle har disse buske på kirkegården?
- Hvad vil jeg opnå ved at beskære?
- Hvordan gøres det bedst muligt?
Buskenes rolle
Fire typer buske er almindelige på kirkegårdene:
Formklippede buske
Formklippede buske skal have en klar form, der passer til stedet. De findes ofte på gravstederne, og beskæringen skal være med til at holde dem i en bestemt størrelse.
Fritvoksende buske
Fritvoksende buske har en dekorativ rolle, ofte i kraft af deres blomster. De står for det meste enkeltvis eller i mindre grupper.
Bunddækkende buske
Bunddækkende buske skal dække jorden i en ensartet og frodig flade.
Busketter
Busketter er lidt større plantninger, der typisk bruges til at adskille forskellige dele af kirkegården. De består gerne af flere arter, der i fællesskab udgør en helhed. Læs mere om de fire typer buske i »Kvalitetsbeskrivelser for kirkegårde«.
Målet med beskæringen
Derefter skal du gøre dig klart, hvorfor du vil beskære. Skal busken være mindre, skal den blomstre mere, eller er den ved at være lidt halvgammel og grov og har brug for foryngelse? Man kan også beskære for at holde buskene sunde. Her fjerner man syge plantedele og tynder ud i den enkelte busk, så der bliver plads til nye, friske skud.
Regulere størrelsen
Handler om at holde planten i en bestemt højde eller bredde f.eks. på gravsteder eller langs stier. Især på blomstrende buske kan det være nødvendigt at fjerne grene tæt på basis eller korte lange grene af over en sidegren. Klipper man fra ydersiden, kan det ødelægge blomstringen.
Stamme op
Nogle buske kommer mest til deres ret, hvis de stammes op. Det gælder f.eks. bærmispel og andre større buske med få hovedgrene fra basis.
Sikre blomstring
Mange blomstrende buske har behov for at blive beskåret, for at de fortsat blomster hvert år. Læs mere nedenfor.
Forlænge levetiden
Gamle buske, der er ved at være lidt tynde i toppen, kan forynges ved at beskære kraftigt til basis. Så producerer de nye skud. Det forudsætter dog, at der er lys og næring nok til rådighed.
Beskæring af blomstrende buske. Frit efter Videnblad nr. 5.3-2.
Blomsternes placering |
Typiske arter |
Blomstring |
Beskæring |
Lange sommerskud fra samme år |
Sommerfuglebusk |
Sensommer |
Skæres ned til 10 cm over jorden hvert forår |
Korte sommerskud fra samme år |
Snedrivebusk, dronningebusk |
Højsommer |
Den ældste tredjedel af grenene skæres ned til basis i februar-marts |
Overvintrende knopper på grene fra sidste år |
Vårgyvel |
Forår |
Beskæres lige efter blomstring |
Overvintrende knopper på grene fra forrige år |
Blodribs |
Tidligt forår |
Afblomstrede grene fjernes ved basis eller 10 cm over jorden lige efter blomstring |
Overvintrende knopper på ældre grene |
Guldregn |
Forår |
De ældste grene udtyndes moderat i januar-februar |
Metode og tidspunkt
Endelig skal du tage stilling til tidspunkt og metode. Især for de blomstrende buske er tidspunktet på året afgørende.
Formklippede buske
Beskæringen sigter mod at holde en smuk og hensigtsmæssig form, der passer til forholdene. Beskæringen skal være med til at holde størrelsen. De formklippede buske klippes 1-2 gang om året, ofte sammen med hækken og med hækklipper. Som oftest stedsegrønne buske. Langt fra alle arter egner sig til denne behandling. Formklipper man f.eks. en forsytia, går man glip af en del af den blomstring, der som regel er grunden til at plante busken. Formen er i fokus.
Fritvoksende buske
Den enkelte plantes fremtoning har stor betydning, og blomstringsmåden er afgørende for, hvornår og hvordan man skal beskære – se skemaet. Beskæringen skal være så lidt synlig som muligt. Eksempler: dværgsyrener på gravsteder, solitærbuske, f.eks. dronningebusk. Den naturlige vækst er i fokus.
Busketter
Beskæringen skal sikre frodighed, blomstring, mangfoldighed og balance mellem de forskellige arter. Desuden kan der være behov for at sikre passage langs buskettet. Beskæringen må ikke være synlig, heller ikke langs kanterne. Buskene skal fremtræde som fritvoksende. Beskæres hvert andet år, afhængig af arterne. Helheden er i fokus.
Bunddækkende buske
Beskæring af bunddække handler ofte om foryngelse. Buskene skæres tilbage for at få dem til at skyde fra bunden og holde sig tætte. Tidspunkt og metode afhænger af arten. Bunddækkende buske kan beskæres med maskine til 10-15 centimeters højde. Det tager tid, før planterne dækker igen. I den periode kræver plantningen mere lugning og eventuelt ekstra gødning. Alternativt kan man skære de ældste grene væk med håndredskaber. Det tager længere tid, men er måske alligevel nemmere, fordi metoden kræver mindre opfølgning. Desuden ser bevoksningen pænere ud undervejs i processen. Langs kanterne bør man altid beskære manuelt for at få en pæn afslutning. Bruger man en hækklipper, bliver kanten med tiden tyk og højere end resten. Ensartetheden er i fokus.
Kilder
Kvalitetsbeskrivelser for kirkegårde, Park- og Landskabsserien nr. 41, Skov & Landskab, 2010.
Praktisk håndbog i kirkegårdsdrift, Park- og Landskabsserien nr. 42, Skov & Landskab, 2010.
Kvalitetsbeskrivelse for drift af grønne områder, Forskningscentret for Skov & Landskab, 1998.
Beskæring af buske: Tradition eller fornyelse, Videnblade Park og Landskab 5.3-1, 1996.
Beskæring af buske: Blomstringsmåden bestemmer beskæringsmåden, Videnblade Park og Landskab 5.3-2, 1996.
Bunddækkende buskflader, Videnblade Park og Landskab 5.3-3, 2007.
Videnblad nr.: 05.03-04
Forfatter: Tilde Tvedt og Palle Kristoffersen
© Copyright. Eftertryk ikke tilladt
Login
Videnblad 05.03-04
Hent videnbladet som pdf (395 KB)
Forfattere
Tilde Tvedt
Palle Kristoffersen