Dato: 01-06-2008 | Videnblad nr. 05.28-14 Emne: Beskyttelse mod skader fra insekter

Skadedyr i kristtorn

Kristtorn-minérfluen og kristtornbladlus

Kristtorn bruges bl.a. som prydplante på kirkegårde og er lejlighedsvis udsat for angreb af skadedyr. De to mest betydende arter er en minérflue og en bladlus. Begge kan bekæmpes med sprøjtemidler, men den rigtige timing er vigtig.

Figur 1. Kristtorn-minérflue. Den karakteristiske flademine forårsaget af larven. Foto: Hans Peter Ravn

Figur 1. Kristtorn-minérflue. Den karakteristiske flademine forårsaget af larven. Foto: Hans Peter Ravn

Blandt dyrkere og grossister vurderes betydning af skadedyr på kristtorn således: kristtorn-minérflue (værst), bladlus, viklere og øresnudebiller. Hertil kommer, at mus og rådyr lejlighedsvist kan forvolde alvorlig skade. Her gennemgås de to mest betydende skadedyr for denne prydplante, mens de øvrige skadedyr gennemgås i Videnblad nr. 5.28-15.

Kristtorn-minérflue

Kristtorn-minérfluen (Phytomyza ilicis) er det mest udbredte og almindelige skadeinsekt i kristtorn. Det er tillige det eneste, som er relativt velundersøgt. Interessen skyldes ikke mindst, at minérfluer forekommer udbredt på kristtorn dyrket som prydplante i private haver og offentlige anlæg. På åbne arealer under markforhold, f.eks. i planteskoler, er problemer med minérfluer væsentligt mindre.

Arten forekommer vidt udbredt i Danmark og følger i øvrigt udbredelsen af kristtorn (Ilex aquifolium) i Europa. Arten er blevet indslæbt til Nordamerika, hvor den forårsager meget alvorlig skade i produktionen af kristtorn til dekorationsbrug. I Nordamerika forekommer i øvrigt en lang række andre arter af minérfluer på lokale arter af Ilex.

Skade/symptom

Det mest velkendte symptom er den flademine, som larven laver i bladene (figur 1). Flademinen udvikler sig i løbet af sensommeren og efteråret. De voksne fluer stikker også i bladene og forårsager herved nogle gule pletter, der senere bliver sorte.

Biologi

Figur 2. Nyklækket kristtorn-minérflue på vej ud af sit pupparium. Tegning: Miall & Taylor 1907

Figur 2. Nyklækket kristtorn-minérflue på vej ud af sit pupparium. Tegning: Miall & Taylor 1907

Æglægning finder sted i juni på undersiden af de nye blade nær basis af disse. Æggene bliver lagt i midtribben, mens denne endnu er blød. Efter klækning lever larverne et par måneder i det bløde væv i midtribben. Senere på sommeren og i efteråret vandrer de ud i selve bladpladen, hvorved de tydelige miner opstår. I lune perioder kan larverne også være aktive om vinteren.

Forpupningen finder angiveligt sted i marts. Før larven forpupper sig, forbereder den et parabelformet udflyvningshul i bladets epidermis. Kanten af hullet perforeres, og i juni kommer de voksne fluer frem (figur 2).

Modforholdsregler

Der kendes en række naturlige fjender, bl.a. snyltehvepse, som normalt regulerer tætheden af kristtorn-minérfluen. Da arten blev indslæbt til Nordamerika, blev det med nogen succes forsøgt at introducere de naturlige parasitoider med henblik på biologisk bekæmpelse. Det vides ikke, om de snyltehvepse, der markedsføres til bekæmpelse af minérfluer i almindelighed, er effektive overfor kristtorn-minérfluen.

Ved angreb på enkelttræer kan bekæmpelse ske ved indsamling og afbrænding af de affaldne blade med overvintrende larver. Både denne metode og en kemisk bekæmpelse kan dog risikere at ramme nyttedyrene. Larvernes skjulte levevis i miner i bladene gør dem vanskelige at bekæmpe med kemiske bekæmpelsesmidler.

Kemisk bekæmpelse bør derfor rette sig mod de voksne fluer og finde sted i juni umiddelbart før æglægningen. Det rette tidspunkt kan findes ved at iagttage, hvornår pupperne i de nedfaldne blade klækker, og fluerne begynder at blive aktive på planterne.

Kristtornbladlus

Omfanget af bladlusproblemer varierer meget. Kristtornbladlus (Aphis ilicis) går fra at være et ukendt problem til at blive betragtet som det alvorligste. I nogle tilfælde behandles planter i produktionen forebyggende på det tidspunkt, hvor bladlus bekæmpes i andre kulturer.

Skade/symptom

Kristtornbladlus suger på undersiden af unge skud og blade. Sugningen resulterer i, at skuddene deformeres, og bladene rulles sammen. Oftest foregår sugningen i toppen af planterne. Dette skyldes, at arten som mange andre bladlus foretrækker at suge nær planternes vækstpunkt. Ældre blade angribes ikke.

Biologi

Kristtornbladlus er vidt udbredt i Danmark og i øvrigt kendt fra andre lande dog især i Nordvesteuropa. Livscyklus under danske forhold er kun sparsomt beskrevet. Kristtornbladlus er nært beslægtet med bedebladlus, Aphis fabae. Hos den art foregår overvintringen i ægstadiet, hvilket antages også at gælde for kristtornbladlus.

På de unge skud findes de vingeløse hunner, der føder levende nymfer. Hunnerne er sorte eller brune med 2-3 mm lang krop og lyse antenner. Nymferne er ofte forsynet med hvide vokspletter på brystet. Angiveligt forekommer en kønnet generation fra juni måned.

Modforholdsregler

Kristtornbladlus kan antageligt bekæmpes med sprøjtemidler, som er virksomme overfor bladlus generelt. For at opnå et tilfredsstillende resultat er det væsentligt, at bekæmpelsen sker så tidligt som muligt, dvs. helst når de første moderlus konstateres om foråret. Det vides imidlertid ikke præcist, hvornår disse moderlus viser sig. Når først lusene har etableret sig og dannet et beskyttende vokslag, vil bekæmpelsen være langt vanskeligere.

Insektmidler

For alle bekæmpelsesmidler gælder, at hvis kristtorn eller de specifikke insektarter ikke er nævnt på etiketten eller i brugsanvisningen, er midlet formentlig ikke afprøvet på kristtorn eller mod de pågældende skadevoldere. Det er derfor ikke muligt at forudsige effekten på skadedyrene eller risikoen for skader på planterne.

Det kan anbefales at afprøve det valgte middel i en mindre del af beplantningen, måske i forskellige doser og på flere tidspunkter. Herved kan man få erfaring med planternes tolerance for midlet, samt om der opnås en virkning i forhold til ubehandlede områder.

Der findes kun få insekticider, som er godkendt til prydplanter på friland, hvortil kristtorn på f.eks. kirkegårde må regnes (www.middeldatabasen.dk). Det er vigtigt at læse etikette og brugsanvisning for at sikre sig, at det pågældende middel er brugbart og lovligt. Anvisninger om dosis, udbringningsmetoder, værnemidler, afstande til vandløb og andre retningslinier skal overholdes.

I maj 2008 er to godkendte midler formentlig egnede, nemlig Danadim Progress, som virker overfor både bladlus og visse minérfluer, samt Spruzit Insektfri overfor bladlus. Danadim Progress indeholder dimethoat og virker både som kontaktmiddel og systemisk. Spruzit Insektfri indeholder naturligt pyrethoid og er et kontaktmiddel med kortvarig virkning.

Litteratur

Blackman, R.L. & V.F. Eastop (1994): Aphids on the World’s trees. An Identification and Information Guide. CAB International, London.Heie, O.E. (1986): The Aphidoidea (Hemiptera) of Fennoscandia and Denmark. III. Fauna Entomologica Scandinavica. Vol. 17, Brill/Scandinavian Science Press Ltd. Leiden-Copenhagen.
Miall, L.C. & T.H. Taylor (1907): The Structure and Life-history of the Holly-fly. Trans. Ent. Soc. Lond. 1907(II):259-83.
Spencer, K.A. (1976): The Agromyzidae (Diptera) of Fennoscandia and Denmark. Fauna Entomologica Scandinavica, 5/II. Scandinavian Science Press Ltd. Klampenborg, Denmark.



Videnblad nr.: 05.28-14
Forfatter: Hans Peter Ravn